Amerikanske politikere trodser kinesisk vrede og besøger Taiwan

En delegation af amerikanske politikere ledet af Ed Markey er i Taiwan, hvor de blandt andet skal møde østatens præsident, Tsai Ing-wen.

Den amerikanske senator Ed Markey får taget billede med Taiwans viceudenrigsminister Alexander Yui i en lufthavn søndag.
Den amerikanske senator Ed Markey får taget billede med Taiwans viceudenrigsminister Alexander Yui i en lufthavn søndag. Foto: Taiwan Ministry Of Foreign Affai/Reuters.

Det er omkring to uger siden, at formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, gjorde Kina vrede og skabte spændinger ved at aflægge Taiwan et besøg.

Nu har en delegation af amerikanske politikere også valgt at tage en tur til østaten. Her skal de være i to dage og blandt andet mødes med Taiwans præsident, Tsai Ing-wen.