Pave Frans udtrykte i dag over middag forfærdelse over den brutale vold, som få timer forinden havde kostet en 85-årig katolsk præst livet under en gidselstagning i en kirke i Saint-Etienne-du-Rouvray i det nordlige Frankrig.
Især var paven og Vatikanet chokeret over, at volden kunne finde sted i en kirke, et sted, ”hvor Guds kærlighed bliver videregivet”.
Men netop det grænseoverskridende i at rette angrebet mod et helligt sted, er en del af Islamisk Stats strategi.
Terrorbevægelsen har, som så ofte før, taget skylden for angrebet via sit nyhedsbureau Amaq, og selvom det er uvist, hvor tæt tilknytning de to gerningsmænd i kirken havde til IS, passer angrebet i Saint-Etienne-du-Rouvray perfekt ind i IS’ mål om at fremstå som en organisation, der er i stand til slå til igen og igen på nye og uventede steder.
Det siger Simone Molin Friis, der på Københavns Universitet forsker i politisk vold og terror med særligt fokus på Islamisk Stat.
”Det, der ligger i den vold, vi kalder terror, er, at den skal kunne andet end at slå ihjel. Den skal overraske og chokere os, så den aldrig bliver hverdag, og vi aldrig vænner os til, hvor den er. Det har IS været rigtig god til. En lastbil i Nice i forrige uge, en kniv i en kirke i går,” siger hun.
”Vi så det samme med deres videoer. Først var det videoer med halshugninger, så massehalshugninger, så drukninger og afbrændinger. Volden er hele tiden ny og grænseoverskridende, og det nærer vores frygt.”
Dagens angreb i Saint-Etienne-du-Rouvray er så vidt vides det første islamistiske angreb på en kirke i Europa, hvor et menneske er blevet dræbt.
Observatoriet for Intolerance og Diskrimination mod Kristne i Europa, der registrerer alle tilfælde af overgreb på kristne og deres samlingssteder, har noteret en lang række tilfælde af vandalisme med blandt andet ildpåsættelser, men ingen mord i kirker.
Dog arresterede de franske myndigheder sidste forår en ung algerier, som var mistænkt for at planlægge et angreb på ”en eller to kirker” i en forstad til Paris.
”En kirke er et blødt mål og repræsenterer netop den slags grænseoverskridende angreb, som IS opfordrer til. Organisationen har sagt meget tydeligt, at den er ligeglad med, hvor man slår ihjel, og hvad der bliver slået ihjel med, blot de vantro, der fører krig mod IS, bliver straffet,” siger Simone Molin Friis, der ikke vurderer, at angrebet er udtryk for, at kirker nu er særligt sårbare.
I en rapport fra januar i år peger også Europol, EU-landenes politisamarbejde, på, at IS har vist evne til at ramme på stort set alle steder og tidspunkter, og at man derfor intet kan udelukke.
”Der er en grund til, at alle taler om IS. De har været enormt dygtige til at iscenesætte sig selv og hægte sig på enhver begivenhed, som blot har den mindste sandsynlighed for at være foretaget af en form for sympatisører,” siger terrorforskeren.
Hun opfordrer til, vi som samfund giver os selv lov til at reagere på angrebene, men også husker at analysere dem grundigt.
”Det er vigtigt at kunne skelne mellem disse helt forfærdelige angreb, så vi ved, hvor meget der er IS og hvor meget, der skyldes andre motiver. Ellers risikerer vi at bilde os ind, at IS er stærkere end det egentlig er, og dermed går vi både terroristernes ærinde, og vi gør det sværere for os selv at bekæmpe dem,” siger Simone Molin Friis.