Prøv avisen

Clintons og Trumps vælgere er fra hver deres planet

Trumps og Clintons støtter er fra to forskellige planeter, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Donald Trumps vælgere søger ikke de traditionelle politiske kvaliteter. Når Hillary Clinton kom bedst ud af tv-debatten, bekræfter det deres opfattelse af, at hun er elite, mens Trump er en forfriskende ener

Selv blandt republikanske støtter og konservative medier var der i går enighed om, at Demokratermes præsidentkandidat, Hillary Clinton, trak de fleste stik hjem under den første tv-debat i præsidentvalgkampen med republikaneren Donald Trump. Hillary Clinton var nøgtern, behersket og inde i detaljerne. Trump derimod afbrød i ét væk, manglede faktuel viden og rodede sig ud i lange forklaringer om sine egne forhold.

Tilbage står dog, at det ingen forskel gør for Donald Trumps vælgere, som også de første meningsmålinger viste i går. Trumps støtter har kastet deres kærlighed på en mand, der undsiger sig almindelig politisk logik, og i deres øjne er det ikke en mangel, men snarere en styrke at være på glatis i det etablerede system. Hele Donald Trumps udgangspunkt er, at det politiske system er korrupt og den politiske debat indholdsløs – og derfor er det lige meget, hvordan han vurderes af selvsamme system.

”Normalt ville en kandidat forsøge at rette op på sin fremtræden, hvis hun eller han blev udsat for den kritik, som Trump har været udsat for. Men han er ligeglad. Han forsøger ikke at sælge sig selv som en almindelig, ansvarbevidst politiker, der kun siger anstændige ting. Han slår netop på, at han er anderledes, at han er ærlig og siger tingene, som de er. Dermed frigør han sig fra de gængse kriterier for, hvornår man er en god politiker – og hans vælgere elsker ham for det,” siger Anne Mørk, adjunkt ved Center for Amerikanske studier ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i amerikanske præsidenter og amerikansk politisk kultur.

Modsat ser Trumps vælgere Hillary Clinton som selve indbegrebet af politisk indspisthed, og jo mere hun roses af det etablerede system, des mere trækker det ned i deres anseelse.

”Hillary Clinton opfattes som en, der svømmer i rige venner, lobbyister og folk fra Wall Street. Hun er et symbol på den moralske korruption, som styrer Washington DC,” siger Anne Mørk med henvisning til hovedstaden, hvor Kongressen og Det Hvide Hus ligger.

Når Trump kan have så stor succes med at sætte sig selv uden for det etablerede system, hænger det sammen med den afgrundsdybe politikerlede, der er i USA. Danmark er vand ved siden af, siger Anne Mørk:

”Mistroen til de politiske autoriteter stikker utrolig dybt, og amerikanerne har en følelse af, at der er meget, meget langt mellem dem og politikerne i Washington DC.”

Samtidig gør Trumps vælgere det samme, som mange andre vælgere gør og har gjort før dem, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og selv amerikaner. De plukker de i politiske budskaber og overhører de steder hos Trump, hvor han måske ikke er helt sikker. Til gengæld suger de hans hårdtslående budskaber om at ”tage USA tilbage” og ”gøre USA stort igen” til sig.

”Vælgerne hører det, de vil høre. Når Trump er åbenlyst inkompetent på nogle områder og for eksempel ikke kender forskel på den udøvende og den dømmende magt, så betyder det ikke noget. Trumps og Clintons støtter er fra to forskellige planeter,” siger han.

Derek Beach minder om, at den nu afdøde danske politiker Mogens Glistrup, advokat og stifter af Fremskridtpartiet, havde succes i Danmark med noget af den samme rablende, provokatoriske stil.

”Han sagde de skøreste ting, og hans politik gav absolut ingen mening, men han fik et kanonvalg, fordi han ramte ned i en brydningstid, hvor det etablerede system ikke slog til,” siger han.

En gængs forklaring på Donald Trumps succes er, at han taler til følelserne hos de vrede hvide middelklassemænd, der er bange for at miste deres job, og som frygter, at de spansktalende, de sorte og muslimerne skal komme til at fylde for meget. Følelser, som både er reelle og relevante i den politiske debat, mener Julie Hassing Nielsen, der er postdoc ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i politisk psykologi, og desuden er europapolitisk chefanalytiker ved tænketanken Kraka.

Hun peger på, at forskningen viser, at følelser hjælper os som vælgere til at mobilisere engagement og træffe beslutninger. Der er i den forstand ingen modsætning mellem følelser og rationalitet. Udfordringen ved Trump ligger derfor ikke så meget i, hvorvidt han vækker følelser eller ej, men snarere at han har gjort politik til underholdning ligesom et realityshow.

”Vi så det også med daværende præsident Silvio Berlusconi i Italien, der trak stemmer hjem på at gøre politik til et show med sjofle vittigheder, men det viser, hvor bekymrende let det er at forføre folk,” siger hun.