Antallet af henrettelser i Kina er faldet markant, efter at det fra nytår har været sådan, at samtlige dødsdomme skulle godkendes af højesteret. Ifølge kinesiske medier viser tal fra to domstole i hovedstaden Beijing, at antallet af dødsdomme faldt med ti procent i årets første fem måneder, og en talsmand for højesteret siger, at det samme gør sig gældende for resten af landet, uden dog at komme med konkrete tal.
Kina har længe været under hård international kritik for de mange henrettelser. Menneskerettighedsorganisationer har derfor hilst ændringen velkommen som et første skridt i den rigtige retning, men tvivler samtidig på, om det er nok. Kina er stadig det land i verden, der henretter flest mennesker. Præcist hvor mange vides ikke med sikkerhed, for de kinesiske myndigheder betragter det som en statshemmelighed og offentliggør ikke tallene. Ifølge Amnesty International henrettede Kina i 2005 mindst 1.770 mennesker, men tallet kan ligge helt oppe på 10.000.
Reglerne med, at dødsdomme skal igennem højesteret, er i realiteten en tilbagevenden til et system, der eksisterede indtil 1983. Det år indledte regeringen en slå hårdt-kampagne mod kriminalitet, og det betød blandt andet, at dødsdomme nu kun skulle godkendes af de øverste domstole ude i provinserne. Det førte til en stor stigning i antallet af henrettelser, men også en række skandalesager, hvor det blev afsløret, at flere var blevet henrettet på et forkert grundlag. Sidste år besluttede den kinesiske ledelse derfor at vende tilbage til det gamle system.
Ifølge talsmanden for højesteret betyder det, at domstolene nu er nødt til at være mere omhyggelige:
Hvis højesteret sender en sag tilbage til dem, betyder det ikke kun, at dommen er forkert, men det er også skamfuldt for domstolene, siger Ni Shouming til avisen China Daily.
Kinesiske retseksperter har også hilst ændringen velkommen, og de peger især på, at der indtil nu har været alt for stor forskel på domme i de forskellige provinser. En forbrydelse, der kunne føre til en relativ mild fængselsdom i én provins, kunne føre til dødsstraf i naboprovinsen.
En juraekspert fra Renmin Universitet siger til avisen, at han nu regner med, at antallet af henrettelser for hele året vil falde med 20 procent.
Tidligere på året opfordrede den øverste ansvarlige for retsvæsenet, Xiao Yang, til den yderste tilbageholdenhed og understregede, at dødsstraf kun skulle bringes i anvendelse over for et meget lille antal af de alvorligste forbrydere.
Talsmanden for højesteret siger, at en række forbrydelser, der tidligere blev straffet med dødsdom, ikke bliver det nu, for eksempel når det handler om familie- eller nabostridigheder, der fører til drab. Heller ikke en række økonomiske forbrydelser, der tidligere blev takseret til dødsstraf, bliver straffet så hårdt nu.
Et nyligt eksempel viser dog, at den kinesiske partiledelse stadig bruger dødsstraf til skræk og advarsel. Den tidligere minister for fødevaresikkerhed blev for ganske nylig dømt til døden for at have modtaget bestikkelse fra en række medicinal- og fødevarevirksomheder. Den slags sager bruges i et forsøg på at overbevise befolkningen om, at man seriøst bekæmper korruption, og samtidig fungerer det som en advarsel inden for egne rækker.