Analyse: Koranafbrændinger kan ikke stoppe Sverige og Finlands vej ind i Nato

Både Rasmus Paludan og de nye kampvogne til Ukraine kan spille en rolle for Ukraine-konflikten. Men den største udfordring for ukrainerne i den seneste uge er kommet fra landets egen kultur

Var Paludan ikke dukket op i Stockholm, havde Recep Erdogan fundet en anden anledning til at bremse Sveriges EU-medlemskab, skriver Jens Worning.
Var Paludan ikke dukket op i Stockholm, havde Recep Erdogan fundet en anden anledning til at bremse Sveriges EU-medlemskab, skriver Jens Worning. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

De tyske leopard-kampvogne og Rasmus Paludans koranafbrænding tog sidste uges overskrifter i dækningen af Europas største krig siden Anden Verdenskrig, Ruslands invasion af Ukraine. Begge er eksempler på, hvordan nyhedsstrømmens teatertorden kan skygge for de finere og vigtigere detaljer.

Tysklands uelegante vej mod at frigive leopard-kampvogne havde en forudsigelighed over sig – selvfølgeligt ville det ende med et ja. Indenrigspolitikken og handlen med alliancepartnere skulle blot på plads. Det tog sin tid og udstillede det tyske vægelsind, der dog til sidst helt logisk måtte bøje sig.

Krigen har vist, at Ukraine får, hvad Ukraine beder om, det sker blot med forsinkelse nogle gange. Putins store fejlvurdering har været hans tilgang til Volodomyr Zelenskyj, der ikke flygtede, da de første russiske kampvogne satte kursen mod Kyiv. Ukraines præsident har vist, at ord kan armeres – helt bogstaveligt. 

Krigen fik Sverige og Finland til at opgive den historiske neutralitet, der har givet begge lande international politisk kapital i årtier. Man ansøgte i fællesskab om Nato-medlemsskab, hvor Tyrkiet stillede sig an med særkrav, som hurtigt blev løst diplomatisk – indtil Rasmus Paludan tog sit koranafbrændings-roadshow til Stockholm og den stedlige tyrkiske ambassade.

Afbrændingerne skabte diplomatisk panik i både Stockholm og Helsinki og overlod scenen til den tyrkiske præsident Recep Erdogan, der med udsigt til præsidentvalg i maj i år ikke forpassede muligheden for at tage rollen som islams forsvarer.

Var Paludan ikke dukket op i Stockholm havde Recep Erdogan fundet en anden anledning. Men den tyrkiske præsident kommer i sidste ende ikke til at stå i vejen. Sverige bliver fuldgyldigt Nato-medlem, før 2023 er omme. Der skal blot handles lidt mere i den tyrkiske basar, inden spillet falder på plads. Finland er allerede blevet accepteret af Erdogan søndag aften.

Rusland har naturligvis en holdning til begge spørgsmål. Med hensyn til Sverige og Finland er svaret en reform af forsvaret i det nordvestlige Rusland og atomoprustning langs grænsen til Finland. Den langsigtede konsekvens er, at Norden, Baltikum og Østersøen i årtier frem vil være et højspændingsområde ligesom under den kolde krig.

Man har behov for at finde et eskalationssvar på leopard-kampvognene, og det tager tid, for man mangler modsvar. I det russiske forsvarsministerium leder man med lys og lygte. Brug af atomvåben er udelukket. Man er fuldt bekendt med, hvad det amerikanske modsvar vil være, og både fra Beijing og New Delhi har man modtaget budskabet om, at atomvåben ikke er en mulighed. Det kommer ikke til at ske.

Førstereaktionen var – forudsigeligt – at ramme civile mål i Ukraine, men det vil ikke i længden være tilstrækkeligt. Rusland har brug for at forhindre, at leopard-kampvognene kommer til fronten. Den 16. februar 2014 var der en eksplosion på et tjekkisk våbendepot. I Prag er man overbevist om, at Rusland stod bag. De pågældende våben og ammunition var tiltænkt Ukraine. Den farligste eskalation af krigen lige nu vil være, hvis russiske enheder vil søge at destruere leopard-kampvogne, inden de kommer til Ukraine – altså et angreb mod et Nato-land eller Finland, der har Leopard 2-kampvogne og endnu ikke er medlem af Nato. 

Mens man gør sig overvejelser i det russiske forsvarsministerium, går det noget lettere i det russiske udenrigsministerium, hvor leoparderne nu er beviset på, at det er det kollektive Vesten, der er i krig med Rusland – og ikke Rusland, der har invaderet Ukraine.

Og Rasmus Paludan er desserten, der beviser Vestens manglende respekt for traditionen og for de største trossamfund i verden. Det kan man trække på skulderen ad i vores del af verden, men man skal holde sig for øje, at for størstedelen af verden er krigen langt væk. Det er uklart for mange, hvem der er den skyldige, og hvem der er den uskyldige. Den russiske propaganda har effekt på andre kontinenter end Europa.

Leoparderne og Paludan skyggede for ugens vigtigste krigshistorie: En fyringsrunde i Kyiv. Den var begrundet med, at vestlig nødhjælp til fødevarer og generatorer til befolkningen er spundet ind i den endemiske ukrainske korruption, som går helt op til ministerniveau. På grund af krigen er visse regler for åbenhed i forvaltning suspenderet – korruptionen er åbenlyst ikke. Volodomyr Zelenskyj har talt milliardstøtte fra Vesten til Ukraine ind det sidste år ved at fortælle, at ukrainernes kamp er vores kamp. Det handler om vore fælles værdier. Slangen i paradis - korruptionen - er en større fjende for Ukraine end Putin. Og den kan leopardkampvogne ikke fjerne. Det kan kun ukrainerne selv.