Anders Fogh mindes holocausts ofre

. -
. -. Foto: Menahem KahanaAFP.

Under en højtidelighed i Yad Vashem holocaust-museet og mindesmærket i Jerusalem nedlagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går en krans til minde om de seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne under Anden Verdenskrig. Under sit officielle besøg i Israel mødtes Anders Fogh (på billedet med sin kone, Anne-Mette Rasmussen, i baggrunden) i går også med Israels premierminister, Ehud Olmert. Her betonede Anders Fogh, at Israel skal holde op med at bygge nye bosættelser og heller ikke udvide de gamle på palæstinensisk område og dermed underminere fredsprocessen. Fogh roste Israel for ikke at lade enkelte terroraktioner være en hindring for at få fredsprocessen i gang. Den danske statsminister turde ikke sige, om der kommer en fredsaftale i år, sådan som den amerikanske præsident, George W. Bush, har udtrykt forventning om.