Så får Ukraine de længe ventede tyske Leopard-2 kampvogne. Forløbet forud for den endelige tyske beslutning onsdag har præget vestlige medier i et par uger, ofte vinklet som tysk sendrægtighed, hvilket ikke er fuldt retfærdigt.
Opmærksomheden på den tyske tøven må glæde den danske forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), hvis egne problemer i relation til Ukraine og Nato i samme tidsrum fik ly.
Det danske bidrag til Ukraine i denne omgang bliver de Caesar-artillerisystemer, som vi har bestilt hos den franske producent, Nexter. De er endnu ikke leveret til Danmark, og ukrainerne kommer også til at vente nogle måneder endnu. Danmark har også Leopard kampvogne – dem kommer vi næppe til at sende.
Ifølge netmediet Olfi og Kristeligt Dagblads egne kilder har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse været i Israel i indeværende uge, og forventningen er nu, at der foretages et lynindkøb af et nyt artillerisystem hos den israelske producent Elbit.
Artilleriprocessen sandsynliggør, hvorfor forsvarsministeren, som sin forgænger, holder en uklassificeret Nato-rapport fra oktober 2022 hemmelig. Kritikken er ganske enkelt for ubarmhjertig. Og det aktuelle forløb om anskaffelse af nyt artilleri viser, at det danske forsvar fortsat er på helt gal kurs.
Rigsrevisionens seneste rapporter om Forsvarsministeriet blotlagde to forhold. At Danmark ikke bliver klar med den middeltunge brigade på 4000 mand, som skulle stå klar i år. Og at ministeriets økonomistyring ikke lever op til, hvad man må forvente i den offentlige forvaltning – man bruger ord fra midten mod bunden af Rigsrevisionens karakterskala. Rettes der ikke op, er kursen mod dumpekarakter.
Danmark har ikke blot lovet Nato en middeltung brigade i 2024, som vi ved ikke kommer på plads, og en tung brigade fra 2032. Hverken det franske eller det israelske artillerisystem lever op til kravene for en middeltung eller en tung brigade. Artilleriforløbet vil i sig selv give negative Nato-karakterer.
Vores løfter til Nato er afgivet, før den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Natos krav vil i fremtiden ikke blive sænket, de vil blive hævet.
Kan vi så ikke sende nogle Leopard-kampvogne? Vi har 44 i alt, de 14 er i Estland, og en stor del af de resterende er i Tyskland til vedligeholdelse og opgradering. Vi har reelt ikke noget på lager. De første Leopard-kampvogne kom til Danmark i 1976, da Orla Møller (S) var forsvarsminister. Selvom han i sin samtid var en både kendt og kontroversiel politiker, så skal man have en vis alder for at huske ham. Det fortæller noget om tidshorisonten – indkøb er for adskillige årtier. Lige nu ser det ud til, at Danmark skiller sig af med et fejlindkøb for straks at erstatte det med et andet fejlkøb – kløgten er ikke indlysende.
At Danmark ikke kan sende Leopard-kampvogne, er ikke et specifikt dansk problem. De voldsomme vestlige forsyninger til Ukraine det sidste år viser, at Vestens lagre af udstyr, materiel og ammunition er begrænsede, og det samme er vores produktionskapacitet. På den anden side af krigen står vi over for en genopbygning af kapacitet, der vil tage et årti – det vil begrænse vores evne i Europa til sætte ind i internationale, væbnede konflikter.
Tilbage til de tyske Leopard-kampvogne, der nu er på vej. Tyskland og særligt den tyske kansler, Olaf Scholz, rendte sig flere staver i livet, end nødvendigt var, på grund af uklar kommunikation og politisk lederskab. Han tillod, at spørgsmålet blev, hvorfor Tyskland ikke gik forrest og enegang? Modspørgsmålet hertil er logisk: hvorfor skal vi løbe risikoen alene? Tysklands kritikere truede med enegang, men kritikerne formede ikke en koalition af ”villige” (som den slags tituleres), der gik sammen om at levere Leopard-kampvogne til Ukraine.
De facto er det endt i et kompromis. Tyskland sender kampvogne og giver andre tilladelse til det samme. USA planlægger at sende Abrams-kampvogne. Forløbet er efter alt at dømme udtryk for en både kløgtig og solidarisk beslutning blandt de allierede. For alliancen skal samlet stå på mål for eskaleringen, ligesom det står samlet over for Rusland, og dermed deles om risikoen for russisk modeskalering.
Der går måneder, før de nye kampvognssystemer er operative i Ukraine. Rusland behøver ikke give sit modsvar før til sommer. Begge kampvognssystemer er formodentligt klodens bedste og svære at sætte ud af spil. Caesar-systemet er anderledes sårbart, og det danske bidrags levetid på slagmarken kan blive kort.