Biden vil lægge arm med Tyrkiet: Anerkendelse af armensk folkedrab skaber krise

Det handler om værdipolitik og om at trække en streg i sandet over for Tyrkiets tilnærmelse til Rusland, når Joe Biden som den første amerikanske præsident ventes at anerkende Osmannerrigets drab på omkring 1,5 millioner kristne armeniere som et folkedrab

Hvis Biden på 106-årsdagen for begyndelsen på den armenske tragedie ender med at omtale overgrebene som et folkedrab, sender han et klart signal om, at især menneskerettigheder, men også spørgsmålet om Tyrkiets forhold til Rusland har højere prioritet for Washington end forsøget på at bevare en tålelig stemning mellem Tyrkiet og USA udadtil. På billedet ses Joe Biden og Tayyip Erdogan under et møde i Istanbul i Tyrkiet i 2016.
Hvis Biden på 106-årsdagen for begyndelsen på den armenske tragedie ender med at omtale overgrebene som et folkedrab, sender han et klart signal om, at især menneskerettigheder, men også spørgsmålet om Tyrkiets forhold til Rusland har højere prioritet for Washington end forsøget på at bevare en tålelig stemning mellem Tyrkiet og USA udadtil. På billedet ses Joe Biden og Tayyip Erdogan under et møde i Istanbul i Tyrkiet i 2016. Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix.

USA og Tyrkiet går en diplomatisk krise i møde, hvis Joe Biden som forventet lørdag anerkender osmannernes overgreb på armenierne under Første Verdenskrig som et folkedrab.

Forholdet mellem Tyrkiet og USA er i forvejen belastet som følge af tyrkiske tilnærmelser til Rusland. Efter at USA i ugens løb udelukkede Tyrkiet fra at deltage i fortsættelsen af det prestigefyldte F-35-kampfly-program, vil præsidentens ventede udtalelse være endnu en dårlig nyhed for Tyrkiet.

Hvis Biden på 106-årsdagen for begyndelsen på den armenske tragedie ender med at omtale overgrebene som et folkedrab, sender han et klart signal om, at især menneskerettigheder, men også spørgsmålet om Tyrkiets forhold til Rusland har højere prioritet for Washington end forsøget på at bevare en tålelig stemning mellem Tyrkiet og USA udadtil.

”Jeg har svært ved at tro, at Biden vil gøre det, for det vil medføre en diplomatisk krise omgående,” siger Alon Liel, tidligere direktør for Israels udenrigsministerium og ambassadør i Sydafrika.

Ifølge Alon Liel vil Tyrkiet trække sin ambassadør tilbage fra Washington, og den amerikanske ambassadør i Ankara vil få 12 timer til at forlade landet.

”Det vil være et virkelig hårdt slag mod de i forvejen ikke alt for gode forbindelser mellem USA og Tyrkiet,” siger han.

Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, sagde tidligere på ugen til tv-stationen Habertürk, at ”erklæringer, der ikke er juridisk bindende, kun vil skade båndene mellem landene”.

”Hvis USA ønsker at forværre situationen, så er det for egen regning,” tilføjede han.

Ifølge James F. Jeffrey, tidligere amerikansk ambassadør i Tyrkiet, vil en såkaldt folkedrabserklæring signalere, at ”USA er villig til at tage geostrategiske risici for dets værdier”. James F. Jeffrey siger til avisen New York Times, at han dog ikke forventer, at det vil sende Tyrkiet i armene på Rusland eller Iran, hvis Joe Biden bruger ordet folkedrab om Osmannerrigets behandling af armeniere. Men han forventer, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil forsøge at forhindre eller forsinke projekter, hvor USA er afhængig af Tyrkiets bistand.

Murad Ismael, direktør og medstifter af yazidi-organisationen Yazda, har været dybt involveret i kampen for at få Islamisk Stats overgreb mod Iraks yazidier anerkendt som folkedrab. Han håber, at Joe Biden vil anerkende tyrkernes overgreb mod armenierne, også selvom det først og fremmest er en symbolsk anerkendelse.

”En anerkendelse fra USA vil være vigtig. Jeg tror, at det vil udløse en bredere anerkendelse globalt. Det er også vigtigt for ofrenes efterkommere at opleve en form for retfærdighed,” siger han.

Murad Ismael mener dog ikke, at det vil få stor betydning for forholdet mellem Tyrkiet og USA.

”Parterne er bundet sammen af Nato-fællesskabet, men Tyrkiet har i en længere periode fjernet sig fra alt det, USA står for. Faktisk har Tyrkiet gjort alt med undtagelse af at forlade Nato,” siger han og henviser blandt andet til Tyrkiets indkøb af russisk fremstillede S-400 antiluftskytsbatterier.

Denne handel er årsagen til, at USA har udelukket Tyrkiet fra samarbejdet omkring F-35-kampflyene.

”Anerkendelse af det armenske folkedrab er altid et storpolitisk spørgsmål, og i forbindelse med USA er det et udtryk for, at Biden har et andet syn på, hvordan man behandler sine Nato-allierede. For hans vedkommende er det også en kritik af Tyrkiets præsident, Erdogan,” siger Helle Schøler Kjær, journalist og forfatter til bogen ”1915 – danske vidner til det armenske folkemord”.

I 2019 stemte et flertal i Repræsentanternes Hus i USA for en resolution, der fastslår, at omkring 1,5 millioner kristne armeniere blev dræbt af osmannerne mellem 1915 og 1923. Men ingen amerikansk præsident har endnu fra talerstolen omtalt denne historiske hændelse som et folkedrab. Tidligere præsident Ronald Reagan skrev ifølge New York Times en meddelelse i forbindelse med mindet om holocaust, hvor han brugte ordene armensk folkedrab. Og demokraten Barack Obama lovede i valgkampen i 2008, at han ville ændre USA’s kurs. Som præsident nøjedes Obama dog med at mægle mellem Tyrkiet og Armenien.

Alon Liel undrer sig over timingen af Bidens ventede udmelding og minder om, at markeringen i 2015 af 100-året for den armenske tragedie ikke skabte nogen mærkbar debat. Generelt er hele diskussionen om, hvorvidt det var et folkedrab eller ej, på tilbagetog, siger han.

”Mange landes statsoverhoveder styrer elegant uden om brugen af ordet folkedrab ved at bruge vendinger som massakre eller kolossal tragedie,” siger Alon Liel.

Kristeligt Dagblad har forgæves prøvet at få Udenrigsministeriet til at svare på, om Danmark vil følge i USA’s fodspor og ligeledes anerkende folkedrabet.