Vågn op, Europa. Opfordringen lyder fra adskillige internationale eksperter, efter at Donald Trump har sat sig bag skrivebordet i Det Hvide Hus med en fyldepen og nu bogstaveligt talt ændrer verdens spilleregler med det ene pennestrøg efter det andet.
De europæiske stats- og regeringschefer mødes i dag i Malta for blandt andet at diskutere, hvad den amerikanske præsidents udenrigspolitiske beslutninger betyder for Europa. Og hvis de lytter til Thierry de Montbrial, grundlægger og leder af en af Europas mest indflydelsesrige tænketanke, vil de høre denne opfordring til at knibe sig i armen og vågne op. Den lille lur, hvor man kunne drømme om at bruge anledningen til at svække det europæiske samarbejde, skal høre op, mener lederen af Institut français des relations internationales i Paris.
”Det er et isolationistisk USA, vi nu skal lære at leve med. Europæerne har i alt for høj grad taget den politiske alliance med USA for givet, og nu opdager vi pludselig, at vi ikke kan stole så blindt på USA og regne så fast med USA’s beskyttelse, som vi troede. Udviklingen i USA og valget af Trump kommer på et tidspunkt, hvor EU er svækket af konsekvenserne af sin massive og hastige udvidelse mod øst, og hvor europæerne har mistet troen på det europæiske projekt. Og denne vigende opbakning til det europæiske samarbejde er farlig for Europa,” siger Thierry de Montbrial.
Allerede inden sin tiltrædelse for to uger siden havde Donald Trump anlagt en helt ny tone i forholdet til Europa end sine forgængere. I et interview med den tyske avis Bild kritiserede han EU’s toneangivende leder, den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i meget lidt diplomatiske vendinger og langede især ud efter hendes flygtningepolitik.
”Donald Trumps viden om Europa er særdeles begrænset, og det er svært at forestille sig mere forskellige ledere end Trump og Merkel, både hvad angår personlighed og værdier. Hvor for eksempel Barack Obama så en interesse i et samlet, enigt Europa, ønsker hans efterfølger tydeligvis et splittet Europa, hvor han hylder Brexit og spiller det britiske kort ud mod Angela Merkel og EU. De europæiske ledere må stå sammen og ikke hver især rejse til Washington for at forsøge at indynde sig hos den nye administration,” mener Thierry de Montbrial.
Med sine udtalelser om, at Nato er forældet, har Trump desuden fået det til at løbe koldt ned af ryggen på Tyskland og andre europæiske lande, som i særlig grad baserer deres sikkerhed på det transatlantiske forsvarssamarbejde. Og selvom den amerikanske præsident og den tyske forbundskansler blev enige om at understrege Natos betydning for det transatlantiske forhold i en telefonsamtale i søndags, skal EU indstille sig på et liv uden USA, vurderer Thierry de Montbrial.
”Nato er i en identitetskrise og har været det lige siden Sovjetunionens sammenbrud. Det sker med alle militæralliancer, når den trussel forsvinder, som førte til deres oprettelse. Europæerne sætter stor pris på alliancen, og for USA er Nato den eneste kanal, der kan sikre en vis indflydelse i Europa. Alligevel er det Natos bureaukrati og institutioner, der har sikret alliancens overlevelse snarere end strategiske interesser, som man har haft svært ved at identificere. Og Nato er i nogen grad hægtet af det 21. århundredes sikkerhedsspørgsmål. Den internationale terrorisme – som også i vid udstrækning er et barn af omstruktureringen af verden efter Sovjetunionens sammenbrud – kalder ikke i samme grad på en militær forsvarsalliance,” påpeger Thierry de Montbrial.
Det betyder, at europæerne må gøre, som Trump opfordrer dem til, og tage ansvar for deres egen sikkerhed, mener den franske geostra-tegiske ekspert:
”Europa skal finde tilbage til det, som oprindeligt var udgangspunktet for det europæiske samarbejde efter Anden Verdenskrig. Fred og sikkerhed skal tilbage i centrum. Det indebærer, at vi får et tættere militært samarbejde i Europa og et udvidet politisamarbejde. Om vi også skal have en fælles hær, er en anden diskussion. Men at sætte fred og sikkerhed i fokus betyder, at Europa skal kunne forsvare sine egne grænser. Europa er kun lige netop begyndt at samarbejde om fælles overvågning af de ydre grænser. Vi skal gå længere endnu, og det indebærer, at de europæiske lande må være indstillet på at bruge flere penge på forsvaret. Frankrig er et af de lande, som bruger flest penge på militæret, men landenes individuelle indsats er ikke nok, vi skal have en større europæisk koordinering.”
”Denne øgede forsvarsindsats kræver, at vi har råd til at bruge flere penge. Derfor skal vi styrke den europæiske økonomi. Det kan vi kun, hvis vi står sammen udadtil, for hver for sig er vi for små til at klare os i verdenshandlen. Og samtidig skal landene enkeltvis gøre deres hjemmearbejde. Mit eget land, Frankrig, har et særligt ansvar her for at gennemføre de reformer, som vi har være ude af stand til de seneste 10 år. Eurozonen overlever ikke, hvis ikke Frankrig og andre lande gennemfører disse reformer,” pointerer Thierry de Montbrial.
Men dette EU, hvor de 27 resterende lande uden briterne rykker sammen i et tættere samarbejde med øget koordinering, er ikke ligefrem den vision, der synes allermest gangbar i Europa. Det er snarere euroskepsis og voksende hensyn til nationale interesser, der præger de europæiske vælgere.
”Europa må ændre sig for i højere grad at leve op til borgernes forventninger. Og de europæiske politikere bør lytte til befolkningerne, når de for eksempel siger, at de ikke kan absorbere et ubegrænset antal flygtninge. Forsvaret af de europæiske grænser skal også gælde i forhold til flygtninge.”
”Men de, der leger med ilden, må forstå, at alt kan ske, hvis Europa bryder sammen. Vi kan få krig på europæisk jord igen. Og det er ikke en letkøbt dramatisering. Konflikten mellem Ungarn og Rumænien om Transsylvanien er eksplosiv. Og husk på den jugoslaviske konflikt, som udsprang af Frankrigs og Tysklands uenighed om, hvorvidt man skulle anerkende Sloveniens selvstændighed, da Jugoslavien gik i opløsning. Uden EU kunne Frankrig og Tyskland have stået på hver sin side i det, der kunne have udviklet sig til en konflikt over hele Europa. En europæisk krig vil måske ikke bryde ud inden for de næste år, men den ustabilitet, vi skaber i dag, vil have konsekvenser over de næste 20-25 år,” advarer tænketanksdirektøren.
Spørgsmålet er, påpeger han, om de europæiske populister vil få samme succes som Trump i USA ved de valg, som finder sted i år.
”Marine Le Pens chancer for at vinde præsidentvalget i Frankrig i maj er, når alt kommer til alt, små. I Tyskland er Angela Merkel langtfra sikret genvalg ved valget til Forbundsdagen i september, men selvom socialdemokraterne i SPD ikke vil ændre den tyske kurs, er der ingen, der ved, hvilken indflydelse det euroskeptiske Alternativ for Tyskland vil få. Den største risiko i forbindelse med disse valg er, at de munder ud i ustabile regeringer med mindre legitimitet til at gennemføre de nødvendige re-former,” siger Thierry de Montbrial.
I forholdet mellem Europa og USA vil en vigtig test blive G20-topmødet i juli i Hamborg, hvor Donald Trump både skal besøge sin kvindelige tyske modpart, de største europæiske allierede og Kina, som han beskylder for at stjæle amerikanske arbejdspladser.
”Donald Trump vil fra nu af være tvunget til at deltage i en cyklus af internationale topmøder, hvor hans politik vil blive sat på prøve. Han har al mulig interesse i at agere troværdigt, når han vil blive sammenlignet med de øvrige, mere professionelle politikere,” konstaterer Thierry de Montbrial.