Hver gang den amerikanske journalist og forfatter Janine Di Giovanni de seneste år har besøgt og talt med kristne i Mellemøstens lande, har hun hørt den samme sætning blive gentaget igen og igen: Om 100 år risikerer Mellemøsten at være tømt for sine kristne samfund.
En tidsramme, som hun dog mener er lige lovlig optimistisk. For med det tempo, som kristne i øjeblikket forlader og fordrives fra Mellemøsten, vil kristen tilstedeværelse i den arabiske verden måske vare ved en generation eller to. Altså 30 til 50 år.
”Se på Gaza. I dag er der kun 800 kristne tilbage i det landområde, der i det fjerde århundrede var 100 procent kristent,” som hun siger.
Janine Di Giovanni har fulgt udviklingen og skrevet om Mellemøsten i 35 år som krigskorrespondent for blandt andet medier som The Times, The Spectator og Newsweek. Efter USA’s invasion af Irak i 2003 blev hun introduceret for de kristne menigheder i området omkring millionbyen Mosul. Her blev idéen til amerikanerens nye bog, ”The Vanishing. Faith, Loss, and the Twilight of Christianity in the Land of the Prophets” (De uddøende. Kristendommens tro, tab og tusmørke i profeternes land) til, mens borgerkrigen rasede i Syrien, og Islamisk Stat indtog landområder og skabte et kalifat på størrelse med Storbritannien i dele af Syrien og Irak.
Den nervøsitet, hun havde fornemmet blandt de kristne irakere i 2003 efter den afdøde diktator Saddam Husseins fald, var i 2014 og 2015 blevet til åbenlys angst og havde medført en kristen masseudvandring fra Mellemøsten. Antallet af kristne borgere raslede ned i Irak, Syrien, Det Palæstinensiske Selvstyre og Egypten, som hun omtaler i sin bog.
”Der er færre end 100.000 kristne tilbage i Irak,” siger hun og sætter det hidtil laveste tal på landets nuværende kristne befolkning, der i 2003 var på omkring 1,5 millioner.
De seneste år har forskellige internationale organisationer estimeret antallet af kristne i Irak til at være mellem 150.000 og 400.000.
Janine Di Giovanni anser den kristne udvandring fra Mellemøsten for at være et akut problem og har svært ved at forstå, hvorfor emnet ikke debatteres mere i Vesten og andre kristne dele af verden.
”Den massive kristne udvandring burde være topprioritet og et af de mest debatterede emner i kristne menigheder overalt i verden. Det, der virkelig har gjort indtryk på mig, er de dybe rødder, som Mellemøstens kristne har i regionen. De er bogstaveligt talt profeternes børn og har boet i området i 2000 år,” siger hun.
Her refererer hun især til Iraks kristne, der sammen med landets yazidi-mindretal har gennemlevet de værst tænkelige overgreb.
”Islamisk Stat dræbte dem, tog deres kvinder, brændte deres gårde og tvang dem til at konvertere. Men trods det har Iraks kristne, der jo i virkeligheden er brødre og søstre til kristne i Danmark og andre steder i verden, faktisk bevaret troen.”
Ikke for sent at hjælpe
Alligevel står Mellemøstens kristnes – og for den sags skyld andre truede mindretals – sikkerhed og velfærd stadig ikke øverst på dagsordenen i Vesten.
Det seneste årtis ekstremt voldsomme borgerkrig i Syrien, hvor kemiske våben adskillige gange er blevet brugt, har fjernet fokus fra kristne og andre mindretal i Mellemøsten. Det samme skete under Islamisk Stats fremfærd i Irak. For hvem tænker på små religiøse mindretal, når et helt land er fanget i sekterisk kaos og styrer mod afgrunden?
Efter Janine Di Giovannis mening er det imidlertid endnu ikke for sent at hjælpe med at redde regionens kristne mindretal. Men der skal handles. Ellers kan det snart blive for sent.
”Vi i Vesten er nødt til at adressere problemet. Først ved at forstå problemet og dets omfang,” siger hun.
At pave Frans besøgte Irak i marts 2021 på trods af coronavirussen og på trods af Iraks skrøbelige sikkerhed, har ifølge Janine Di Giovanni sendt et vigtigt og nødvendigt signal til Iraks kristne om, at resten af verden ikke har glemt dem.
For mange af regionens kristne er manglende sikkerhed og beskyttelse en fællesnævner. De kristne i Irak og Syrien og til dels også i Gaza oplever chikane og trusler fra radikale muslimske grupper. Islamisk Stat er nedkæmpet, men Syriens kristne skal stadig forsøge at manøvrere med al-Qaeda-sympatiserende grupper på den ene side og fundamentalistiske iranske shia-militser på den anden.
”Det er min overbevisning, at især de mere velhavende vestlige regeringer bliver nødt til at være med til at sikre de kristne mindretal mod overgreb. De skal gøre alt for at beskytte dem og sikre, at de kan vende tilbage til deres hjem,” siger Janine Di Giovanni.
Her taler hun om at kræve garantier fra de pågældende landes regeringer, men også om at være til stede med nødhjælpsorganisationer og dermed konstant have en finger på pulsen. Mange vestlige lande og nødhjælpsorganisationer er forsigtige med at fokusere på kristne mindretal i en muslimsk verden. De er bange for at sende et signal om, at man kun er interesseret i den kristne befolknings velfærd og ikke i den almene befolknings.
Islam er ej i krig med kristendom
Janine Di Giovanni mener, at det er muligt at finde en balance på det punkt. Lidt på samme måde, som hun selv har gjort i sin bog, hvor hun fremhæver de problemer, kristne har med en række radikale muslimske grupper, men samtidig træder varsomt med at kaste sig ud i debatten om forholdet mellem islam og kristendom:
”Det er med fuldt overlæg, at jeg er meget varsom, når det gælder lige netop det emne. Kristne og muslimer har levet sammen i århundreder. Der er velfungerende samfund af begge religioner, hvor det er lykkedes. Men der er også radikale grupper, om det så er al-Qaeda, al-Nusra eller IS, og de går efter alle mindretal, ikke kun det kristne mindretal. Derfor afholder jeg mig bevidst fra at bruge en retorik, hvor islam beskrives som værende i krig med kristendom.”
Den erfarne krigskorrespondent mener også, at dem mod os-retorikken netop styrker de mere radikale elementer. Som for eksempel al-Qaeda og Islamisk Stat efter Saddam Husseins fald, hvor begge grupper officielt talte om, at Iraks kristne stod i ledtog med USA og andre vestlige lande, alene fordi de var kristne.
Netop derfor har de muslimske landes kristne krav på særlig beskyttelse, påpeger hun:
”For det første er kristne i Mellemøsten et mindretal. Og mindretal skal beskyttes i hele verden. Der er mange problemer i Mellemøsten, men problemet med kristen udvandring er et af dem, vi faktisk kan gøre noget ved, og hvor vi kan opnå resultater. For det andet er det vores pligt at værne om religionsfrihed for alle religioner.”
Klimaforandringer er dårligt nyt
Men ifølge Janine Di Giovanni er der også andre aspekter, der kan være med til at sikre, at de kristne mindretal kan blive i deres hjemlande og på den måde bevare 2000 års kristen tradition.
”Ingen taler om det. Men klimaforandringerne er en væsentlig faktor. I Mellemøsten stiger temperaturen dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Det betyder, at mange af de irakiske kristne, der er landmænd, går enorme udfordringer i møde erhvervsmæssigt de kommende årtier,” siger hun.
I forvejen er de kristne landmænd i Irak dårligt stillet, efter at Islamisk Stat ødelagde deres afgrøder og vandingssystemer. Mange af dem bor i området mellem landets to store floder Tigris og Eufrat, hvor vandstanden er ustabil. Men her er Janine Di Giovannis pointe netop, at det rent faktisk er muligt for omverdenen at yde målrettet hjælp, der vil kunne sikre, at kristne familier rent økonomisk kan blive boende.
”Foruden sikkerhedsaspektet spiller den økonomiske faktor en afgørende rolle hos det kristne mindretal. Vestlige regeringer kan bidrage ved at være med til at udvikle infrastruktur og industri i de områder, hvor mindretallene bor,” siger hun og antyder, at denne form for hjælp ikke bør være nogen uoverkommelig udfordring.
Ofre for en håbløs situation
I øjeblikket modtager kristne, der bor i de regeringskontrollerede områder i Syrien, ikke nødhjælp udefra af særlig betydning. Det er et af de problemer, som Janine Di Giovanni mener, omverdenen bør løse omgående for at skabe bedre forhold for et presset mindretal.
”Og tag et område som Gaza. Her er det umuligt at adskille de 800 resterende kristne fra resten af den to millioner store befolkning. De er alle ofre for en virkelig håbløs humanitær situation,” siger hun.
Afskåret fra omverdenen af Israel og Egypten er Gaza præget af elendig sikkerhed, dårlig økonomi og skyhøj arbejdsløshed. Hele befolkningen lever under denne byrde, men Janine Di Giovannis pointe er, at der ikke skal meget til for at vælte et i forvejen skrøbeligt kristent mindretal.
I den amerikanske journalist og forfatters øjne er det essensen af det kristne mindretals tragedie i Mellemøsten. Under hårdt og vekslende fysisk og økonomisk pres bliver dette mindretal mindre og mindre for hvert år. En tendens, der er dømt til at fortsætte, med mindre en omfattende og målrettet hjælpemission sættes i gang. Eller som Janine Di Giovanni selv siger:
”Jeg håber virkelig, at Mellemøstens kristne har været et af emnerne i de mange juleprædikener verden over.”
k.dk/serier/ iraks-kristne-under-pres