En fremmed på krykker og med foden i gips træder ind i et venteværelse, hvor alle stole er optaget. Rejser en af de tilstedeværende sig op og giver hende en stol? Eller bliver alle siddende, hvor de er?
I et eksperiment gennemført af den amerikanske socialforsker David DeSteno var der en tydelig positiv sammenhæng mellem folks hjælpsomhed over for den fremmede på krykker og deres erfaringer med et religiøst ritual.
David DeSteno havde op til den kunstige situation i venteværelset inddelt sine forsøgspersoner i to grupper, hvoraf den ene igennem otte uger dagligt praktiserede meditation med en buddhistisk lama, mens den anden ikke ændrede rutiner. Halvdelen af de, der havde mediteret, rejste sig for den humpende kvinde. Kun 16 procent af dem, der ikke havde mediteret, gjorde det samme.
”Bevismaterialet er meget tydeligt. Visse religiøse traditioner og praksisser såsom bøn, meditation og taksigelse kan målbart påvirke folks sind og gøre dem mere medfølende, tillidsfulde og mentalt robuste. Og disse ’åndelige teknologier’ kan hjælpe os alle, hvad enten vi er troende eller ej, til at leve bedre og mere etiske liv,” siger David DeSteno, der er professor i psykologi på Northeastern University i Boston og forfatter til bogen ”How God Works: The Science Behind the Benefits of Religion” (Hvordan Gud fungerer: Videnskaben bag fordelene ved religion).
På sit laboratorium på Northeastern University har David DeSteno igennem de seneste mange år forsket i sammenhængen mellem adfærd, følelser og livskvalitet.
Og han har opdaget, at religiøse traditioner er en guldgrube af metoder til at forbedre menneskers liv. Han har blandt andet undersøgt, hvordan sørgeritualer hjælper fortvivlede efterladte, hvordan synkrone bevægelser får bedende til at føle sig mere forbundne til hinanden, og hvordan religiøs taksigelse tilskynder tålmodighed, ærlighed og generøsitet.
Hans tilgang gør ham til et særsyn i det videnskabelige miljø, hvor religion ofte afskrives som værende i direkte modsætning til rationalitet og jagten på sandhed. David DeSteno, der selv er opvokset i en katolsk familie af italiensk afstamning, og som i dag betegner sig som agnostiker, taler imidlertid stærkt for at mindske skellene mellem de to verdener.
”Blandt videnskabsfolk er det almindeligt at afskrive al religion som overtro uden megen praktisk nytte. Men hvis vi fjerner det teologiske element fra religiøs praksis, så står vi tilbage med en række ritualer og skikke, der i sig selv er et resultat af en slags eksperimenter fra det virkelige liv. Vi svækker vores mulighed for at gøre videnskabelige fremskridt, hvis vi ikke studerer åndelige teknologier med et åbent og fordomsfrit sind. Jeg betragter videnskab og religion som to tilgange til at forbedre folks liv, der ofte supplerer hinanden,” siger David DeSteno.
Bevægelse skaber samhørighed
Den amerikanske psykolog understreger, at de videnskabelige beviser for de gavnlige virkninger af religion er entydige.
”Vi kommer ikke til at lære meget om universets egenskaber eller om biologien bag smitsomme sygdomme fra religion. Men hvis vi ønsker at forstå, hvordan mennesket får en bedre livskvalitet og bliver bedre i stand til at håndtere tilværelsens store udfordringer, så ville det være mærkeligt, hvis tusinder af år af religiøst tankegods ikke havde noget at bidrage med. Mennesket har i årtier søgt hjælp hos præster, rabbinere, imamer og shamaner for at få svar på spørgsmål om liv og død, sorg og tab, moral og mening,” siger han.
Selv små handlinger såsom at bevæge sig synkront med andre mennesker kan ifølge David DeStenos forskning have en betydelig virkning på den menneskelige tilstand.
”Buddhister og hinduer messer ofte sammen, når de beder. Kristne og muslimer knæler, rejser og sætter sig i synkroni i kirken eller moskéen. Jøder vugger frem og tilbage i takt, mens de fremsiger bønner. Disse handlinger udløser bestemte følelser. Vi har i videnskabelige eksperimenter bevist, at synkrone bevægelser skaber forbindelser mellem mennesker og får dem til at føle sig tættere på hinanden. Og når folk gør dette ofte livet igennem, så har det en akkumulerende effekt. Det er blandt årsagerne til, at de, der jævnligt deltager i et religiøst fællesskab, har lavere risiko for at udvikle angst eller depression end den øvrige befolkning,” siger han.
Der er ofte stor og sofistikeret visdom i den måde, som religiøse ritualer er sammensat på, tilføjer David DeSteno.
Som eksempel nævner han den jødiske tradition for ”at sidde shiva” efter et dødsfald.
”I den særlige sørgeperiode sidder de pårørende i hjemmet i syv dage. Gæster kommer med mad og hjælper på anden vis, så familien kan koncentrere sig om sorgen, og hver dag afsiges der fællesbøn. Dette sikrer de efterladte moralsk støtte og fremelsker en fællesskabsfølelse, hvilket ifølge forskningen er afgørende for menneskelig velbefindende. Og alle spejle i de efterladtes hjem er dækket til. Selvom der i jødedommen er teologiske årsager til dette, så er der også videnskabelige beviser for, at det at betragte dig selv i et spejl kan forstærke den følelse, du føler, heriblandt sorg. Så elementerne i det religiøse ritual bakkes op af videnskaben,” forklarer han.
Lån med respekt
Selvom den amerikanske forsker mener, at enhver kan nyde gavn af en religions ritualer og praksisser, så understreger han samtidig, at han tager afstand fra ”kulturel appropriation”, hvor elementer fra en kultur overtages af medlemmerne af en anden kultur.
”Jeg ville aldrig anbefale, at eksempelvis en kristen eller en agnostiker tager jødiske eller hindustiske bønner, tekster eller symboler til sig. Disse tilhører de kulturer, de udspringer af. Men det betyder ikke, at vi andre ikke kan lære af dem. Hvis vi tager den jødiske shiva som eksempel, så er der ingen grund til, at du i forbindelse med et dødsfald ikke kan tildække spejle i dit hjem eller synge sammen med familie og venner for at mærke det fællesskab og den empati, som dette opbygger,” siger David DeSteno.
På trods af de store fordele forbundet med deltagelse i organiseret religion, så vender stadig flere mennesker i den vestlige verden ryggen til især kristendommen. Siden 1990 er andelen af danskere, der er medlem af folkekirken, faldet hver år. Og tidligere i år viste en meningsmåling fra Gallup, at andelen af amerikanere med en religiøs tilknytning er styrtdykket inden for de seneste to årtier. Mens alle Gallups årlige målinger i perioden 1934-1999 viste, at mindst 70 procent af amerikanerne tilhørte en kirke, en synagoge eller en moské, så begyndte andelen at falde i 2000 og er nu nede på blot 47 procent.
Men de frafaldne erstatter ofte deres tro med noget andet, påpeger David DeSteno.
”Folk forlader religion af alle mulige årsager. De fleste af dem forvandler sig imidlertid ikke til ateister. De søger nye og anderledes måder at være åndelige på. Jeg tror, at det er, fordi de indser, at de ved at forlade religionen også mister nogle af de redskaber og praksisser, som hjælper dem med at navigere igennem livets overgange og udfordringer og med at danne fællesskaber med andre mennesker. Så jeg tror, at vores opgave i et sekulariseret samfund er at granske religiøse praksisser og bygge videre på dem, så de passer ind i den virkelighed, vi har med at gøre,” siger han.
David DeStenos forskning har ansporet ham selv til at indarbejde nye vaner og ritualer i sin dagligliv:
”I jødedommen er der en gammel tradition for at sige 100 små bønner og taksigelser hver dag. Det handler grundlæggende om at huske at være taknemmelig for, at du eksempelvis har tøj på kroppen, mad på bordet og øjne at se verdens skønhed med. Jeg er ikke jøde, men jeg forsøger at indarbejde denne praksis i mit liv. Det gør jeg, fordi min forskning viser, at jeg bliver et mere tålmodigt og hjælpsomt menneske, hvis jeg ofte reflekterer over det, som jeg er taknemmelig for.”