Prøv avisen
Påsatte brande hærger regnskoven

Forsker: Amazonas er vigtig, men er ikke verdens lunger

Omfattende skovbrande i Amazonas, som har nået det største omgang i seks år, har de senere dage fået kolossal international opmærksomhed, og i går lovede G7-landenes ledere at bidrage med 150 millioner kroner for at hjælpe med at slukke brandene. Foto: Lula Sampaio/AFP/Ritzau Scanpix

Regnskoven i Amazonas står i flammer. Der har været flere end 77.000 skovbrande i år, og et areal på størrelse med en fodboldbane bliver brændt af i minuttet. Hvad er baggrunden for brandene i regnskoven, og hvorfor er de vigtige? Kristeligt Dagblad spørger og svarer

Hvorfor brænder regnskoven i Amazonas?

Der er indtil videre registreret over 77.000 skovbrande i Amazonas’ regnskov, hvilket er dobbelt så mange som hele sidste år. Flere af brandene er påsat af bønder og andre personer, der vil rydde regnskoven til fordel for landbrug.

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har gjort det klart, at han vil gøre det nemmere at fælde skov i Amazonas for at fremme landbruget, hvilket har vakt kritik fra blandt andet ngo’er. I sidste uge hævdede præsidenten, at ”ngo’er kan stå bag brandene”, og at ”de gør det for at lede den negative opmærksomhed hen på mig, regeringen og Brasilien”. Efter massivt internationalt pres er brasilianske militærfly dog nu blevet sat ind for at hjælpe med at slukke brandene.

Uanset hvem der har påsat brandene, er skovbrande også en naturlig følge af tørkeperioder, der hvert år ligeledes rammer mange andre skove i verden.

Hvem er ansvarlig for Amazonas?

I overført betydning kan man også tale om en politisk brand i Amazonas. Området dækker 6,7 millioner kvadratkilometer, svarende til to gange Indiens størrelse, og dækker både dele af Brasilien, Bolivia, Peru, Ecuador, Colombia, Venezuela, Guyana, Surinam og Fransk Guyana. Alligevel har den brasilianske regering ikke tøvet med at proklamere sin suverænitet i Amazonas, efter at den i kølvandet på meldinger om fældning af regnskoven mødte kritik fra blandt andet de lokale stammer i Amazonas, der krævede at blive hørt.

”Jeg vil ikke acceptere den idé, at Amazonas er en del af verdens fælles arv. Det er nonsens. Amazonas er brasiliansk territorium,” har præsidentens sikkerhedsrådgiver, general Augusto Heleno Pereira, sagt til det amerikanske nyhedsmedie Bloomberg.

Er der flere brande end normalt?

Når det gælder de seneste seks år, er der tale om en markant stigning i antal brande, og de 77.000 i år svarer til omtrent det dobbelte af hele sidste år, hvor der var under 40.000. I nogle områder er der tale om en stigning på 700 procent over gennemsnittet for de seneste 15 år, ligesom askeniveauet i nogle områder er det højeste siden 2010.

Flere frygter, at Amazonas taber skov permanent, og i juli mistede skoven godt 2200 kvadratkilometer af sit areal, hvilket er en stigning på 278 procent fra sidste år. Tabet af skovareal har dog i 1990’erne og 2000’erne været betydeligt højere, både på grund af de årlige skovbrande forårsaget af naturen og en mere liberal tilgang til skovhugst.

Jonathan Foley, der er amerikansk forsker og grundlægger af et forskningsprojekt om klimaforandringer, anerkender, at antallet af skovbrande er alarmerende og kalder på Twitter Amazonas’ ”et af vigtigste steder i verden for alle”. Dog peger han på, at der kun er tale om det højeste antal, hvis man nøjes med at se tilbage til 2013:

”Selvom det i år er højere end de seneste år – og det er virkelig bekymrende – er det lavere end det, vi så i 1990’erne og 1980’erne.”

Er regnskoven i Amazonas ”verdens lunger”?

Det korte svar er nej. Det har før været anslået, at Amazonas producerer 20 procent af alt verdens ilt, hvorfor nogle har frygtet, at det ville være katastrofalt for menneskeheden, at regnskoven gradvist forsvinder, og at mennesker derfor ikke ville kunne leve. Det er der ingen grund til at frygte, vurderer Jesper Riis Christiansen, lektor ved Københavns Universitets sektion for skov, natur og biomasse, på linje med Jonathan Foley og andre forskere.

”Det er svært at få fysikken eller matematikken til at stemme, når man graver i påstanden om, at Amazonas skulle producere 20 procent af alt jordens ilt. Den vigtigste ’lunge’ på jorden er verdenshavene. Der sker også fotosyntese, som optager CO2 og frigiver ilt,” siger han og uddyber:

”Hvis vi er bange for ilt-niveauet på jorden, fordi Amazonas forsvinder, må man bare sige, at det ikke kommer til at ske, at det når ned på et kritisk niveau. Der bliver produceret masser af ilt i andre økosystemer, og vi skal også huske på, at hele Amazonas ikke bliver brændt af.”

Hvorfor er skovbrandene i Amazonas vigtige?

Selvom Amazonas ikke er altafgørende for jordens ilt-niveau, kan der være andre fatale konsekvenser ved brandene, siger Jesper Riis Christiansen:

”Jeg ville primært være bekymret for, at vi frigiver en masse CO2 til atmosfæren, der kan være med til at forøge klimaforandringer og driv-huseffekten og samtidig mindske biodiversiteten. Jeg ville ikke være bange for iltniveauet i atmosfæren. Det er meget vigtigt at adskille de ting fra hinanden. Det er en myte, at Amazonas er vital for iltindholdet på Jorden. Den bidrager, men er blot en lille del af det samlede billede.”

Man skal tænke på træerne i Amazonas som et stort lager af kulstof, der gennem bladene suger CO2 til sig og omdanner det til biomasse. Når det lager af kulstof bliver brændt af, bliver der frigivet CO2, der sendes ud i atmosfæren og kan øge drivhusgasserne og accelerere klimaforandringer.

Samtidig huser det gigantiske skovområde flere end 30 millioner mennesker, og ikke mindst har over har 10 procent af verdens kendte plante- og dyrearter hjemme i Amazonas. Det betyder, at det kan have konsekvenser for biodiversiteten, hvis brandene fortsætter.

”Alene det, at regnskoven fældes eller bliver brændt af, er et kolossalt tab for naturen, når det kommer til plante- og dyrearter, insekter og svampe,” understreger Jesper Riis Christiansen.

Kilder: WWF Verdensnaturfonden, verdensskove.org, The Guardian, Videnskab.dk