Da den spanske borgerkrig rasede i 1930’erne, var Danmark med. Ikke officielt, men i form af flere hundrede danske kommunister, der frivilligt rejste ned og kæmpede. De var fremmedkrigere. Mennesker, der af ideologiske eller idealistiske årsager frivilligt deltager i en væbnet konflikt i et andet land.
Fremmedkrigerne findes også i dag, men siden 1980’erne er de især blevet sat i forbindelse med jihadistiske bevægelser som al-Qaeda og nu Islamisk Stat. Terrorgrupper med en ideologi, der indebærer, at krigen ikke udelukkende er geografisk afgrænset til Syrien eller Irak, men derimod kæmpes overalt og imod alle, der er fjender af terrorgruppernes sag. De sociale medier har givet terrorgrupperne en større rækkevidde, der kan bruges til at rekruttere og støtte terrorplaner. Udviklingen har rejst en helt ny problematik omkring fremmedkrigere: Er de stadig farlige, når de vender hjem fra krigszonerne, og hvordan tackler vi dem?
”Historisk set har vi ikke bekymret os lige så meget om angreb fra de hjemvendte fremmedkrigere, som vi gør nu. De er ikke tidligere blevet set som en trussel i sig selv, og mange af fremmedkrigerne vendte bare tilbage til deres normale jobs efter endt tjeneste. Modsat i dag var det også kun et fåtal, der blev retsforfulgt, for man var ikke lige så bange for, at der var et stort netværk bag fremmedkrigerne, som ansporede dem til at gøre noget, når de var vendt tilbage,” siger professor David Malet, der er direktør for studiet i sikkerheds-politik på George Washington University i den amerikanske forbundshovedstad, og som i sidste uge besøgte Danmark.
Amerikaneren har forsket i fremmedkrigernes udvikling siden 2005, og på trods af den mangeårige historie var emnet et ret ubeskrevet blad, da han begyndte. Oprindeligt var det en interesse for national sikkerhedspolitik og sociale medier, der drev ham i retning af emnet, og det har vist sig, at sociale medier spiller en stor rolle i udviklingen af de udfordringer, der i dag omgiver fremmedkrigere. For med de sociale medier mister fremmedkrigerne ikke kontakten med Islamisk Stat, selvom de fysisk fjerner sig fra Syrien, og undersøgelser indikerer, at der med hjemvendte fremmedkrigere i dag er en risiko for, at de begår terrorangreb i det land, de vender tilbage til.
Denne nye frygt har gjort, at tolerancen over for fremmedkrigere er blev lavere. Ifølge David Malet er der mange lande, der fratager fremmedkrigerne deres borgerskab og nægter dem indrejse, hvis de gerne vil tilbage. Men at skubbe dem væk kan være endnu farligere end at lukke dem ind, advarer han.
”For eksempel har Storbritannien lige nu den indstilling, at alle, der har været af sted, er farlige og ikke må komme tilbage. Men det ser jeg ikke som hensigtsmæssigt, for med de sociale medier er de faktisk farligere, når de befinder sig et sted, hvor man ikke kan arrestere dem og holde øje med dem. De behøver nemlig ikke længere at opholde sig i landet for at blive involveret i at radikalisere andre, for eksempel over Twitter,” siger David Malet.
Han mener, det er vigtigt at opbygge en fornemmelse af national identitet og tilknytning til det civile samfund, når fremmedkrigerne vender hjem, og ikke det modsatte, nemlig at udvise dem.
”Ofte handler det slet ikke om religion, når man bliver fremmedkriger. Det handler om at finde et fællesskab, hvor man bliver accepteret. De typer, der bliver fremmedkrigere, er de samme typer, som bliver medlem af en kult eller en bande. På den lange bane tyder det på, at sikkerheden er større, hvis man lukker de hjemvendte fremmedkrigere ind og prøver at præge dem i stedet for at lade dem gøre, hvad der passer dem ude, i det internationale samfund, hvor deres eneste netværk er i Islamisk Stat,” siger David Malet.
Han understreger også, at risikoen for angreb af hjemvendte fremmedkrigere er meget lav. Men den er ikke nul. For selv hvis hjemvendte fremmedkrigere er blevet desillusionerede af krigen, vil de i mange tilfælde stadig have samme radikale ideologiske idéer, som de havde, da de tog af sted. David Malet har derfor i en ny undersøgelse set på, hvor længe man skal betragte en hjemvendt fremmedkriger som en trussel.
”Argumentet fra nogle lande er, at det er for dyrt at overvåge folk igennem et helt liv, og derfor lukker de dem ikke ind igen. Det er ud fra idéen om, at de hjemvendte fremmedkrigere permanent er potentielle terrorister, der pludseligt kan begå et angreb. Men faktisk findes sådanne sovende terrorceller ikke. Jeg har undersøgt flere hundrede eksempler på hjemvendte fremmedkrigere, der bliver arresteret for at have lavet terrorplaner eller begået lignende forbrydelser, og de deltog stort set alle sammen i disse aktiviteter inden for de første seks måneder af deres hjemkomst. Så idéen om, at de er en evig trussel, virker ikke til at have hold i virkeligheden,” siger David Malet.
På baggrund af den nye undersøgelse anbefaler han, at man i de første seks måneder sætter ind med støtte til re- integration og introduktion til nye netværk.
”Vi skal heller ikke overse, at hjemvendte krigere kan blive aktive i kampen om at forhindre, at flere bliver rekrutteret til krigen. De kan nå mennesker, som staten ikke kan, og fortælle om virkeligheden som fremmedkriger, der ikke lever op til Islamisk Stats propaganda. Det, mener jeg, er en effektiv ressource, og den mulighed går vi glip af, hvis vi jager dem under jorden,” siger David Malet.
Men der er sket endnu en udvikling, som rejser endnu flere udfordringer i forhold til, hvordan vi skal modtage fremmedkrigerne. For hvor det tidligere mest var mænd, der drog i krig, går Islamisk Stat nu også efter kvinderne.
”Islamisk Stat appellerer især til kvindelige indvandrere eller børn af indvandrere i Vesten, som ikke føler sig assimilerede. Unge teenagepiger bliver lovet, at der er mere frihed i Islamisk Stat end hjemme hos forældrene. At de her kan leve efter mere traditionelle værdier, og hvis de vil, kan de blive gift med det samme. Før Islamisk Stats tilholdssteder blev bombet, viste de instagrambilleder af pizza-aftener, shopping og kvinder, der svømmede sammen. Islamisk Stat lovede dem et helt normalt liv på kvindernes egne betingelser, og det har virket,” siger David Malet.
Disse propagandametoder har ført til, at flere kvinder nu tager ned til Islamisk Stat. De må ikke deltage aktivt i kampene, men terrorgruppen har brug for kvinderne for at opfylde visionen om et nyt samfund, og rent praktisk er det sværere for de mandlige krigere at give op og tage hjem, hvis de er blevet gift med en kvinde fra Islamisk Stat og endda har fået børn. Kvinderne sørger for krigerne, og nogle indgår aktivt i at hverve flere kvinder fra Vesten.
Udfordringen med den nye strøm af kvinder er, at der ikke findes en måde at definere dem på. For skal de stadig kategoriseres og behandles som fremmedkrigere, selvom de ikke aktivt deltager i kampene?
”Det er her, vi kan se, at emnet stadig er nyt inden for forskning. Der mangler definitioner. At lave mad til krigerne bliver betragtet som at støtte terror materielt, og det er der nogen, der bliver retsforfulgt for. Men der eksisterer stadig en generel idé om, at mænd, der bliver fremmedkrigere, er ballademagere med ønsker om at blive kriger eller terrorist, mens kvinder er nogen, der blev misbrugt og presset uden at ane, hvad de gik ind til,” siger David Malet.
Det mener han ikke er retfærdigt. For der findes både mænd, der bliver presset ud i krigen uden at vide, hvad de går ind til, og kvinder, der deler jihadistisk og voldeligt materiale på internettet og deltager i at rekruttere flere. Nogle kvinder giver endda udtryk for, at de håber, at kalifatet snart vil give dem lov til at kæmpe side om side med mændene.
”Vi bør ikke længere gå ud fra, at kvinder kun bliver en del af radikale grupper som følge af et voldsomt pres. Især nu, hvor de sociale medier gør det enklere end før for efterretningstjenester at se de spor, der bliver efterladt, og de holdninger, som både kvinder og mænd giver udtryk for. Når mænd deler radikalt materiale på internettet, tages det meget bogstaveligt, og det bør være det samme for kvinder,” siger David Malet.
Det stigende antal kvinder afføder bogstaveligt talt også et problem, som den amerikanske professor ser som en stor fremtidig udfordring. Nemlig de børn, der bliver født ind i Islamisk Stat.
”Min nyeste forskning konkluderer, at personer, der rejser fra Vesten og vender tilbage efter krigen, ikke er en stor trussel efter de første seks måneder. Men det kan ikke direkte overføres til de hundredvis, måske tusindvis af børn, der er født af vestlige mødre i Islamisk Stat,” siger han.
Børnene har aldrig boet i et vestligt land, og de er opdraget med det syn på verden, som Islamisk Stat har. Vælger moderen derfor at rejse tilbage til sit hjemland og tage børnene med, opstår problemet.
”Børnene har været udsat for manipulation og har gået i skoler, hvor de har set halshugningsvideoer. Hvordan reagerer de, når de bliver sat i en skole i København? Det er en helt ny udfordring inden for fremmedkrigerområdet, som er opstået, efterhånden som kvinder og børn er blevet en del af Islamisk Stat, og på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan de ’krigere’, der tog af sted som civile og ikke soldater, bliver påvirket af opholdet. Men jeg tror, at det er et problem, vi meget snart bliver konfronteret med,” siger David Malet.