Prøv avisen

Alle tsunamiadvarsler er afblæst i Japan

Folk tjekker deres mobiltelefoner for at blive opdateret med den nyeste information om jordskælvet i Japan Foto: TORU YAMANAKA Denmark

Et kraftigt jordskælv ud for Japan skabte frygt for endnu en tsunamikatastrofe, men den er udeblevet

Alle tsunamiadvarsler i Japan er ophævet omkring to timer efter, at et kraftigt undersøisk jordskælv, målt til 7,3, fredag har sendt tusindvis af mennesker på flugt, oplyser japansk tv.

Der er ikke meldt om tilskadekomne eller nævneværdig materiel skade.

Advarslerne, der blev udsendt umiddelbart efter jordskælvet ud for Japans nordøstkyst, er blevet ophævet omkring klokken 19.20 lokal tid, oplyser japanske meteorologer til den statslige tv-station, NHK.