Den 1. juli er dagen, hvor Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har planlagt at fremlægge sin annekteringsplan for Vestbredden for regeringen og Knesset. Datoen står skrevet i koalitionsaftalen mellem Netanyahus Likud-parti og partiet Blå Hvid, som Benny Gantz står i spidsen for – i dag som forsvarsminister og om 18 måneder som premierminister ifølge selvsamme saftale.
Siden aftalen blev indgået den 20. april, er tingene blevet mindre klare. Der er tilsyneladende stadig ingen endelige kort for annekteringen, som USA og Israel ifølge den amerikanske præsident Donald Trumps Mellemøst-fredsplan skulle tegne sammen, og som skulle ligge klar netop i dag.
Donald Trumps svigersøn og rådgiver Jared Kushner, der har ansvaret for udførelsen af Trumps plan, har sendt sin repræsentant Avi Berkowitz til Israel. Siden i søndags har han og USA’s Jerusalem-ambassadør, David Friedman, holdt møder med Netanyahu, forsvarsminister Gantz og udenrigsminister Gabi Ashkenazi, der også er fra Blå-Hvid. En ad gangen. Selvom mødeindholdet ikke bliver refereret, skinner uenigheden mellem Benjamin Netanyahu og Benny Gantz igennem.
”Den 1. juli er ikke nogen hellig dato,” sagde Benny Gantz i mandags ifølge israelske medier til de amerikanske udsendinge.
Først må israelerne tilbage i arbejde, og man må tage sig af coronakrisen, forklarede han dem. Senere på dagen sagde han offentligt, at ”alt, der ikke er corona, må vente”. Med knap 25.000 smittede og 320 døde er virussen ifølge Gantz det vigtigste, og det var for at tackle corona og undgå endnu en valgkamp, at han gik ind i regeringen, lød det.
Kritikken fra Netanyahu lod ikke vente på sig. Mandag eftermiddag sagde han til Likuds Knesset-gruppe:
”Vi er i kontakt med det amerikanske team her i landet. Vi holder tingene diskret. Det er ikke noget, Blå-Hvid kan bestemme. De er på ingen måde en faktor.”
Benny Gantz har foreløbig været meget forsigtig med at kritisere den amerikanske præsidents plan. Ligesom Netanyahu kalder Gantz den ”historisk”. Men han fik indskrevet i koalitionsaftalen, at regeringen skulle ”fremme fred og økonomisk samarbejde med Israels naboer”, og han har siden argumenteret for, at en ensidig israelsk annektering vil skade forholdet til de to lande, som Israel har fredsaftaler med, Jordan og Egypten.
Netanyahu har lovet bosætterbevægelsen, at palæstinensere i de annekterede områder ikke vil få hverken statsborgerskab eller rettigheder som israelske statsborgere. Modsat skrev Gantz i fredags på sin Facebook-side, at han er garant for en ny israelsk politik, og ”hvis der er palæstinensere i de områder, der bliver en del af Israel, vil de have lige rettigheder”.
Mens Israels to ledere mundhugges, er landets ministre, journalister og befolkningen efterladt i fuldstændigt mørke i forhold til, hvad der skal ske i dag, hvis overhovedet noget. Og det svirrer med rygter.
Det israelske nyhedssite N12 fortæller, at den palæstinensiske selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, via Jordans kong Abdullah har fået besked fra Israel om, at Jordandalen ikke vil blive annekteret. Det arabisksprogede medie al-Hayat, der udgives i London, skriver, at det er Jared Kushner, der har bedt Netanyahu om at standse annekteringsplanerne for ikke at skade forholdet mellem Israel og golfstaterne. Det forhold er foreløbig det eneste spinkle resultat af Kushners bestræbelser for at skabe fred i Mellemøsten. På den baggrund synes de israelske medier enige om, at Netanyahu i dag vil nøjes med at annektere bybosættelsen Ma’aleh Adumin øst for Jerusalem og Gush Ezion-bosættelsesblokken syd for Betlehem.
De arabiske lande, FN og EU har alle opfordret Israel til at afstå fra enhver annektering og i stedet genoptage en forhandlingsproces med palæstinensere. Det Palæstinensiske Selvstyre har sagt, at annekterer Israel så meget som en centimeter, bliver der aldrig igen forhandlinger, og den islamistiske Hamasbevægelse, der kontrollerer Gaza, kalder annektering for ”en krigserklæring”.