Man må aldrig lade en god krise gå til spilde. Sådan skulle Winston Churchill, briternes premierminister under Anden Verdenskrig, angiveligt have sagt.
Både før og efter at de famøse ord blev ytret, har regeringer brugt kriser til at gennemtvinge forandringer – senest under coronakrisen, hvor en række statsledere har misbrugt pandemien til at udvide deres magt og udhule borgernes rettigheder. Det konkluderer organisationen Amnesty International i sin årsrapport for 2020, der analyserer udviklingen i menneskerettighederne i 149 lande.
”Mange steder har man desværre brugt covid-19 som våben til at underminere menneskerettighederne,” siger Amnesty Internationals generalsekretær i Danmark, Trine Christensen.
Det gælder blandt andet i Ungarn, hvor regeringen anført af premierminister Viktor Orbán har ændret landets straffelov, så borgere risikerer op til fem års fængsel for at sprede ”falsk information” om coronapandemien.
”Det er altid skræmmende, når ytringsfriheden indskrænkes, men under en pandemi, hvor man netop har brug for tilgængelige informationer og en fri debat om, hvordan man bedst håndterer krisen, så kan det koste liv,” siger Trine Christensen og henviser samtidig til, at for eksempel Tanzanias regering i lang tid hævdede, at corona ikke fandtes.
I Golfstater som Bahrain, Kuwait, Oman, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har myndighederne ligeledes brugt pandemien som påskud for yderligere at indskrænke ytringsfriheden, blandt andet ved at retsforfølge mennesker, som på sociale medier har skrevet om regeringens håndtering af denne, fortæller Trine Christensen. Og udviklingen er ikke uden historisk fortilfælde.
”Hvis man kigger på konsekvensen af andre kriser i historien, for eksempel terrorangrebet den 11. september 2001, så afstedkom det en indskrænkning i frihedsrettigheder, som vi aldrig rigtig kom af med. Det er samme risiko, vi ser i dag.”
Christian Bjørnskov er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med pressefrihed, demokrati og politiske institutioner. Han finder det bekymrende, når en række stater – blandt dem demokratier – misbruger deres nødretsmuligheder.
”Den slags rettighedsbrud er meget sjældent midlertidige. Når man først har indskrænket borgernes rettigheder, så er det meget svært at genetablere dem,” siger han.
Christian Bjørnskov påpeger, at kriser generelt giver statsledere en undskyldning for at indføre restriktioner, der ikke nødvendigvis respekterer en eventuel solnedgangsklausul.
”Disse angreb på ytrings-friheden betyder helt konkret, at det bliver lettere for regeringer at indføre love, som indskrænker borgeres rettigheder i det hele taget. Coronakrisen kan ende med at danne præcedens for, at statsledere kan bryde gældende regler efter forgodtbefindende,” siger han og pointerer, at problematikken ikke kun begrænser sig til udlandet.
”Mange mener jo, at det, der udspiller sig i Ungarn, er det samme som det, der sker herhjemme lige nu – bare på steroider.”
I Danmark har Folketinget vedtaget en corona-bestemmelse i straffeloven – paragraf 81d – der kan anvendes, hvis ”lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien”. Senest blev en kvinde idømt to års fængsel for sin ageren under en Men in Black-demonstration den 9. januar i år.
”Set fra et dansk synspunkt er argumenterne for at indskærpe ytringsfriheden meget svære at se,” vurderer Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og medlem af den forrige regerings ytringsfrihedskommission.
Ifølge ham viser coronakrisen, at man hverken herhjemme eller i udlandet kan tage ytringsfriheden for givet.
”Hvis man støtter demokrati og mener, at borgerne skal have de bedst mulige betingelser for at udøve indflydelse på, hvordan samfundet er skruet sammen og oplyse sig om, hvad der sker, så er ytringsfriheden en uomgængelig ting, og enhver indskrænkning af den problematisk,” siger han.