Prøv avisen

Ambassade i Jerusalem graver afgrund dybere

Den amerikanske regering realiserede mandag eftermiddag præsident Donald Trumps løfte om at flytte ambassaden til Jerusalem og dermed anerkende byen som Israels hovedstad. Den amerikanske finansminister Steve Mnuchin foretog afsløringen sammen med Ivanka Trump, datter af den amerikanske præsident og rådgiver i Det Hvide Hus. – Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix

Da USA indviede sin nye ambassade i Jerusalem mandag, var det en ydmygelse for palæstinenserne. Men samtidig kan det være den begivenhed, der tvinger parterne til at tænke nyt i den fastlåste konflikt, siger lektor. 52 blev dræbt og over 1700 såret under uroligheder i forbindelse med ambassadeåbningen

Man kunne med god ret indvende, at forholdet mellem Israel og palæstinenserne dårligt kunne blive værre.

De seneste år har situationen været så betændt, at de to parter ikke har haft reelle fredsforhandlinger. Og man skal helt tilbage til 1990’ernes Oslo-aftale, der skulle bane vejen for en tostatsløsning, for at finde noget, der ligner en reel tro på fred.

Alligevel formåede den amerikanske regering at rykke de stridende parter endnu længere fra hinanden, da den brød med årtiers diplomatisk kutyme og realiserede præsident Donald Trumps løfte om at flytte ambassaden til Jerusalem og dermed anerkende byen som Israels hovedstad.

Sådan lyder konklusionen fra flere Mellemøst-forskere, blandt andet Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet:

”Det er den ultimative ydmygelse af palæstinenserne. I praksis betyder det ikke meget, men den symbolske betydning er stor. Palæstinenserne har ikke længere meget at have deres håb i, at Jerusalem også en dag bliver deres hovedstad, hvilket blot fremmer desperationen,” siger han med henvisning til gårsdagens begivenheder i Gaza.

Her havde det militante Hamas-styre på forhånd bebudet en stor protestmarch mod grænsehegnet til Israel. Ifølge den israelske hær deltog omkring 50.000 palæstinensere i opstanden. Hæren havde på forhånd kastet flyveblade ud over Gaza med advarsler om ikke at nærme sig grænsehegnet. Alligevel førte demonstrationen til voldelige sammenstød ved grænsen med de israelske soldater. På samme måde bombede israelske fly også flere steder i Gaza. Ved redaktionens afslutning lød dødstallet på 52 palæstinensere ifølge palæstinensiske myndigheder, og 1700 meldes såret.

I Jerusalem var der derimod gjort klar til fest, da ambassaden i går blev indviet.

”Denne dag vil være indprentet i vores nationale hukommelse i generationer,” lød det fra premierminister Benjamin Netanyahu ved åbningen.

Men det er svært at se, at der bag den israelske fejring ligger en reel tro på, at israelere og palæstinensere kan finde en løsning, forstår man på den israelsk-tyske historiker Tamar Amar-Dahl, lektor ved Det Frie Universitet i Berlin og forfatter til bogen ”Zionist Israel and the Question of Palestine” (Det zionistiske Israel og spørgsmålet om Palæstina).

”Det er bestemt ikke et skridt i retning af nogen form for aftale med palæstinenserne. Tværtimod,” siger hun.

Det er ikke kun Netanyahu og hans højreorienterede regering, der har hyldet ambassadeflytningen. Ønsket om at have Jerusalem som landets hovedstad strækker sig længere end til blot den politiske højrefløj, siger Tamar Amar-Dahl.

”Alle zionistiske partier, hvilket udgør flertallet i Knesset (parlamentet, red.), har altid betragtet Jerusalem som Israels hovedstad. Så for det zionistiske Israel var det bestemt en festdag. Men ikke for dem, der foretrækker en forsoning med nabofolket,” siger hun.

Israel har reelt haft magten over hele Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. Det er dog aldrig blevet anerkendt af det internationale samfund, da palæstinenserne ser den østlige del som deres kommende hovedstad. Derfor har spørgsmålet om Jerusalems status været et af de store stridsspørgsmål, man har skullet forhandle sig frem til igennem en fredsproces.

Det er dog aldrig lykkedes. Og i stedet melder spørgsmålet sig, om Donald Trumps ambassadeflytning kan være den overraskende begivenhed, der skal til for at få konflikten ud af sit dødvande, lyder det fra Birthe Hansen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

”Det skaber en situation, hvor man er tvunget til at tænke nyt,” siger hun.

Endnu er det dog for tidligt at sige, hvad det nye i så fald bliver. Donald Trump har bebudet, at han vil præsentere en helt ny fredsplan, men indtil videre har han ikke offentliggjort noget konkret.

”Så vi ved ikke, hvilke reelle politiske alternativer, der kommer på banen. Men den tostatsløsning, der har været indtil videre, er blevet endnu mere udfordret med ambassadeflytningen,” siger Birthe Hansen.