Angrebet i Paris sender krigen i Syrien ind i en ny fase

Islamisk Stats nye strategi med at ramme mål uden for det selvudråbte kalifat tvinger Vesten til at ændre strategien i kampen mod islamisterne

Efter at godt 400 mennesker er døde de seneste par uger i Egypten, Libanon og Frankrig i tre IS-angreb, står det klart, at terrorgruppen har udvidet sit fokus til langt ud over kalifatets grænser. Så sent som i går truede IS i en ny video med at ramme alle lande, der er med i koalitionen af lande, der udfører luftangreb i Syrien.
Efter at godt 400 mennesker er døde de seneste par uger i Egypten, Libanon og Frankrig i tre IS-angreb, står det klart, at terrorgruppen har udvidet sit fokus til langt ud over kalifatets grænser. Så sent som i går truede IS i en ny video med at ramme alle lande, der er med i koalitionen af lande, der udfører luftangreb i Syrien. Foto: Safin Hamed/AFP.

Der er ved at tegne sig et nyt billede af den ekstreme, militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Konturerne i billedet blev i al sin gru tegnet skarpt op i weekenden, da mindst otte terrorister med påståede bånd til den islamistiske gruppe dræbte mindst 132 mennesker i Paris. Det er tredje gang på blot få uger, at IS har taget skylden for et omfattende angreb uden for det selverklærede kalifat på tværs af Syrien og Irak.

Siden IS erklærede kalifatet for en realitet i juni 2014, har de islamiske ekstremister fokuseret deres energi på at fastholde og udvide territoriet i Mellemøsten. Men efter at godt 400 mennesker er døde de seneste par uger i Egypten, Libanon og Frankrig i tre IS-angreb, står det klart, at terrorgruppen har udvidet sit fokus til langt ud over kalifatets grænser. Så sent som i går truede IS i en ny video med at ramme alle lande, der er med i koalitionen af lande, der udfører luftangreb i Syrien.

Meget tyder på, at IS' nye strategi også tvinger Vesten til at se krigen i Syrien i et nyt lys og optrappe kampen mod IS. Den franske præsident, Franois Hollande, sagde i går ved en ekstraordinær parlamentssamling i Versailles, at Frankrig vil intensivere indsatsen i Syrien og tilintetgøre IS. Tidligere i går sendte Frankrig 12 bombefly i luften og angreb IS' hovedkvarter i den syriske by Raqqa. Angrebene var de mest omfattende, Frankrig endnu har udført i Syrien.

Også USA og dets andre allierede kommer til at ændre deres tilgang til krigen, mener de amerikanske journalister Peter Baker og Eric Schmitt:

”Angrebet (i Paris, red.) tvinger præsident Obama og de amerikanske allierede til at nytænke truslen og føre en mere aggressiv strategi imod Islamisk Stat,” skriver de i avisen The New York Times.

Men selvom de vestlige lande optrapper angrebene, kommer det næppe til at ændre virkeligheden i Syrien og Irak, siger Søren Schmidt, lektor og mellemøstforsker på institut for kultur og globale studier ved Aalborg Universitet.

”Man har bombet IS i lang tid, uden at det har forhindret, at bevægelsen sidder på magten over et stort område. Flyangreb kommer aldrig nogensinde til at få bugt med IS,” siger han.

Et afgørende punkt i kampen mod IS har hele tiden været, at ingen vestlige lande har villet sende landtropper ind for at kæmpe mod islamisterne. De seneste dage er der blevet spekuleret i, om Frankrig nu kan være det land, der både har den militære kapacitet og motivation til at følge bombeangreb op med soldater på jorden.

Scenariet virker tvivlsomt, mener den israelske mellemøstekspert Guy Bechor, der forsker ved det tværfaglige center i Herzliya.

”Hvis Frankrig sætter landtropper ind, vil resultatet være mange flere franske tab, mange flere civile tab og endnu mere had blandt islamister imod Europa. Det vil kun være en fordel for IS. I stedet kommer vi formentlig til at se flere flyangreb, men desværre kan jeg ikke se, at noget afgørende nyt vil ske i Syrien på grund af angrebet i Paris. Konflikten er fastlåst,” siger han.

Det er ikke kun luftangrebene imod IS, der er blevet optrappet de seneste dage. Også de diplomatiske forhandlinger for at bekæmpe de ekstreme islamister og finde en løsning på borgerkrigen i Syrien har kørt på højtryk.

I weekenden lykkedes det udenrigsministre fra 17 lande samlet i den østrigske hovedstad, Wien, deriblandt Rusland og USA, at lægge grundlæggende uoverensstemmelser bag sig og nå til enighed om en grov tidslinje for en fredsplan for Syrien. Planen indeholder stadig store vanskeligheder, og det er langtfra sikkert, at den bliver ført ud i livet, men ifølge lektor Søren Schmidt viser de diplomatiske forhandlinger begyndelsen på enden af konflikten.

”De stormagter, der har noget at sige i regionen, er begyndt at få en mere realistisk tilgang til konflikten. De meget firkantede holdninger er ved at blive lagt på hylden i en erkendelse af, at der ikke findes en ideel løsning,” siger han.