Alle kvinder har en sanger gemt i sig

Kvinder bliver stærkere, kæmper for deres plads i samfundet og får stadig mere indflydelse i Senegal. Alligevel er der ingen snak om ligestilling hos sangerinden Titi fra hovedstaden, Dakar. For selvom hun er brudt igennem i en ellers mandsdomineret verden, så foreskriver traditioner og islam, at mændene skal have den førende plads i hjemmet som i samfundet, siger hun

Titi, der er 38 år, fraskilt og mor til to børn, blev født som Ndey Fatou. Titi var et kælenavn, som hendes onkel gav hende tidligt i livet, og som har fulgt hende lige siden. Hendes karriere startede for alvor i 2003, da hun optrådte med Youssou N’Dour. Siden har hun udgivet fire plader og fundet en plads i mange vestafrikanske hjerter som en af de mest berømte kvindelige kunstnere. –
Titi, der er 38 år, fraskilt og mor til to børn, blev født som Ndey Fatou. Titi var et kælenavn, som hendes onkel gav hende tidligt i livet, og som har fulgt hende lige siden. Hendes karriere startede for alvor i 2003, da hun optrådte med Youssou N’Dour. Siden har hun udgivet fire plader og fundet en plads i mange vestafrikanske hjerter som en af de mest berømte kvindelige kunstnere. –. Foto: Anna Klitgaard.

Markedet Sandaga i centrum af hovedstaden, Dakar, emmer af mennesker og liv. Helt ud til vejen ligger de små butikker tæt, og hver fylder de ikke mange kvadratmeter. Varerne er stablet op rundt om de mandlige ejere, der sidder på små taburetter i butikkernes indre. Fra musik-butikkerne blæser Senegals nyeste mbalax-hit ud, og hovednavnene er Youssou NDour, der bragte afrikansk musik ud til et globalt publikum, Pape Diouf og Titi. På gaden udenfor stopper mange af de forbipasserende mænd op for at lytte, diskutere og forhandle. Originalerne er ofte for dyre at købe, og derfor kommer piratkopierne hurtigt frem på disken. Alle ved, at det er skidt for kunstnerne, men musik skal der til, for at senegaleserne kan holde fattigdommen ud og glæden i live.

LÆS OGSÅ: Afrikas mænd skal acceptere kvindens potentiale

Musik og ikke mindst genren mbalax er rygraden i senegalesisk identitet, smiler fraskilte Titi på 38 år, født Ndey Fatou. Hun kom til verden 12 år efter, Senegal fik selvstændighed fra Frankrig, og poeten og landets første præsident, Léopold Sedar Senghor, kom til magten på relativt fredelig vis. Han brugte som andre ledere i nabolandene blandingen af ny og traditionel musik til at skabe en kulturel fællesskabsfølelse i de nye stater, og glæden i sangene fra dengang kan stadig mærkes, siger Titi.

Hun bor i dag sammen med sin mor og to børn i et stort hus i et af Dakars bedre kvarterer, og som resten af befolkningen har hun lyttet til de store kunstnere, lige siden hun var barn. Kvinden Kine Lam var bare en af dem, der fik hende til at drømme om en karriere som musiker og et liv som berømt. Og på trods af stor modstand fra sin mor har hun i dag begge dele.

Min mor mente ikke, at det var passende for en pige at blive musiker. Det var en branche med mange faldgruber og et dårligt ry. Men med hjælp fra min bror og ikke mindst Youssou NDour er det lykkedes for mig.

Et hurtigt kig på de andre cder på markedet viser da også, at Titi er en traditionsbryder. For langt de fleste musikere, der er udstillet på væggen, er mænd. Kvinder skal nemlig kæmpe hårdere end deres mandlige modstykker, mener Titi, for sladder og tradition gør det svært for dem at træde ud i offentligheden på den måde, hun har gjort. Men det er en skam. For Senegal er et land, hvor de fleste kvinder er født med store stemmer, siger hun.

Vejen til succes for hende selv var på trods af solid støtte langtfra lige. I starten dansede Titi sig til opmærksomhed for andre musikere, lavede lidt modelarbejde og holdt sig til, hvor de store musikere optrådte i regionen. I nabolandet Guinea, hvor hun boede i et år, blev hun dog opdaget af Youssou NDour i starten af årtusindet, og derfra tog hendes karriere fart.

Youssou har bakket mig op fra første færd. Han troede på min stemme og opfordrede mig til at flytte tilbage til Senegal igen og arbejde på min karriere derfra. Det har jeg gjort lige siden ud over at optræde i perioder i Storbritannien og resten af Europa også Danmark samt USA.

Koncerterne i Vestafrika og ude omkring er den bedste måde for Titi at promovere sin musik på, for her kan hun komme tæt på publikum og snakke med fansene. Det er igennem dem, at hun ved, hvor meget det betyder, at der nu er kommet et kvindeligt musikforbillede i landet, siger hun. For tidligere har scenen hovedsageligt været fyldt med mænd.

Rundt om i Dakars gader er det også mændene, der dominerer i landskabet. De handler, sælger, snakker på gadehjørnerne eller hviler i skyggen, mens kvinderne mest ses i hjemmet eller i andres hjem som husassistenter. Billedet er dog langsomt ved at vende, for kronisk dårlig økonomi samt enorm arbejdsløshed har presset familierne til at tænke i nye baner, for at de kan overleve. Et alternativ har for kvinderne været i stadig større grad at forlade hjemmene og blive forretningsdrivende. I gyderne rundt om markedet ses de med deres madvogne, frugtboder eller med bundter af tekstiler omkring sig. Og det er noget nyt, siger Titi, for førhen var handel som musikscenen nærmest udelukkende mændenes domæne.

Kvinderne har fundet en ny plads i samfundet, og det er positivt. De er iværksættere og initiativrige, og det skal der til, når Senegal er så fattigt, som det er. Det bedste ville naturligvis være, at der var plads på arbejdsmarkedet for både mænd og kvinder, men lige nu hjælper alle til for at komme igennem fattigdommen. Det er den omvendte verden, men jeg tror, at hvis begge parter kæmper for det, så vil alle vinde i fremtiden.

Alligevel nægter Titi at tale om ligestilling mellem mænd og kvinder. For Senegal er muslimsk, og som hun og mange andre forstår religionen, så er det mændene, der skal være de førende. Dog er det vigtigt med respekt mellem kønnene, for uden begge parters kamp for en bedre tilværelse er der ingen vej frem for det senegalesiske samfund, siger hun.

Titi forventer derfor også respekt for sit arbejde som sanger, for hun gør meget ud af at arbejde hårdt og få budskaberne frem i sine tekster. Et af dem er, at mænd og kvinder skal behandle hinanden ordentligt, ikke være utro mod hinanden og ikke knuse hinandens drømme. Hun taler ofte om dette ved koncerterne, for det er vigtigt, at folk har mål, så de kan blive til det, de gerne vil. At det kræver hårdt arbejde i et land som Senegal, er hun ikke i tvivl om, for hun har prøvet det selv.

Jeg prøver virkelig at optræde ydmygt og lytte til mine fans. Det er dem, der gav mig min chance, og hvis jeg igennem min musik kan anspore dem til at få et bedre liv, så er det godt for dem og mig. Mange kvinder kommer efter koncerterne op til mig og fortæller om deres drømme, og at jeg har givet dem håb om at nå dem. Det er skønt. Kvinderne skal tro på sig selv, men samtidig bevare respekten for mændene og samfundets normer.

Målet for Titi er, at Senegal vil blive ved med at blomstre musikalsk hjemme som i regionen, men at der i fremtiden vil være mere plads til kvinderne som kunstnere og i samfundet generelt.

I gaderne rundt om Sandaga dukker der da også flere og flere kvinder op, som den ene gade afløser den anden. Endnu er de ikke at finde i de centrale dele af markedet omkring musikbutikkerne, men de trænger sig på. Det samme gør de i klubben Madison, der ligger på Dakars fashionable atlanterhavsside. Det er her, alle, der har et ønske om at blive berømte, skal optræde for at blive set, og her, de, der har råd, stiller sig i kø for at dyrke Senegals nationalsport musikken. Den er rygraden i det fattige samfund, men en, som Titi håber, vil hjælpe landet videre mod en lysere fremtid. I fællesskab, men med mere plads til Senegals mange pragtfulde nye stemmer.

udland@k.dkNy serie: Afrikas nye stemmer

Vestafrikas kvinder vinder frem i politik, i erhvervslivet og stort set alle andre steder i det offentlige rum. For at høre, hvad det er, Afrikas nye stemmer siger og vil, er Kristeligt Dagblad taget til landene Senegal, Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Ghana og Benin for at se på de udfordringer, de står over for. Dette er den første artikel i en serie, der er blevet til med økonomisk støtte fra Danida.