I Danmark hører det efterhånden til god tone, at politikere, der sigter mod toppen, skal udgive en bog om sig selv. Nogle gange har de allerede nået målet, så gælder det om at bide sig fast. Poul Nyrup Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen – alle har været med til fylde reolerne rundt om i nationen. Eller sådan var det i hvert fald tænkt.
Fælles for dem er, at de ikke har skrevet selv. De har haft en, der gjorde det for dem, typisk en journalist. Det blev ikke holdt hemmeligt, navnet stod i reglen på forsiden, om end med småt.
Ude i verden er det lidt mere blandet. Nogle tyr til den danske model, andre sætter sig selv til tasterne. Annalena Baerbock hører angiveligt til de sidste. Hun kom for et par uger siden med et lille værk på 240 sider om, hvad hun synes, der bør ændres i Tyskland. Siden har hun formentlig ikke haft en god nats søvn. Baerbocks navn er prentet med store bogstaver på omslaget, faktisk er de større end titlen. Henry Kissinger gør noget lignende, når han kommer med en bog. Kissinger sælger bedre end et emne.
Men Baerbock er ikke Kissinger, selvom de begge er født i Tyskland. For det første er hun De Grønnes kanslerkandidat ved forbundsdagsvalget i september, for det andet har hun i modsætning til statsmanden kopieret så meget fra andre, at man spørger sig selv, om tryksagen rummer en enkelt, original tanke.
Dokumentationen for, at der er kopieret fra mindst 18 andres bøger og skrifter, kommer fra en østrigsk medieforsker, Stefan Weber. Han har påvist så mange tyverier – og offentliggjort dem – velvilligt bistået af boulevardavisen Bild, at man krummer tæer. Hele afsnit er hugget, selv en partifælle, tidligere udenrigsminister Joschka Fischer, er blevet tappet. Alt sammen uden kildeangivelse.
Afskrift og snyd er ikke usædvanligt i Tyskland, navnlig blandt politikere. Tyskere elsker at blive tiltalt som Herr eller Frau Doktor. Man behøver ikke en gang være læge. Man kan være noget med it, eller økonom, eller lidt af det hele. Det vigtige er, at man har skrevet en afhandling.
Det får mange til at bruge saksen flittigt. Der skæres og klistres fra andres arbejde, nu digitalt, og så håber man, den går. Det bliver stadigt vanskeligere. Der er folk som Weber, der har gjort det til en hobby at efterprøve den slags. De sidste 20 år er en snes politikere og andre profiler blevet afsløret som kopister. En forsvarsminister, en undervisningsminister og senest en familieminister har måttet træde tilbage. Den nuværende EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, slap lige akkurat med skindet på næsen.
Annalena Baerbock har ikke fiflet med en doktorgrad, men selv folk, der har taget hende i forsvar, medgiver efterhånden, at hun har forbrudt sig mod ophavsretten. Det er den juridiske del. Der er også den folkelige: Kan man have tillid til en leder, der åbenbart stjæler sætninger med arme og ben?
Endelig er der håndteringen af krisen. Alle nævnte eksempler på politikere, der er beskyldt for plagiat, har reageret med ydmyghed. De har sagt, at det ikke var deres mening, og bedt en uvildig instans, typisk deres gamle universitet, om at vurdere sagen. Hvis beskyldningerne har vist sig at være rigtige, er de gået.
Baerbock og De Grønne opfører sig modsat. De har afvist enhver fejl og beskylder Weber for hetz. Der er sågar blevet talt om nazilignende metoder. Imens er Bild blevet ved med at trykke nye eksempler på hårrejsende afskrifter.
Noget tyder på, at i hvert fald partiet, der ofte byder sig til som Tysklands moralske samvittighed, er ved at være mør. De første kritikere er begyndt at melde sig, og avisen Tageszeitung, der betragtes som husorgan, skriver nu, at ”det er slut, Baerbock”; nogle dage tidligere var holdningen, at det var småting. Alt imens suser meningsmålingerne mod afgrunden.
Pudsigt er det, at Robert Habeck, der sammen med Baerbock leder partiet, er helt stille. Habeck har ikke kritiseret hende, men heller ikke udtalt støtte. Habeck plejer ellers ikke at mangle ord. Tageszeitung mener, at De Grønne bør udskifte Baerbock med Habeck i en fart. For nogle uger siden forudså vi på denne plads, at Baerbock kunne blive Tysklands nye dronning. Ingen er ufejlbarlig.
Michael Kuttner har været korrespondent i Budapest, Washington og Berlin. Han skriver om internationale forhold i europæisk perspektiv i Kristeligt Dagblad.