Cole Comas er lige trådt ud fra St. Matthew-katedralens kølige indre. Han misser mod Washington D.C.s skarpe sol og de travle fodgængere neden for kirkens brede trappe:
”Jeg fortalte mine kolleger, at jeg havde et ord at veksle med universet og gik til messen her klokken 12 i min frokostpause.”
For Cole er den katolske kirke et frirum fra byens intense politiske puls, men han medgiver også, at hans tro påvirker synet på den amerikanske præsidentvalgkamp:
”Tanken om en razzia mod millioner af immigranter, hvoraf mange er katolikker – det har jeg et problem med som troende. Så jeg kan ikke stemme på Donald Trump.”
Han er ikke alene.
Katolikker udgør den største enkeltstående religiøse gruppe i USA. Ifølge flere nye meningsmålinger står den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton til at få et forspring på over 20 procentpoint blandt de katolske vælgere over sin republikanske rival, når amerikanerne stemmer den 8. november. Til sammenligning fik Barack Obama i 2012 kun to procentpoint flere katolske stemmer end den daværende republikanske kandidat Mitt Romney.
Forklaringen ligger blandt andet i demografiske forandringer blandt de amerikanske katolikker, forklarer Mary Rice Hasson, der forsker i katolicisme, kvinder og kultur ved den konservative tænketank Ethics and Public Policy Center.
”Andelen af amerikanske katolikker med latinamerikansk baggrund vokser, og dem har Donald Trump i høj grad stødt fra sig,” siger hun.
Trumps trusler om at massedeportere illegale indvandrere og hans syn på mexicanere som voldtægtsmænd og forbrydere er ikke faldet i god jord blandt USA’s mange latinamerikanske katolikker.
I marts var Mary Rice Hasson medunderskriver på et åbent brev fra 27 prominente konservative katolikker, der erklærede, at Donald Trump er ”åbenlyst uegnet til at blive præsident”, og beskyldte ham for at være vulgær og forsøge at skabe splid mellem USA’s etniske grupper.
Men etnisk baggrund er ikke hele forklaringen på Trumps katolske problem, mener John Gehring, forfatter til bogen ”The Francis Effect” (Francis-effekten) om pave Frans’ betydning for den amerikanske politiske debat.
”Det virkelig overraskende er, at de mere konservative, hvide katolikker, der hyppigt går i kirke, heller ikke bakker op om Donald Trump i samme grad, som de før har støttet andre republikanske præsidentkandidater,” siger han.
John Gehring, der arbejder for den venstreorienterede organisation Faith in Public Life (Troen i offentligheden), mener, at det er en del af de amerikanske katolikkers arv at være optaget af indvandrings- og minoritetspørgsmål.
Ku Klux Klan-forfølgelser, udbredt diskrimination og antikatolsk modstand mod John F. Kennedys sejr ved præsidentvalget i 1960 er ikke gået i glemmebogen.
”Den katolske kirke i USA er en immigrantkirke, og det her er et vigtigt emne for mange katolikker. Donald Trump repræsenterer en slags isolationistisk afvisning af forskelligartethed, som jeg tror, at mange katolikker finder frastødende, uanset om de hælder mod højre eller venstre politisk,” siger John Gehring.
Og så mener forfatteren, at amerikanske katolikker lytter til pave Frans, specielt efter pavens besøg i USA og tale til Kongressen sidste år, hvor det katolske overhoveds fokus var på indvandring, dødsstraf, racemæssig uretfærdighed, våbenhandel og fattigdom og ikke på abort eller homoseksuelle vielser.
”Pave Frans har skabt en mere inkluderende samtale. Når vi taler om retten til liv, er abort selvfølgelig et tema, men pave Frans har også sat fokus på økonomisk uretfærdighed, våbendrab, flygtninge og klima,” siger han.
Det har heller ikke hjulpet, at Donald Trump har kastet sig ud i en offentlig skærmydsel med paven.
”Skammeligt,” kaldte Trump pave Frans’ kommentar om, at det er ukristeligt at bygge mure i stedet for broer. En slet skjult henvisning til præsidentkandidatens valgløfte om at bygge en mur mod Mexico.
Og netop Donald Trumps aggressive tone over for sine medmennesker falder mange kvinder for brystet, herunder katolske kvinder, mener Mary Rice Hasson.
”Hvordan du behandler andre folk og forholder dig til dem, siger noget om, hvilken slags politik du vil føre. Det er noget, som specielt kvindelige, troende vælgere har fokus på,” siger forskeren.
Men Mary Rice Hasson peger også på, at abortspørgsmålet for mange katolikker stadig er noget, der vejer tungere end andre emner som indvandring og fattigdom – og også tungere end en kandidats personlige karakterstyrke.
”Den katolske kirke fortæller ikke, hvilken præsidentkandidat vi som katolikker skal stemme på, men den beder os forme en samvittighed ud fra, hvad der er er moralsk rigtigt og forkert. Som troende bør du ikke stemme på en kandidat, der aktivt fremmer ondskab. Her er kirkens lære, når det gælder retten til liv, helt klar. Og her bør Hillary Clintons støtte til abortrettigheder diskvalificere hende i katolske vælgeres øjne,” mener Mary Rice Hasson.
Hun peger på, at den demokratiske præsidentkandidat i nogle meningsmålinger også står svagt blandt mere konservative katolske vælgere:
”Jeg tror, at mange katolikker spørger sig selv, om der overhovedet er en kandidat, de med god samvittighed kan stemme på i år.”
Ifølge John Gehring er det en tvivl, der forstærkes af, at flere ledende amerikanske katolikker udfordrer idéen om, at abortspørgsmålet er det eneste afgørende spørgsmål, når det gælder kirkens syn på retten til et værdigt liv.
Biskop Daniel E. Flores fra Texas kalder for eksempel idéen om massedeportationer lige så brutal, fordi den i nogle tilfælde vil bringe voksne og børn i livsfare og derfor også bør betragtes som ond på linje med abort eller tortur.
Ude foran St. Matthew-katedralen er det et tvivlsspørgsmål, som Cole Comas nikker genkendende til:
”Jeg kommer nok til at stemme på Hillary Clinton, men det bliver som det mindste af to onder.”
