Med mindre end to uger igen før 2016 rinder ud, har FN sat alle sejl til i et forsøg på at få de sidste donationer til organisationens humanitære arbejde i år i hus.
Donationerne skal være store, hvis de skal gøre nogen mærkbar forskel, for FN har aldrig før manglet så mange penge til humanitært arbejde: 76 milliarder kroner.
Det svarer til knap halvdelen af de 157 milliarder kroner, som FN i år har bedt om til at udføre humanitært arbejde. Beløbet er det største i FN’s historie, men overgås alligevel allerede til næste år, hvor FN kommer til at bede om 158 milliarder kroner.
Når FN beder om så mange penge, skyldes det, at ”omfanget af humanitære kriser er større end på noget andet tidspunkt før”, udtaler nødhjælpskoordinator hos FN’s organisation for koordinering af den humanitære indsats, Ocha, Stephen O’Brien i en pressemeddelelse.
Til næste år får 93 millioner mennesker i 33 lande brug for humanitær bistand på grund af konflikter, udpræget sårbarhed, flugt og naturkatastrofer, vurderer Ocha.
Tal fra FN-organisationen viser, at FN’s humanitære appeller ikke tilnærmelsesvist er blevet imødekommet de seneste 10 år. Men når der mangler ekstra mange milliarder i år, skyldes det formodentlig en kombination af større behov for hjælp og en uklar politisk situation i mange donorlande, vurderer seniorforsker med speciale i global regulering og udviklingspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen.
”En del af donorlandene kæmper med de såkaldte flygtningestrømme og mener derfor, at de har nok at se til på hjemmebanen,” siger han.
Ironien vil, at verdens regeringer donerer langt flere penge til humanitært arbejde i dag end for fem eller 10 år siden.
Alligevel er det langtfra nok, lyder det fra FN.
Og det bliver det heller aldrig, vurderer professor og ekspert i udviklingsøkonomi ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
”FN mangler altid penge,” understreger han.
Og det skyldes langtfra kun, at flere mennesker har brug for hjælp i dag. Det hænger også sammen med organisationen og dens virkelighedsopfattelse, vurderer han.
”Det store problem i FN er, at man tror fuldt og fast på, at flere penge er ensbetydende med mere hjælp. Forskningen viser, at det ikke passer, på samme måde som forskningen viser, at mens der er en vis dokumenteret effekt af nødhjælp, så har FN’s langsigtede udviklingsbistand kun lille eller ingen effekt,” siger han.
Men FN’s indsats gør en væsentlig forskel. Blandt andet er børnedødeligheden halveret, og langt flere børn går i skole i dag, end det var tilfældet tilbage i 1990, siger generalsekretær hos FN’s hjælpeorganisation for børn, Unicef, Steen M. Andersen.
”Så nej, jeg er bestemt ikke enig i, at FN’s langsigtede udviklingsindsatser ikke virker. Præcis hvor stor eller lille en rolle FN så har spillet i fremskridtet, kan diskuteres, men jeg tror ikke, at det var sket, hvis FN ikke havde sat fokus på problemerne,” siger han.
En af konsekvenserne af, at FN mangler penge til den humanitære insats, er, at donorlandenes bidrag ofte følger synlige konflikter som den nuværende i Syrien, der nyder relativt stor bevågenhed hos medierne. Så pengemanglen går værst ud over de voksne og børn, der er så uheldige at befinde sig i kriser uden særligt stor – eller overhovedet nogen – mediebevågenhed, påpeger direktør for FN’s fødevareprogram WFP’s nordiske kontor Anne Poulsen.
”Det gælder for eksempel flygtningene i lejrene Dadaab og Kakuma i det nordlige Kenya, hvor WFP netop har været tvunget til at halvere madrationerne til 434.000 mennesker,” siger hun.