Prøv avisen

Professor: Derfor er jordens befolkningsudvikling et paradoks

Modelfoto Foto: nima stock / polfoto / ritzau

På globalt plan fik en kvinde for 50 år siden næsten dobbelt så mange børn, som hun får i dag. Alligevel bliver vi hastigt flere og flere på Jorden, især på grund af udviklingen i Afrika. Skal udviklingen vendes, er uddannelse nødvendig, mener flere

Jordens befolkningsudvikling er et paradoks i disse år, og det bliver den ved med at være i årtier fremover. For aldrig har verdens kvinder i gennemsnit fået så få børn – 2,5 pr. kvinde – som i dag, og aldrig har befolkningstilvæksten været større, fordi der er flere kvinder til at føde børn end nogensinde. Flere af børnene overlever og flere lever længere.

I dag er vi 7,6 milliarder mennesker på kloden, og med den nuværende hastighed vokser verdens befolkning med 83 millioner mennesker om året. Det svarer omtrent til Tysklands befolkning.

Og vi har sikker udsigt til at blive milliarder flere i de kommende årtier, understreger en af verdens førende eksperter i udviklingsøkonomi og fattigdomsbekæmpelse Jeffrey D. Sachs, der udover at være professor i bæredygtig udvikling og sundhedspolitik ved det amerikanske Columbia Universitet i New York også fungerer som særlig verdensmålsrådgiver for FN.

”Hovedårsagen til, at vi bliver så mange flere mennesker på Jorden er, at landene i Afrika syd for Sahara fortsætter med at have hurtig befolkningstilvækst,” siger han.

Jeffrey D. Sachs henviser til den seneste befolkningsprognose fra FN’s økonomiske og sociale råd, Ecosoc, som viser, at klodens befolkning formodentlig når op på 11,2 milliarder i 2100 ”og fortsætter med at vokse”, som han siger.

Alligevel får verdens kvinder i gennemsnit kun godt halvt så mange børn som for blot 50 år siden, hvor de i gennemsnit fik knap 4,5 børn hver.

2,5 børn pr. kvinde ligger kun lige over det antal på 2,3 børn, som kvinder skal have, for at et befolkningstal bliver holdt konstant ifølge FN’s Befolkningsfond.

Men i Afrika syd for Sahara får kvinderne i gennemsnit stadig over fem børn hver. Forklaringen er, at Afrika først for nylig har påbegyndt en moderat reduktion af børnetallet, lyder det fra professor emeritus i demografi ved Københavns Universitet Poul Christian Matthiessen.

Til gengæld er fertilitetsraten på vej ned i Asien, hvor mange lande er ved at komme ned til reproduktionsniveauet.

”Faktisk forudser FN et befolkningsfald i Asien efter år 2050. Det samme gælder i Europa og i Nord- og Latinamerika, hvor befolkningstilvæksten er ved at gå i stå og på et tidspunkt vil begynde at falde,” siger Poul Christian Matthiessen.

Det betyder også, at verden i udpræget grad er i færd med at ændre befolkningssammensætning, påpeger han.

For mens der i dag bor godt 1,2 milliarder mennesker i Afrika, ventes tallet at nå op på 4,5 milliarder i 2100.

Med til regnestykket hører dog, at selvom afrikanerne i disse år får langt flere børn end europæerne, så belaster befolkningstilvæksten i Afrika klodens ressourcer meget lidt sammenlignet med, hvad europæiske børn ville, konstaterer seniorforsker og Afrika-ekspert ved Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling i London, David Satterthwaite.

”Befolkningsvæksten i Afrika sker i lavindkomstgrupper i storbyer og landsbyer. De bruger lidt eller ingen elektricitet, spiser mad, som ikke belaster kuldioxid-udledningen, de kører ikke bil, og de fleste har et meget lavt vandforbrug,” siger han.

Hjælpeorganisationer og eksperter peger på, at hvis afrikanske familier skal have færre børn, skal kvinderne uddannes mere, og ekstrem fattigdom afskaffes. Sker dét, tvivler Jeffrey D. Sachs heller ikke på, at fertilitetsraterne falder i Afrika.

”Spørgsmålet er, om det kommer til at ske,” siger han og tilføjer, at det vil kræve ”en kolossal koordineret og strategisk indsats” fra såvel europæiske som ikke-europæiske donorlande at indfri målet.

Derfor opfordrer Jeffrey D. Sachs donorlandene til at etablere en ny særlig fond til afrikansk uddannelse.

”Det er essentielt, hvis Afrika skal komme fri af ekstrem fattigdom og opnå en hurtig, frivillig reduktion af de høje fertilitetsrater,” siger han.

Faktisk forudser FN et befolkningsfald i Asien efter år 2050. Det samme gælder i Europa og i Nord- og Latinamerika, hvor befolkningstilvæksten er ved at gå i stå og på et tidspunkt vil begynde at falde

Poul Christian Matthiessen