”Brexit bliver en rodet forestilling.”
Ordene kommer fra professor Anand Menon fra King’s College i London. Sammen med en række førende akademiske eksperter offentliggjorde han i går rapporten ”Brexit and Beyond”, som handler om, hvordan Storbritannien kan forlade EU, og ikke mindst, hvad der så sker efterfølgende.
Han imødegår straks den forventede kritik fra Brexit-fløjen om, at rapporten kan ses som et angreb på resultatet af sommerens folkeafstemning, hvor et snævert flertal af briterne stemte for at melde deres land ud af Den Europæiske Union. Næsten fem måneder senere har de stadig ikke fået svar på, hvordan udmeldelsen kommer til at foregå.
”Vi siger ikke, at Brexit er umuligt. Men vi advarer om problemerne i forbindelse med en udmeldelse,” understreger han.
Meget afhænger af, hvilken model briterne går efter, når premierminister Theresa May til marts påkalder sig artikel 50 i Lissabon-traktaten. Den giver en frist på to år til at forhandle en udmeldelse på plads. Ifølge Anand Menon har regeringen endnu ikke lagt sig fast på en forhandlingsstrategi.
”Jeg tror ikke, at regeringen ved, hvad den vil gå efter. Og vi overfortolker alle små hints, men der er ingen konkrete beslutninger i regeringen endnu,” vurderer Anand Menon.
Men han mener, at debatten i forbindelse med folkeafstemningen har gjort det klart, at briterne vil af med den frie bevægelighed over grænserne.
”Så bliver det en hård Brexit, hvor briterne står uden for det indre marked, for briterne vil ikke acceptere fri bevægelighed for at få adgang til det indre marked. Og jeg ser ikke nogen appetit hos de resterende EU- lande på at lade briterne forblive som en del af det frie marked uden den frie bevægelighed,” siger Anand Menon.
Selvom David Davies formelt er minister for Brexit, så er de akademiske eksperter enige om, at den endelige beslutning ligger hos premierminister Theresa May. Hun har gjort det klart, at regeringen vil benytte det såkaldte kongelige privilegium til at gennemføre udmeldelsen uden om parlamentet i stedet for at skabe et nationalt kompromis efter folkeafstemningen med de andre partier.
Det undrer den danske EU-ekspert Sara Hagemann fra London School of Economics, som også er medforfatter til rapporten.
”Jeg havde forventet, at regeringen ville sende resultatet af folkeafstemningen til parlamentet, så de folkevalgte kunne sige, at de respekterer resultatet. For vi skal huske på, at folkeafstemningen ikke i sig selv er juridisk bindende,” siger Sara Hagemann.
Hun er blandt de udenlandske akademiske eksperter, som har fået et ”berufsverbot” fra den britiske regering, der har besluttet, at kun britiske eksperter skal rådgive regeringen og embedsværket om Brexit.
Den største trussel mod den videre vej til et Brexit ser hun internt hos De Konservative.
”Selv i kabinettet er der delte meninger, og det store spørgsmål er, hvordan de menige medlemmer vil positionere sig,” siger Sara Hagemann.
En meget konkret udfordring er EU’s budget, for hun vurderer, at briterne selv i en overgangsfase må bidrage til det europæiske husholdningsbudget, og det vil være svært at sluge for nogle af argeste EU-modstandere blandt De Konservative. Hun peger videre på, at der i den britiske debat er en tendens til at glemme, at det ikke kun handler om, hvad briterne vil have, men også hvad de 27 resterende EU-lande er villige til at give – og ikke mindst, at resultatet også skal godkendes i Europa-Parlamentet, som også vil sætte deres fingeraftryk på et Brexit.