Den amerikanske præsident Barack Obamas skridt for skridt-strategi i krisen med Rusland over Ukraine begyndte med advarsler, fortsatte med aflysningen af USAs deltagelse i forberedelserne til G8-topmødet i Sotji til sommer og nåede sin foreløbige kulmination i begyndelsen af denne uge med sanktioner mod 11 russiske og ukrainske enkeltpersoner.
Obamas problem er, at den russiske præsident Vladimir Putin ikke synes at have opdaget det amerikanske pres og uanfægtet rykker frem med sin egen skridt for skridt-strategi. Putins indlemmelse af den ukrainske halvø Krim i Rusland og hans trodsige tale i tirsdags viser med al tydelighed, at han ikke ryster i bukserne over Obamas erklæring om, at yderligere provokationer vil gøre intet andet end at yderligere isolere Rusland og forklejne dets plads i verden.
Selvom de nye amerikanske sanktioner er de alvorligste mod Rusland siden afslutningen af den kolde krig, vil det tage tid, før de mærkes, og selv da er det uklart, om de mennesker, som rammes af dem, vil bekymre sig om dem. Desuden er der tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil påvirke den russiske præsident i hans beslutninger.
LÆS OGSÅ: Putin ramte plet hos russerne
Sanktionernes begrænsede omfang fik da også kritikere på både den amerikanske højre- og venstrefløj til at kræve en hårdere respons mod Rusland.
Mere er på vej, forsikrede talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney, derefter. Blandt USAs handlingsmuligheder er iværksættelsen af nye sanktioner, der rammer russiske banker, statsejede virksomheder, våbenindustrien, magtfulde oligarker og Vladimir Putins mest betroede embedsmænd. USA kan også forsøge at genere Ruslands muligheder for at agere på de globale finansmarkeder og sætte begrænsninger på landets store energieksport.
USA overvejer desuden at sende landtropper til de baltiske stater på nye militære øvelser som led i et forsøg på at sende et signal til Rusland og at forsikre Nato-allierede i Østeuropa om USAs engagement i at forhindre Putin i at udvide sit strejftog over grænserne. Det Hvide Hus overvejer også en anmodning fra Ukraine om nødassistance i form af forsvarsmateriel.
Den amerikanske regering har i al væsentlighed erkendt, at mulighederne for at vriste Krim fra Rusland er meget små, og at målet nu er at forhindre Vladimir Putin i at destabilisere eller prøve at få kontrol over det østlige Ukraine. USA kan ikke længere kontrollere fortællingen om det Europa, der er opstået efter den kolde krig, men er ikke desto mindre for tæt forbundet til Europa til at lade dele af kontinentet falde hen i konflikt og usikkerhed.
LÆS OGSÅ: Ingen grund til forsvarspanik
Den større integration af Rusland i det internationale samfund, som kulminerede med landets medlemskab af WTO i 2012, blev udsat for et alvorligt tilbageslag efter annekteringen af Krim, og USA og seks andre industrinationer blev enige om at mødes i Haag i næste uge som G7, hvilket i realiteten suspenderer det G8, som Rusland er del af. På mødet vil Obama forsøge at skabe grobund for at isolere Rusland politisk og økonomisk.
Obama-regeringen, der foretrækker at bruge diplomati frem for magt til at stadfæste USAs indflydelse, er på alle måder i en skidt situation. Hvis Vladimir Putin fortsætter konfrontationerne, vil det blive nødvendigt med langvarig militær assistance til den ukrainske regering.
Dertil kommer, at implementeringen af alvorlige sanktioner mod Ruslands olie- og gasindustri vil være startskuddet på et nervepirrende kapløb med tiden, der afsluttes, når enten Europa løber tør for energi, eller Rusland løber tør for penge. Og en øget amerikansk militær tilstedeværelse i Østeuropa indebærer en risiko for utilsigtet, og farlig, konfrontation med Rusland.