Krigen i Afghanistan endte på samme måde, som den begyndte: med et blodigt terrorangreb mod USA og et løfte fra landets præsident om, at de skyldige vil blive jagtet og straffet.
Tragedien ved lufthavnen i Kabul torsdag, hvor to selvmordsbombere tilknyttet den voldelige militante bevægelse Islamisk Stat Khorasan dræbte 13 amerikanske soldater og mindst 90 civile afghanere, kaster den amerikanske præsident, Joe Biden, ud i sin hidtil største krise som øverstkommanderende. Og den skærper samtidig indtrykket af et ydmyget USA, der trods historiens største evakueringsindsats har forkludret sit exit fra Afghanistan og den fejlslagne 20 år lange amerikanske mission i det martrede land.
I en følelsesladet tale sendt torsdag aften dansk tid citerede Joe Biden fra Bibelen og begræd de tabte amerikanske og afghanske liv. Men han understregede også, at terrorangrebet i Kabul ikke vil få ham til at ændre sin strategi i Afghanistan, hvor han har sat den 31. august, på tirsdag, som deadline for tilbagetrækningen af alle amerikanske tropper.
”Vi er nødt til at være standhaftige. Vi vil færdiggøre vores mission, og vi vil fortsætte, efter vores styrker er trukket tilbage, med at finde måder, hvorpå vi kan finde enhver amerikaner, der ønsker at forlade Afghanistan,” sagde Biden i talen, hvori han også lovede, at USA’s militær vil slå tilbage mod Islamisk Stat Khorasan, der så dagens lys i det østlige Afghanistan i 2014.
”Vi tilgiver ikke, vi glemmer ikke,” sagde præsidenten.
Joe Biden forklarede ikke, hvordan han vil ramme Islamisk Stat Khorasan uden nogen amerikanske soldater i Afghanistan. Men nødvendigheden af at forsøge at undgå, at Afghanistan under det nye Taleban-styre igen bliver en terrorrede, betyder, at USA ikke bare kan lukke og slukke, når de sidste amerikanske fly og soldater formentlig forlader lufthavnen i Kabul på tirsdag.
Terrorangrebet i Kabul torsdag var en af de blodigste dage for USA i Afghanistan nogensinde, og det blotlægger, hvor hurtigt og hvor voldsomt amerikanerne har tabt kontrol med situationen siden Talebans indtog i Kabul for knap to uger siden. De amerikanske styrker er nu afhængige af Talebans uerfarne krigere for at sikre evakueringsindsatsen imod terrorangreb, og de næste tre dage kan blive ekstremt farlige og koste flere liv.
Angrebet giver også præsidentens kritikere blod på tanden. Bidens popularitetstal er i forvejende faldende, og Republikanerne lægger ansvaret for de 13 amerikanske dødsfald på hans skuldre og bruger det til at angribe hans image som en erfaren, kompetent og stabil leder.
Hidtil har Bidens politiske allierede forsvaret præsidenten ved at påpege, at situationen i Afghanistan er et resultat af beslutninger truffet af tidligere præsidenter, heriblandt Donald Trump, der indgik en aftale med Taleban om en tilbagetrækning af amerikanske soldater inden midten af 2021. Men deres argument om, at hasteevakueringen af flere end 100.000 mennesker er sket uden tab af amerikanske liv, kan nu ikke længere bruges.
Det store spørgsmål er, hvem amerikanerne vil bebrejde, når de tænker på Afghanistans fald og USA’s kaotiske exit, der nu ikke alene vil blive husket for billederne af desperate afghanere på landingsbanen i Kabul, men også for et brutalt terrorangreb.
Men for den amerikanske befolkning har krigen i årevis forekommet meningsløs, og der er solid opbakning fra både demokratiske og republikanske vælgere til Bidens grundlæggende beslutning om en tilbagetrækning fra Afghanistan. Det er ikke umuligt, at amerikanerne i sidste ende vil se på nederlaget og rædslerne i Afghanistan som en bekræftelse af, at det var på tide at give fortabt og erkende, at det eneste, som krigen mod terror gav USA, var mere krig og mere terror.