Algerisk studerende i Polen: Ville du blive i et land, hvor folk taler bag din ryg?

Den polske regering og et flertal af polakkerne er imod indvandring fra fremmede himmelstrøg. Diskussionen om indvandring er ny i Polen, og den kan hurtigt forvandle sig til en generel fjendtlighed mod folk, der ser anderledes ud, advarer iagttagere og udlændinge i landet

Hamza Mediaza kommer fra Algeriet, men studerer og arbejder i Warszawa som medhjælper i en mobil restaurant ved Wisla-floden. Han taler flydende polsk og har en polsk kæreste, men overvejer, om han skal forlade landet, når studierne inden længe er ovre. ”Det afhænger af, om det bliver værre at være her,” siger han. Foto: Peter Krogh Andersen

Hamza Mediaza fra Algeriet smiler og ryster på hovedet, da han skal forklare, hvorfor han aldrig vil deltage i en demonstration eller tage til en stor koncert i den polske hovedstad, Warszawa.

”Jeg går aldrig steder hen med store menneskemængder. Jeg ved aldrig, hvad der kan ske,” siger han.

Den 32-årige studerende med kort sort hår og lysebrun hud står og skærer tomater i en trendy madbod ved Wisla-flodens bred i hovedstaden. Et område, der er fyldt med caféer, spisesteder og strandstole med fyraftensfejrende polakker. Han er berber fra det nordøstlige Algeriet, og polakker på gaden minder ham ofte – også ufrivilligt – om, at han med sine lysebrune hud ser anderledes ud i bybilledet. På under tre år i landet har han nemlig lært sig selv polsk.

”Folk ved ikke, at jeg taler polsk, men jeg forstår glimrende, når de taler grimt bag min ryg. Men jeg ser ingen grund til at tale med dem eller svare igen, for det kunne jeg gøre hele tiden,” siger Hamza Mediaza.

Debatten om indvandring i Polen er blevet voldsomt skærpet, siden det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti atter kom til magten for snart to år siden. Polske myndigheder, universiteter og uafhængige organisationer beretter om et stigende antal hadforbrydelser mod folk, der på grund af religion eller hudfarve skiller sig ud i det overvejende katolske EU-land. I 2015 blev 962 hadforbrydelser efterforsket, hvilket var en stigning på 38 procent i forhold til året før, og den øverste anklagemyndighed oplyser til BBC, at angreb på muslimer er fordoblet på et år.

Regeringen ligger lige nu i strid med EU-Kommissionen om, hvorvidt landet skal modtage en kvote på 6200 af de 160.000 flygtninge og migranter, som bor i lejre i Italien og Grækenland. Den tidligere polske regering sagde ja, men Lov og Retfærdighed siger nej. Mindst 7 ud af 10 polakker bakker op om regeringens nej til indvandringen, viser undersøgelser.

Ifølge den magtfulde formand for regeringspartiet, Jaroslaw Kaczyński, skyldes afvisningen af muslimer, at de er en trussel mod den polske kultur og sikkerhed og især de polske kvinder. Hans partifælle EU-parlametarikeren Ryszard Legutko gav i sommer i et interview med Kristeligt Dagblad udtryk for, at muslimer ganske enkelt ikke er villige til at lade sig integrere i et kristent samfund.

”Og jeg kan forstå, at der er en ret stor del af den fredelige muslimske befolkning, som i stilhed støtter terrorister. Det er ikke, fordi de selv vil udføre terror, men de er opmuntrende og tilbyder gemmesteder. Så det er et problem,” mener Ryszard Legutko.

Med en befolkning bestående af 97 procent etniske polakker er Polen et af de mest homogene lande i Europa. Langt størstedelen af polakkerne er katolikker, og antallet af muslimer er så få, at muslimer i statistikkerne som regel er slået sammen med jøder, buddhister, mormoner og Jehovas Vidner, som samlet udgør under en halv procent af befolkningen.

Ifølge eksperter florerer der et utal af halve sandheder og opdigtede historier om muslimske flygtninge og indvandrere på polske internetsider.

Forsker i internationale retsforhold Piotr Sadowski ved Nicolaus Copernicus Universitetet i Torun fortæller, at mange polakker kender meget lidt til de egentlige regler. Forvirringen bliver kun forstærket af, at landets medier bruger tal og begreber forskelligt, ligesom selv den dominerende katolske kirke internt har svært ved at nå til enighed om, hvad den skal mene udadtil.

”Indvandring har været diskuteret tidligere i Polen, men meget lidt, og jeg tror, det er første gang, at vi i Polen har diskuteret indvandring, som vi har gjort de seneste par år. Derfor er folks viden om flygtninge og migranter også meget lille,” siger Piotr Sadowski.

Byen Zielona Gora med 140.000 indbyggere tæt på den tyske grænse er et godt eksempel på, hvor svært det er for polakker overhovedet at møde en fremmed person. En ung kvinde griner og ryster på hovedet, da hun får spørgsmålet om, hvor der bor udlændinge i byen, og hendes midaldrende far joker med, at han vistnok har set to asiater den anden dag.

Selv byens mellemøstlige kebab- og shawarma-sandwich bliver solgt af etniske polakker, fortæller den 30-årige Wojciech Kocha- niak, der gerne ser flere udlændinge og deres eksotiske madkulturer i Zielona Gora. Han har aldrig snakket med en muslim, og det samme gælder hans venner.

”Og selv de, der er veluddannede og rejser rundt i verden, er bange for muslimer, så på den måde har terroristerne vel vundet,” siger han.

Tilbage ved Wisla-flodens bred i Warszawa fortæller Hamza Mediaza, at hovedstaden langtfra er landets værste sted at være brun i huden. Først boede han i den vestlige by Wroclaw, hvor han og en ven allerede efter to uger blev overfaldet. Senere, under et besøg i byen Poznan to timer nord for Wroclaw, kom en kvinde hen og beskyldte ham for at voldtage polske kvinder, og hans tid i byen Bialystok i det konservative Østpolen var så ubehagelig, at han ikke ønsker at tale om den.

Det hele får Hamza Mediaza og hans polske kæreste til at overveje deres fremtid i Polen, når han om kort tid er færdig med sin uddannelse i international politik.

”Det afhænger alt sammen af, om det bliver værre at være her. Regeringen siger ikke direkte, at de er imod, at jeg er her, men det er svært at tænke andet. Og ville du blive i et land, hvor folk kigger på dig og taler om dig på den måde?”.

Ikke alle i Polen har samme mulighed som ham for at vælge, hvor de vil bo i fremtiden. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i Warszawa venter lidt under 4000 mennesker i Polen på svar på deres asylansøgning. Antallet af ansøgere pr. år er højere, men mange rejser videre vestpå, inden de får svar fra de polske myndigheder eller bliver sendt hjem med en afvisning.

En af UNHCR’s opgaver er at værne om asylansøgeres rettigheder, og talsmand Rafal Kostrzynski er ikke i tvivl om, at den nuværende regerings hårde retorik mod muslimske flygtninge er trængt ind i de polske sind.

”Det er helt klart min fornemmelse, at den generelle situation for udlændinge er forringet. Ikke bare for flygtninge og asylansøgere, men for folk, som ser anderledes ud. Det mest nedslående er den folkelige og politiske debat, som går meget på antiflygtninge og anti-immigranter. Der bliver helt tydeligt ophidset til had, og særligt i de statslige medier, som afspejler regeringens holdning,” siger Rafal Kostrzynski.

I Polen kan en asylansøger vælge mellem at bo på et asylcenter eller at få en mindre sum penge og bo for sig selv. Godt halvdelen af Polens asylansøgere bor ifølge UNHCR på et af asylcentrene rundt i landet, hvor de kan få mad og hjælp til praktiske problemer af uddannet personale.

Et af centrene ligger i udkanten af det nordøstlige Warszawa og er placeret i en aflang, gulbrun kontorbygning bag en cementfabrik. Det er netop holdt op med at regne, og en gruppe børn løber rundt på den asfalterede plads og leger med hjemmelavet bue og pil. En niårig pige fortæller, at hendes to år yngre veninde er fra Tadsjikistan, mens hun selv er fra Tjetjenien. Hun kan ikke huske, hvor længe hun har boet her, men det er i hvert fald anden gang, at hun oplever sommeren på centret, siger hun.

Centret er kun for kvinder og børn. En enkelt kvinde fra Syrien kom på kort visit for et par måneder siden, men ellers er de fleste af de 89 beboere fra det tidligere Sovjet, særligt Tjetjenien, hvor et brutalt regime ikke tåler politiske eller religiøse afvigere.

Familierne bor på små og sparsomt indrettede værelser. Børnene går i den lokale skole, mens kvinderne kan få undervisning i polsk, se fjernsyn og lave mad. I dag er de fleste af dem i svømmehallen, men i køkkenet er en 25-årig tjetjensk kvinde i gang med en velduftende gryderet, som hun insisterer på at dele ud af. Med russiske gloser, grin og pegende fingre fortæller hun, at hun har tre børn, og at hun glæder sig til at leve ude i det polske samfund en dag. Hun siger også, at hun er meget glad for personalet på asylcentret.

”Super, super!”, siger hun med et stort smil.

Vejen til et normalt liv i det polske samfund kan dog vise sig at være meget lang for kvinderne og deres børn. I EU giver kun Ungarn flere afslag på asylansøgninger end Polen. Ifølge Eurostat behandlede Polen 835 førstegangsansøgere og gav afslag på 720 af dem i årets første kvartal.

Men måske er det også mere sikkert for de mørklødede kvinder og børn at blive i asylcentrene, siger adjunkt i sociologi og statskundskab Renata Mieńkowska-Norkiene fra universitetet i Warszawa. Hun fortæller, at der ligesom med de falske historier på internettet er en stigning i aktiviteter på den ekstreme højrefløj, og at regeringen ofte er vag i sin fordømmelser af overgreb og chikane.

”Så selv hvis flygtninge og migranter bliver accepteret og lukket ind i vores samfund, er jeg ikke så sikker på, at de kan føle sig sikre i Polen,” siger Renata Mieńkowska-Norkiene.