Folkene bag Donald Trumps præsidentkampagne begik tilsyneladende en eklatant fodfejl, da de hyrede den britiske kampagnevirksomhed Cambridge Analytica. De europæiske persondata-regler er meget strammere end i USA, og derfor er det i Europa, at det nu bliver en sag, at data fra flere end 50 millioner brugere af Facebook blev brugt til at påvirke det amerikanske præsidentvalg til fordel for Donald Trump.
”Den eneste grund til at vi taler om databeskyttelse i denne særlige sag, er, at Cambridge Analytica er baseret i Storbritannien. USA har ikke love som beskytter person-data på samme måde, som vi har det i Europa,” siger Frederike Kaltheuner.
Hun er leder af dataprogrammet i tænketanken Privacy International, der netop kæmper for, at private oplysninger skal forblive private.
Efter de første oplysninger om Cambridge Analytica kom frem i søndags, har sagen udviklet sig hastigt. I går begærende lederen af det britiske datatilsyn, Elizabeth Denham, en retskendelse, så de kan undersøge, hvilke oplysninger virksomheden har brugt, og om de oplysninger er indsamlet ulovligt. Det er nødvendigt at gå rettens vej, fordi virksomheden ikke frivilligt vil gå med til at lade tilsynet undersøge virksomheden.
Elizabeth Denham siger til den britiske nyhedsstation BBC, at datatilsynet i forvejen undersøger, hvordan personlige oplysninger er brugt i britiske valgkampe, hvilket har ført til spekulationer i britisk presse om, at tilsvarende kampagnemetoder blev anvendt under folkeafstemningen om Brexit.
Facebook forsøger at fralægge sig ansvaret. De har standset samarbejdet med Cambridge Analytica og siger, at oplysningerne er indsamlet lovligt af en virksomhed, som ikke havde ret til at sælge de oplysninger videre. I USA er der også et stigende politisk krav om en mere fyldestgørende forklaring fra Facebook, ligesom et britisk parlamentsudvalg har indkaldt den øverste chef for Facebook, Mark Zuckerberg, til at komme med en forklaring.
Men som Frederike Kaltheuner forklarer, er det gennem meget personligt målrettede annoncer, at Facebook tjener sine penge.
”Facebook bruger oplysninger på måder, som deres brugere ikke fuldt ud forstår. Det er problematisk, når vi taler om beskyttelse af privatlivet. Det annoncefinansierede internet har skabt et meget kompliceret økosystem, hvor tusindvis af virksomheder følger og skaber profiler på baggrund af alt, hvad brugerne gør,” forklarer hun.
Hvor Facebook er kendt af de fleste, er Cambridge Analytica en mere ukendt størrelse. Det er en pr- og analysevirksomhed, der har som speciale at skabe vælger- profiler, så politiske kampagner kan målrettes mere præcist mod de vælgere, som ikke har besluttet sig. Virksomheden har trods navnet ikke noget med universitetet i den britiske by Cambridge at gøre.
Direktøren Alexander Nix har sagt til britiske medier, at Cambridge Analytica er udsat for en smædekampagne, fordi virksomheden førte en succesfuld kampagne for Donald Trump.
Såvel Facebook som Cambridge Analytica forsøger at give en tredje virksomhed, Global Science Research, skylden.
Virksomheden er drevet af den russiske videnskabsmand Aleksandr Kogan. Han udviklede en lille personlighedstest, som blev delt via Facebook. Testen var i sig selv uskyldig, men for at tage testen skulle brugerne give tilladelse til, at virksomheden bag ikke alene fik adgang til alle deres egne personlige oplysninger på Facebook, men også alle deres Facebook-venners oplysninger. Så selvom testen ”kun” blev taget af 270.000 mennesker, havde de i gennemsnit 185 unikke Facebook-venner, hvorfor virksomheden kunne høste oplysninger om 50 millioner mennesker.
Takket være algoritmer, avancerede matematiske formler, var det muligt at analysere sig frem til, hvem der boede hvor, og hvad de mente om præsidentvalget, og om de havde særlige ting, de frygtede. Og dermed kunne kampagnefolkene nå ud til tvivlende vælgere i områder, hvor kapløbet mellem de to præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump, var tæt.