Angste syrere flokkes i kirkerne i Damaskus

Livet i Syriens hovedstad er præget af krigens alvor. Men de kristne indbyggere holder fast i deres julefejring, og kirkerne mangler siddepladser, fortæller byens græsk-katolske biskop

epa04532772 Mar Youssef band performs as part of an event held at Dama Rose hotel in Damascus, Syria, 17 December 2014, to light the Christmas tree at the start of Christmas and New Year celebrations in the war-torn country. EPA/YOUSSEF BADAWI
Epa04532772 Mar Youssef band performs as part of an event held at Dama Rose hotel in Damascus, Syria, 17 December 2014, to light the Christmas tree at the start of Christmas and New Year celebrations in the war-torn country. EPA/YOUSSEF BADAWI.

De seneste fire års ødelæggende borgerkrig i Syrien kan ikke rokke ved de kristnes årlige julefejring i hovedstaden, Damaskus. Juletraditionerne lever endnu i det krigshærgede land.

Det understreger Victor Hanna, der er biskop i den græsk-katolske kirke i Damaskus.

”Folk er mærket af den hårde situation, og de fleste har svært ved at få pengene til at slå til. Men på mange måder kan vi holde julen, som vi plejer,” siger han.

Juletraditionerne er dog noget af det eneste, der stadig er, som det plejer i byen. Landets præsident, Bashar al-Assad, har stadig magten i Damaskus, men ekstreme islamister har indtaget en række forstæder, og det præger livet i byen.

En af Victor Hannas kirker ligger få hundrede meter fra et af de områder, hvor islamisterne har magten. Hver dag kan han høre skud og bomber, der slår ned, og han bliver nødt til at bruge bagdøren til kirken, da hovedindgangen vender ud mod en gade, hvor der ofte er kampe.

”Alle frygter islamisterne, og hele byen er præget af krigen. Langtfra alle veje er åbne, og ofte er det kun et par af hovedgaderne, der kan køre biler på. I det hele taget kører meget få i bil, fordi benzin er blevet utrolig dyrt. Ved hver eneste gade står der bevæbnede folk og tjekker din bil og dine papirer. Det gør det næsten umuligt at komme nogle steder,” siger Victor Hanna.

Normalt tager det ham små 10 minutter at køre fra sit hjem til sin kirke. Nu tager den samme strækning to timer i bil. Og det vil være utænkeligt at tage turen til fods, siger han. Stort set al politi og militær er optaget af at bekæmpe Islamisk Stat og andre islamistiske grupper, og der er derfor ikke nogen til at stå for sikkerheden i gaderne.

”Alle går bevæbnede rundt, og ingen er ude, når det er mørkt,” siger han.

Den manglende sikkerhed i byen er noget, som alle, både kristne og muslimer, lider under. Victor Hanna understreger, at muslimer og kristne generelt har det godt sammen, og at det kun er ekstremisterne, der skaber problemer.

Mange af de mere velstående kristne familier i hans stift, og især dem med dobbelt statsborgerskab, har forladt landet. De tilbageværende kristnes reaktion på krigen er, at de i stadig højere grad søger mod kirkerne.

”I disse problemfyldte tider er det meget tydeligt at mærke, at folk søger direkte mod Gud og bruger kirken meget mere. Folk beder og beder. Vi kan jo ikke selv gøre noget ved situationen,” siger han.

Det sker, at der er søndage, hvor kirker i Damaskus må aflyse gudstjenesterne på grund af uroligheder, eller hvis vejene er spærret. Men det er kun visse søndage.

”Normalt holder vi gudstjenester, og de fleste dage er kirkerne fyldt. En af vores kirker har seks gudstjenester hver søndag, og der er aldrig siddepladser nok. Alle kristne tager i kirke i disse tider,” siger Victor Hanna.

Håbet om, at freden en dag igen vil sænke sig over Syrien, har endnu ikke forladt biskoppen. Men generelt er det svært at undgå bekymringerne, siger han. Victor Hanna frygter, at krigen ender med et Syrien, der er opdelt og ikke længere kan hænge sammen som én nation.

Han siger, at kirken ikke blander sig i konflikten eller støtter den ene i forhold til den anden. Men han tvivler stærkt på, at situationen ender med, at Assads styre forsvinder.

”Jeg tror, præsidenten har magt nok til at kunne blive. Alle, der bor i Damaskus, er på en eller anden måde fortrolig med ham, og vi ser ham ofte i byen. I øjeblikket virker alle alternativer værre. Assad kommer selv fra en minoritet (Assad tilhører den shia-muslimske minoritet alawitterne, red.) og har forståelse for både kristnes, druseres og andre minoriteters situation,” siger han.