”En ny dynamik i Europa”. Sådan beskriver både Angela Merkel og Emmanuel Macron de fremtidsudsigter, der tegner sig efter magtskiftet i Frankrig. Den franske præsident rejste til Berlin allerede dagen efter sin indsættelse og umiddelbart efter at have udpeget landets nye premierminister. Og han blev modtaget med entusiasme af den tyske forbundskansler og af en begejstret folkemængde i Berlin.
”Sjældent har Angela Merkel modtaget en udenlandsk statschef med så åbne arme. Hun smilede og strålede”, kommenterer dagbladet Frankfurter Allgemeine Zeitung.
”En bærer af håb” blev den nye franske præsident også kaldt under sit besøg. Og målet med lynbesøget i Berlin var netop at vise verden, at Europa er på vej ud af dødvandet. Efter Brexit og euroskepsis, efter finanskrise og flygtningekaos er der igen udsigt til få det europæiske projekt på ret køl.
”Dette er et historisk øjeblik for Europa. Og vi har brug for et historisk øjeblik, der kan nytænke Europa,” sagde den franske præsident ved det fælles pressemøde inden middagen med forbundskansleren.
Merkel lovede et fransk-tysk topmøde i juli med fælles projekter og et fornyet samarbejde. Og begge stats- og regeringschefer lovede, at forandringerne i Europa kan gå så vidt, at de ikke vil udelukke en traktatændring.
”Det betyder ikke, at en traktatændring virkelig er på dagsordenen. Men det er tegn på, at der er en vilje til at bringe Europa fremad,” kommenterer Claire Desmesmay, seniorforsker ved det tyske institut for udenrigspolitik i Berlin.
”Valget af Emmanuel Macron har udløst stor entusiasme i Tyskland og især forhåbning om, at han kan gennemføre mere dybtgående reformer end forgængeren, Francois Hollande, der var lammet af modstanden i hans eget bagland. Tyskland ved, at Emmanuel Macron har brug for vækst, hvis han skal kunne gennemføre de reformer, tyskerne håber på, og man er villig til at hjælpe ham. Men nogle af hans forslag vækker også mistænksomhed, som for eksempel hans forslag om et stort europæisk investeringsprogram, der opfattes som den sædvanlige franske spenderementalitet. Og Emmanuel Macron var netop i Berlin for at understrege, at han ikke vil stille krav om for eksempel fælles gældsansvar,” siger Claire Demesmay.
Et større samarbejde på flygtningeområdet er et af de punkter, de to lande kan forventes at stå sammen om, ligesom beskyttelsen af EU’s ydre grænser. Også en styrkelse af eurozonen står højt på den fransk-tyske dagsorden.
Men i første omgang er det mindre ambitiøse mål, som for eksempel et fælles investeringsprogram i digital teknologi, der kan forventes at komme igennem.
Et andet spørgsmål, som står højt på dagsordenen, er et omstridt direktiv om udstationerede arbejdere. Direktivet, der gør det muligt at hyre for eksempel østeuropæiske arbejdere til jobs i andre lande – men med afregning af lavere skatter og sociale afgifter i hjemlandet – var et af stridsspørgsmålene i Storbritannien op til Brexit-afstemningen og også et debatemne i det franske præsidentvalg.
”Men dette spørgsmål vil udløse en strid med de østeuropæiske lande, og Frankrig og Tyskland kan ikke tillade sig at åbne dybe fronter mellem øst og vest, hvis de også vil have de øvrige medlemslande med til nye reformer,” siger Claire Demesmay.
”Et styrket fransk-tysk samarbejde er uden tvivl på vej. Men det vil ikke i sig selv føre til det store spring fremad.”