Øredøvende musik midt om natten. Løbende børnefødder i en fangeleg. Høje sexlyde, der trænger igennem hver en væg.
Støjende naboer er et universelt problem, men i Sydkorea, hvor 80 procent af alle hjem udgøres af lejligheder eller lejlighedsopdelte villaer, er problemet så alvorligt, at landet har et nationalt center, The Floor Noise Management Center, som arbejder for at forhindre nabostøj – og nabokrige. Og efter godt et år med coronapandemien har problemet nået nye højder. Således registrerede det nationale center for støjreduktion 60 procent flere klager i 2020 sammenlignet med 2019.
En af de sydkoreanere, som kan nikke genkendende til støjproblematikken, er den 21-årige Yoo Seung-joo fra hovedstaden, Seoul. Som de fleste af sine landsmænd bor han i et lejlighedskompleks, hvor lyden rejser ubesværet igennem væg og loft. Den høje musik fra nabolejligheden er for ham til at leve med, men der er et mere delikat problem, som Yoo Seung-joo ikke har lyst til at diskutere med sine forældre, som han bor sammen med.
”I hvert fald en gang om ugen bliver jeg vækket klokken fem om morgenen af høje sexlyde,” siger han til nyhedsmagasinet The Economist.
Nabostøj har længe været et problem i det asiatiske land, og Yoo Seung-joo er langtfra den eneste, som lider under det.
Før pandemien ramte, havde Kim Ha-jung, der ligesom Yoo Seung-joo bor i et af Seouls mange lejlighedskomplekser, godt lagt mærke til, at hendes nye overbos børn havde ekstra energi, når aften blev til nat. I stedet for stilhed hørte hun børn, der løb fra den ene ende af lejligheden til den anden, hoppede og flyttede rundt på store objekter.
Det var først, da coronaudbruddet flyttede hendes kontorarbejde hjem i lejligheden, at det gik op for hende, at støjen ikke kun var forbeholdt de sene aftentimer.
”Jeg kendte godt til lydene før pandemien, men siden jeg har været nødt til at blive mere hjemme, er det gået op for mig, at jeg kan høre de samme lyde om dagen,” fortæller hun til det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
Det nationale center for støjkontrol, som er styret af den statslige miljøtænketank Korea Environment Corporation, tilbyder konsultationer for mennesker som Yoo Seung-joo og Kim Ha-jung. Hvis det er nødvendigt, tilbyder centret også hjemmebesøg, hvor dets ansatte måler niveauet af støj og hjælper med at løse problemet naboer imellem.
”Det vigtigste er, at støjproblemer forbliver støjproblemer og ikke udvikler sig til større slagsmål, hvor nogen bliver gjort fortræd,” siger Seo Byeong-ryang, der er ansat ved det nationale center, til nyhedsbureauet.
Næsten to tredjedele af de klager, som centret modtog sidste år, drejede sig om børn, der løb hen over gulve, eller voksne, der ganske enkelt gik rundt i lejligheden ovenpå. Da total stilhed anses for et urimeligt krav, ender mange af sagerne med, at folk får at vide, at de bliver nødt til at finde sig i støjen. Men under pandemien har mange sydkoreanere nået deres smertegrænse.
Ifølge Yonhap er det næstmest søgte ord på Youtube i Sydkorea ”hævn”. Her dukker tusindvis af videoer op, hvor man kan få inspiration til hævn over sine larmende naboer. Blandt andet anbefaler nogle videoer, at man installerer kæmpe højtalere, mens andre taler for en mere fysisk hævnakt: at hoppe og trampe så hårdt, det nu engang kan lade sig gøre.
I den tætpakkede og dyre hovedstad, Seoul, som huser omtrent 9,8 millioner mennesker, er det kun 10 procent af hjemmene, som ikke er lejligheder, modsat 20 procent på landsplan.
Allerede i 2017 var problemet så slemt, at det var et punkt på præsident Moon Jae-ins liste over 100 politiske mål. I slutningen af januar fremsatte landets miljøministerium en femårsplan for at komme problemet til livs. Målet er at reducere støjgenerede indbyggere til 10 procent eller mindre, og det skal ifølge Yonhap ske igennem blandt andet nye retningslinjer for støjniveau og gulvtykkelse.