Prøv avisen

ANC afsætter vrangvillige præsident Zuma

Jacob Zuma har været Sydafrikas præsident i ni år. Han har mange korruptionsanklager hængende over hovedet, og tempoet er gået ud af landets økonomi, mens han har været præsident. Foto: Reuters/Siphiwe Sibeko

Sydafrikas regeringsparti har besluttet at afsætte præsident Jacob Zuma. Men det er ikke givet, at han retter sig efter sit parti. Et svar ventes onsdag.

13 timer tog det, før ledelsen i Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) blev enige om, hvad der skal ske med Jacob Zuma.

Men ud på de små timer natten til tirsdag var mødet på hotellet ved Pretoria slut, og så begyndte oplysninger fra mødet at sive.

- Det tog 13 brutale lange timer, men ANC's nationale komité (NEC) har besluttet at afsætte Jacob Zuma som statsoverhoved, citerede avisen The Times unavngivne kilder for at sige.