Prøv avisen

Alle danskere i jordskælvsområde er okay

Rescue workers search for victims in the rubble in Rikuzentakata, northern Japan after the magnitude 8.9 earthquake and tsunami struck the area, March 13, 2011. REUTERS/Toru Hanai (JAPAN - Tags: DISASTER ENVIRONMENT. (Foto: Toru Hanai/SCANPIX DANMARK 2011 Foto: Toru Hanai

Borgerservice oplyser, at de har fået kontakt til alle danskere, som de ved opholder sig i katastrofeområdet

Det er endelig lykkedes Udenrigsministeriets Borgerservice at få kontakt til alle danskere, som man med sikkerhed ved opholder sig i det katastroferamte område i det nordøstlige Japan.

- Alle danskere, som vi og ambassaden har haft kendskab til skulle have været i området, er ude af området, lyder det fra vagthavende hos Udenrigsministeriets Borgerservice.

Ifølge Udenrigsministeriet har alle danskerne det godt.

I alt er der opnået kontakt til over 600 danskere i Japan, men man mangler stadig at tale med cirka 40 danskere.

Udenrigsministeriet har ikke oplysninger om, at de skulle have opholdt sig i området, men kan samtidig heller ikke udelukke det.

Lørdag kom det frem, at ministeriet har talt med to danskere, der befandt sig i det jordskælvsramte område i det nordøstlige Japan.