Prøv avisen
Portræt

FN's nye generalsekretær bliver mødt med høje forventninger

Valget af den 67-årige portugiser Antonio Guterres som FN’s niende generalsekretær er ikke den store overraskelse for dem, der har fulgt den nye, åbne procedure i FN. Foto: Petros Giannakouris/AP

FN’s nye generalsekretær, portugiseren Antonio Guterres, ses som en stærk diplomat, der kan styrke samarbejdet i FN

Det begyndte alt sammen med en frustration over, at hans frivillige sociale arbejde blandt beboerne i Lissabons slum kun mildnede – ikke løste – problemerne for de berørte. Den unge portugisiske ingeniør og overbeviste katolik Antonio Guterres gik ind i politik og endte som sit lands premierminister, fordi han vurderede, at uden politiske forandringer ville intet ændre sig i slummen.

Samme logik førte ham siden til jobbet som FN’s flygtningehøjkommisær og fik ham i foråret til at søge posten som FN’s generalsekretær. En stilling, som han efter en enstemmig vedtagelse torsdag i Sikkerhedsrådet er nomineret til at overtage den 1. januar 2017.

”Løsningen er altid politisk. Og det bedste sted at løse de grundlæggende årsager til menneskers lidelse er i FN’s centrum,” sagde Antonio Guterres, da han i april var til høring i FN.

”Jeg er en ekstremt priviligeret mand. Gud har givet mig mange muligheder, og det indebærer også forpligtelsen til at tage et ansvar,” forklarede han.

Valget af den 67-årige portugiser som FN’s niende generalsekretær er ikke den store overraskelse for dem, der har fulgt den nye, åbne procedure i FN. Guterres har i kraft af sin baggrund som både national politisk leder og chef i FN-systemet gennem 10 år hele tiden været anset som et stærkt bud, men han er heldigvis mere end blot et godt navn. Han er også et godt valg, mener historikeren Kristine Kjærsgaard, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet med speciale i forholdet mellem FN og Danmark.

”Guterres er et godt valg for FN som organisation. Han er en figur, som kan samle både stormagterne og de mindre lande,” siger hun.

Der har været meget tale om, at FN denne gang burde gå efter en kvinde på posten. Men Kristine Kjærsgaard mener, at det trods alt er vigtigere at have fundet den rigtige kandidat, end hvilket køn vedkommende har.

”Ud fra en kynisk betragtning kan man måske også sige, at der i en lang række af FN’s patriarkalsk funderede medlemslande er større respekt for en mandlig leder. Desværre,” siger hun.

I det hele taget repræsenterer Antonio Guterres en god blanding af stærke lederegenskaber, diplomatisk sans og klare holdninger, fremhæver Mogens Jensen, folketingsmedlem og tidligere udviklings- og handelsminister for Socialdemokratiet. Han mødte Guterres flere gange i sin tid som minister og mener, at han har alle forudsætninger for at blive en meget kompetent generalsekretær.

”Han evner at stå fast på sine synspunkter uden at fornærme andre. Man får hurtigt tillid til ham, og så har han den store og gode egenskab for en diplomat, at tingene ikke bliver for formelle,” siger Mogens Jensen.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet med særlig viden om FN, international fred og sikkerhed, hæfter sig også ved, at Guterres en klassisk diplomat og som sådan en oplagt kandidat for FN’s Sikkerhedsråd.

”Guterres har været kompromiset. Rusland og Kina havde nok foretrukket en anden, men de har omvendt ikke ønsket at blokere for ham,” siger han.

Netop samarbejdet i Sikkerhedsrådet bør efter Peter Viggo Jakobsens mening stå øverst på Guterres’ liste, fordi det er forudsætningen for, at FN kan løse store internationale konflikter som krigen i Syrien.

”Så længe humøret er så dårligt i Sikkerhedsrådet, er det begrænset, hvad FN kan ændre. Det bedste, Guterrres kan gøre, er at få samarbejdet i Sikkerhedsrådet til at fungere, og hans forudsætninger er gode, fordi han kender systemet indefra og ved, hvilke hjørner man kan løbe omkring, og hvilke man skal holde sig fra,” siger han.

I første omgang er det et godt tegn for det fremtidige samarbejde i FN, at Sikkerhedsrådet forholdsvis hurtigt og uden de store sværdslag blev enig om Antonio Guterres, vurderer Søren Friis, ph.d studerende ved Aarhus Universitet med speciale i politisk historie og det internationale samfund.

”Antonio Guterres spænder meget vidt, fordi han både har en portugisisk og international baggrund. I den forstand er han både et europæisk og et ikke-europæisk valg. Mange afrikanske og mellemøstlige ledere vil kunne spejle sig i ham, fordi han kender deres vilkår som de lande, der har flygtningestrømmene tættest inde på livet,” siger han.

Antonio Guterres har været forsigtig med at udtale sig om den aktuelle flygtningekrise under sit kandidatur, men der er ingen tvivl om, at flygtningesituationen er en af årsagerne til, at han blev valgt, mener Søren Friis.

”Det er dén store udfordring i øjeblikket, og det er især der, han er stærk. Han er ikke valgt på grund af en passion for klimaet, eller fordi han har markante sikkerhedspolitiske synspunkter,” siger han.

”Det sidste ville i øvrigt også bare have ødelagt chancerne. Sikkerhedsrådet foretrækker en, der ikke har valgt side.”