Antisemitisme fik Mark Lewis til at flytte til Israel: ”Der er ikke længere plads til jøder i England”

Immigranter som advokaten Mark Lewis lægger en stor del af ansvaret for den antisemitismebølge, der har fået dem til at vende deres britiske hjemland ryggen, på Labours leder, Jeremy Corbyn, og en udvikling igennem de seneste 15 år. ”Jeg ville ønske, at hele min familie flyttede til Israel,” siger han

I disse dage er det et år siden, at Mark Lewis og hans forlovede, Mandy Blumenthal, opgav deres hjem i den trendy London-bydel Highgate til fordel for et nyt liv i den sydisraelske by Eilat. – Foto: Shutterstock.
I disse dage er det et år siden, at Mark Lewis og hans forlovede, Mandy Blumenthal, opgav deres hjem i den trendy London-bydel Highgate til fordel for et nyt liv i den sydisraelske by Eilat. – Foto: Shutterstock.

Fire gange blev han truet på livet. En mand blev fængslet for truslerne. Politiet opfordrede ham alligevel til dagligt at tjekke under sin bil for sprængstof, inden han satte sig ind i den. Og det var det, der fik ham til at tage beslutningen om at vende sit hjemland ryggen, fortæller den 55-årige britisk-jødiske top-advokat Mark Lewis.

Hans navn blev kendt langt uden for Storbritannien, da han i 2011 repræsenterede flere af de kendte briter, hvis telefoner var blevet ulovligt aflyttet af avisen News of the World. En skandalesag, der rystede medieverdenen, og som tvang en af Storbritanniens største aviser til at lukke.

For nøjagtigt et år siden pakkede Mark Lewis sammen med sin forlovede, Mandy Blumenthal, deres engelske liv sammen og emigrerede til Israel.

Antisemitismen i Storbritannien var for Lewis’ vedkommende blevet uudholdelig.

I dag bor parret i Israels sydligste by Eilat, og Lewis passer sin advokatforretning i England via e-mail. Han er faldet godt til. Han er glad for at have opfyldt et livslangt ønske om at flytte til Israel, men siger også til Kristeligt Dagblad, at han især dagligt nyder, at han ikke mere skal forholde sig til antisemitisme.

”Folk heromkring spørger os i dyb alvor, hvorfor der stadig er jøder, der bor i England, og sandt er, at vi næsten hver dag vågner til ny-hederne om endnu et antisemitisk angreb i Europa,” fortæller han.

Mark Lewis er et velkendt ansigt i de britiske medier, og sammen med sin kæreste valgte han at gøre hele nationen opmærksom på deres beslutning om at forlade landet i et langt interview til BBC forrige sommer. I tv-interviewet nævnte han flere gange Jeremy Corbyn og antisemitismen i Labour-partiet. Men antisemitismen i Storbritannien kommer ikke udelukkende fra Labour, mener han:

”Der har altid været anti-semitisme på den yderste højrefløj, og jeg har altid kæmpet imod disse magtesløse ekstremister. Nu stammer problemet mest fra venstrefløjen. Fra folk, der ikke mener, at de er racister, fordi de selv definerer deres racisme. Det bedste eksempel stammer fra sidste uge, hvor Labour offentliggjorde en antiracisme-video. I fire år er partiet blevet gjort opmærksom på, at de britiske jøder er bekymrede over partiets holdninger. Så udsender det en video, der handler om alle mulige racisme-problemer – undtagen antisemitisme.”

Missing media item.

I flere europæiske lande, hvor antisemitiske overgreb synes at være i vækst, bliver udviklingen ofte forklaret med, at det hænger sammen med stigningen i antallet af muslimske indvandrere og flygtninge. Men det er for letkøbt og langtfra hele forklaringen, mener Mark Lewis.

”Selvom der højst sandsynligt er nogle immigranter, der har en negativ holdning over for jøder, som bygger på antisemitiske holdninger, de har med sig fra deres oprindelseslande – nogen af dem endda ekstreme holdninger – så er det ikke dem, der har bragt antisemitismen til Storbritannien. Det er den iboende racisme i Det Forenede Kongerige, der har legitimeret antisemitisme. De jødiske menigheder har mange gode venner blandt muslimske grupper – vi har mange af de samme problemer inklusiv den racisme, der bliver vendt imod dem.”

Antisemitisme er ikke en ny ting i Storbritannien, men den har skiftet væsen i de seneste år, mener Mark Lewis. Han fortæller, at han for 15 år siden blot trak på skuldrene over, at nogen havde malet et hagekors på hans garage. Dengang var han stolt over at bo i England, netop fordi England behandlede sine jøder godt.

”Jeg vil sige, at England dengang var god ved sine jøder. Vi var engelske og følte os som en del af England. Engelsk er mit modersmål. England er mit land og min profession, det er det land, hvor jeg er født, og hvor mine oldeforældre blev født. Før var der antisemitisme, men det var meget lidt og kom fra folk, der hadede alle, de betragtede som anderledes. I 2014 skete der noget i forbindelse med krigen i Gaza, som sammen med udviklingen på internettet med de sociale medier gjorde det muligt for ganske få hadefulde mennesker at gå sammen og bombardere jøderne med had. Had var blevet legitimt.”

Mark Lewis mener ikke mere, at den ondskab og det had, der slap ud dengang, kan proppes tilbage i flasken. De, der forsøger at bekæmpe antisemitismen i Storbritannien, vil ikke have bedre held med deres forehavende, end de, der ”flyttede liggestole rundt på dækket af ’Titanic’”, som han siger.

Han minder om, at jødernes historie i England går tilbage til den tidlige middelalder. I 1290 blev jøderne udvist af landet ved et kongeligt dekret og fik først lov til at vende tilbage i slutningen af 1600-tallet. Jøder fik ikke lige rettigheder i Storbritannien før i 1800-tallet. Og selv i dag, fastholder advokaten, bliver jøderne betragtet som ”anderledes” i hans hjemland.

”Ord er det farligste. Terror starter med ord – og idéer. Fysiske trusler er nemmere at håndtere,” siger han.

Situationen i Storbritannien i dag er ikke den samme som situationen i 1930’erne, understreger Mark Lewis. Men han advarer om, at på samme måde, som tyske jøder i 1920’erne sandsynligvis talte om pogromerne i Rusland i slutningen af det 19. århundrede, som noget, der skete for længe siden, og som selvfølgelig ikke kunne gentage sig i et kulturland som Tyskland, kan Storbritanniens jøder også tage fejl. I 1930’erne kunne ingen jøder i Tyskland forestille sig, hvor galt det ville gå.

”Jeg ville ønske, at hele min familie flyttede til Israel. Der er ikke plads til jøder i England mere. Men alle har en eller anden undskyldning for, hvorfor de ikke kan flytte lige nu: Forældrene er for gamle, de er selv for gamle, børnene er for små, jobbet, økonomien. Folk kommer altid af sted for sent. Jeg tror ikke, at antisemitismen vil føre til massemord i England, men livet kan blive meget ubehageligt for jøder med sådanne ting som forbud imod rituel slagtning og forbud imod omskæring af drengebørn, og hvis forholdet til Israel ophører. Jøder blev dræbt under holocaust, uanset hvilke holdninger de havde. Uanset om de var zionister eller slet ikke betragtede sig selv som jøder. Det er ikke Israel, der skaber antisemitisme, men antisemitismen, der førte til det moderne Israels oprettelse,” fastslår Mark Lewis, der er glad for at være flyttet.

I hans øjne er det kun jøder, der i sidste ende kan beskytte jøderne, ”for det har aldrig fungeret at sætte sin lid til andre”.

Det er ikke kun en kendt jødisk advokat, der er har følt sig så forulempet af antisemitisme i Storbritannien, at han er emigreret til Israel. Kristeligt Dagblad har også talt med Charly Goldsmith, en 33-årig elektriker og blikkenslager fra Brighton, der ankom til Israel for en måned siden, og som nu bor i en kibbutz i det nordlige Israel, hvor han går i sprogskole for at lære hebraisk.

Han fortæller om antisemitiske tilråb på gaden og gentagne antisemitiske optrin i undergrundstoget. Om hagekors på synagogens mure, der til hans store beklagelse nu har væbnede vagter, og om frygten, der for længst har fået hans rabbiner i Brighton til at undlade at gå på gaden med kippa, og som fik ham selv til at tage sin davidsstjerne, som han havde om halsen, af. Også Charly Goldsmith placerer et tungt ansvar på Jeremy Corbyn:

”Det begyndte at blive slemt, efter at Corbyn blev leder af Labour i 2015, og så blev det bare værre og værre. Corbyn støtter palæstinensisk terror. Og fordi han er antisemit, så føler alle andre, at de også kan være det. Labour afviser bare anklagerne om antisemitisme,” siger den nye israeler i en direkte anklage mod Labour-lederen, der selv afviser at være antisemit.

Om begrundelsen for at være flyttet til Israel siger Charly Goldsmith:

”Fordi jeg ikke kan se, at der er nogen fremtid for mig som jøde i England.”