Musikken drøner fra den bærbare forstærker, og fra de håndholdte megafoner gjalder råbene mellem boligblokkene. På balkonerne dukker børn og familier op, tiltrukket af det pludselige leben fra den lille kortege og den hvide varevogn med Jean-Luc Mélenchons billede på bagsmækken.
”Hvem stemmer vi på på søndag? Mèlenchon. Hvem sparker vi ud på søndag? Macron”, råber aktivisterne, som snart spredes for alle vinde for at dele løbesedler ud til de få bilister og fodgængere, som har vovet sig ud i heden i det sociale boligkvarter i den tidligere mineby Saint Etienne i det sydøstlige Frankrig.
Det er fjerde gang, franskmændene skal til stemmeurnerne på lige godt to måneder. Den valgmaraton, der begyndte med præsidentvalget i april og maj, er nu ved at nå til vejs ende med søndagens parlamentsvalg. Men det er ikke blevet lettere at råbe vælgerne op, bekræfter Andrée Taurinya, der er kandidat for venstrefløjsalliancen Nupes mellem Mélenchons Franske Rebeller, Kommunistpartiet, De Grønne og Socialistpartiet.
Færre end hver anden vælger stemte ved første valgrunde sidste søndag.
”Folk er udmattede efter coronakrisen. Mange har svært ved at se meningen med valget, når de nu lige har udpeget præsidenten. Og de er mere optaget af at få pengene til at slå til. Jeg ser, hvordan mine naboer tager sporvognen fra den ene ende af byen til den anden for at få de billigste nudler. Vi er nødt til at standse Macron. Hvis vi ikke får flertal, vil vi fortsætte kampen i gaderne med protestdemonstrationer,” siger Andrée Taurinya.
Højrefløjen vil derimod standse Mélenchon. Han får næppe flertal i det kommende parlament. Men den 70-årige leder kan komme til at koste Emmanuel Macron det absolutte flertal i parlamentet. Og han fremstilles som en lige så stor trussel mod Frankrigs stabilitet som Marine Le Pen ved præsidentvalget.
”De demokratiske institutioner er i fare. Jean-Luc Mélenchon vil udløse anarki,” siger klimaminister Amélie de Montchalin til tv-stationen CNews.
”Macron har en hemmelig plan om at spare 600 milliarder kroner på skolen og sygehusene,” hævder Mélenchon omvendt.
Kolerisk folketribun
Folketribunen, som Mélenchon kaldes for sit talent som taler og sin evne til at opflamme et publikum med en blanding af litterær åndfuldhed og bidende ironi, er også en af Frankrigs mest sejlivede og erfarne politikere. Og han udlever en af sit livs store politiske triumfer i det, som han har lovet, bliver hans sidste valgkamp.
Jean-Luc Mélenchon, som var minister i den socialistiske regering fra 2000 til 2002, tilhørte venstrefløjen i det franske Socialistparti, indtil han smækkede med døren og gik imod partilinjen ved at opfordre til at stemme nej til EU’s Forfatningstraktat ved den franske folkeafstemning i 2005 .
Siden har han været en nøgleperson til venstre for Socialistpartiet. Men manden med den ikoniske sorte maojakke har også skaffet sig et ry for kolerisk at overfuse for eksempel journalister. Og internt i partiet er han blevet kritiseret for en enevældig styreform.
”La France Insoumise er organiseret som et diktatur,” skriver en hans kritikere, politologen Thomas Guénolé, i bogen Mélenchons fald (La chute de la maison Mélenchon).
Og nu skyder hans politiske modstandere med skarpt mod et program, der beskrives som en trussel mod fransk økonomi med nedsættelsen af pensionsalderen til 60 år og løftet om ”civil ulydighed” mod EU.
Det er et program, der er typisk for den yderste venstrefløj, men hans kritikere skyder over målet ved at betegne ham som ekstremist, mener Rémi Lefevre fra forskningsinstitutionen CERAPS ved Universitetet i Lille.
”Han tilhører ikke den revolutionære venstrefløj, der vil afskaffe institutionerne ved oprør og anarki. Men hans program er radikalt og efterspørges af en voksende del af den franske befolkning, der mener, at for eksempel uligheden og den grønne omstilling kræver radikale forandringer,” siger Rémi Lefevre.
Macron lover ny stil
Det er denne radikalitet, Emmanuel Macrons våbenbrødre ønsker at sætte i relief, når de angriber venstrealliancens program for at føre til et ”Forbudsfrankrig” og en regn af nye skatter.
Men det er også dette Frankrig, der truer kandidater som Jean-Pierre Mis, som blev valgt ind i parlamentet for Emmanuel Macrons parti i 2017 og nu kan miste sit mandat til Andrée Taurinya i Saint Etienne.
Nupes-alliancen står stærkt netop i de byer, som i 2017 stemte Emmanuel Macrons kandidater ind i parlamentet i stort tal. Det er disse vælgere, Emmanuel Macron ønsker at komme i møde med løfter om, at han i den anden præsidentperiode vil benytte ”en anden metode”.
”Jeg tror, Macron vil blive en anden præsident,” siger Jean-Pierre Mis.
”Han har måske været for enerådende, og i næste valgperiode skal han lytte mere til parlamentarikerne, der har fingeren på pulsen ude i landet,” siger kandidaten.
Hvis Jean-Luc Mélenchon og Nupes-alliancen søndag berøver præsidenten det absolutte flertal, bliver det i hvert fald et andet og vanskeligere parlament, Emmanuel Macron skal danse med i de næste fem år.