Hasarderet indtag af hård spiritus og alkoholfyldte produkter såsom barbersprit, eau de cologne og husholdningsartikler er skyld i næsten halvdelen af alle dødsfald blandt mænd i den arbejdsdygtige alder i Rusland. En undersøgelse offentliggjort i går i det anerkendte magasin The Lancet konkluderer, at dødsårsagen i 43 procent af alle 1750 undersøgte tilfælde skyldtes alkohol. Hidtil har man troet, at tallet var 27 procent for mænd mellem 15 og 59 år.
Årsagen til den store forskel er ifølge eksperterne bag undersøgelsen, at det er første gang, man har medregnet indtaget af alkoholiske væsker, der ikke er godkendte til at drikke.
Vi har identificeret indtag af væsker, der ikke er godkendte som drikkevarer, som et meget betydningsfuldt aspekt i forhold til de utidige dødsfald, siger professor David Leon fra London Skole for Hygiejne og Tropisk Medicin, der er hovedforfatter til undersøgelsen.
Gennemsnitslevealderen for mænd i Rusland er chokerende lav kun 59 år. Det er lavere end i for eksempel Bangladesh, Nordkorea og Gazastriben. I Danmark lever mænd gennemsnitligt til de er 76 år.
Der har gennem de seneste årtier været mange teorier og foretaget mange undersøgelser for at finde ud af, hvad præcis årsagen er. Alkohol er én faktor, men tobak, dårlig sundhedsvæsen, usund livsstil og mange trafikdrab har også fået skylden. Den ny undersøgelse viser imidlertid klart, at alkoholmisbrug spiller en langt større rolle i den kedelige statistik end tidligere antaget.
Dette samarbejde mellem russiske og britiske forskere har produceret nye beviser for, at alkohol spiller en afgørende rolle i forklaringen af de skarpe udsving i dødeligheden observeret i Rusland over de seneste 20 år, siger rapportens medforfatter, dr. Vladimir Shkolnikov fra Max Planck Instituttet for Demografisk Forskning i Tyskland.
Ifølge rapporten hænger udsvinget i dødelighedsstatistikken i Rusland og andre tidligere sovjetstater tæt sammen med den førte alkoholpolitik og dermed ændrede drikkevaner.
Da præsident Mikhail Gorbatjov midt i 1980erne gennemførte en anti-alkohol-kampagne, så man øjeblikkeligt en reduktion i dødsfaldene, siger rapportens forfattere. Sovjets kollaps i begyndelsen af 1990erne førte imidlertid til øget alkohol-indtag, og antallet af dødsfald steg igen. Rusland kan derfor redde menneskeliv, hvis det indfører en strammere alkoholpolitik, konkluderer forfatterne. Undersøgelsen kan være med til at fokusere indsatsen, så færre tyr til væsker uegnet til indtag.
En af hovedårsagerne til, at folk drikker alkohol, der ikke er beregnet til at indtage, synes at være, at det er væsentligt billigere pr. genstand end konventionelle drikke. Det gør dem særligt attraktive for folk, der allerede er relativt fattige, siger professor David Leon.
Hans kollega og medforfatter professor Martin McKee tilføjer:
Hvis det russiske samfund skal tackle dette rystende antal af utidige dødsfald blandt mænd i den arbejdsdygtige alder, må der foretages et enormt skifte i måden, alkohol opfattes på i hverdagen. Den oplagte konklusion på vores arbejde er, at der må ske restriktioner i salget af mange væsker, der indeholder alkohol. Det kan lade sig gøre. Disse væsker blev engang indtaget i Finland, men det er ikke længere tilfældet, siger han og tilføjer, at dette dog må gå hånd i hånd med en bredere alkoholpolitik.