Med offentliggørelsen af en mere end 200 sider lang rapport, der har været undervejs i fire år, beskylder menneskerettighedsorganisationen Amnesty International Israel for at stå bag et apartheidsystem. Et system, der ifølge rapporten systematisk undertrykker, diskriminerer og behandler den palæstinensiske befolkning umenneskeligt.
De to israelske organisationer Yesh Din og B´Tselem har tidligere brugt ordet apartheid om Israels militære administration på den besatte Vestbred. I foråret 2021 gjorde Human Rights Watch det samme. Men Amnesty International går et skridt videre ved at sige, at Israels apartheid-praksis ikke kun er forbeholdt palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza, men at Israels egen arabiske befolkning, der udgør omkring 20 procent af Israels samlede befolkning, også er underlagt et apartheidstyre.
I modsætning til tidligere israelske regeringer, der har forsøgt at tie rapporterne ihjel, reagerer den siddende regering med premierminister Naftali Bennett i spidsen hårdt på beskyldningerne fra Amnestys side.
”Løgnagtig,” kalder Israels udenrigsminister Yair Lapid rapporten i et opslag på Twitter.
Nachman Shai, minister for diaspora-anliggender, stempler i israelsk radio rapporten som ”rendyrket antisemitisme”, fordi den ifølge hans udsagn sætter spørgsmålstegn ved selve Israels ret til at eksistere.
”Der har været nogle af de velkendte reaktioner fra Israels side,” siger Lisa Blinkenberg, der er seniorrådgiver hos Amnesty Danmark.
”Det er ikke, fordi vi har noget imod jøder eller den israelske stat. Men vi ser jo bare den her systematiske diskrimination og undertrykkelse, som er en institutionel og umenneskelig behandling af palæstinenserne, som svarer til definitionen af apartheid ifølge Rom-statutten og apartheid-konventionen,” uddyber hun.
Kontroversiel nationalstatslov
I forhold til krænkelser af palæstinensere i selve Israel hæfter både Lisa Blinkenberg og rapporten sig især ved vedtagelsen af den såkaldte nationalstatslov fra 2018, der definerer Israel som nationalstat for det jødiske folk. En lov, som Amnesty opfatter som diskrimination af Israels ikke-jødiske mindretal.
Israel er vant til at blive kritiseret for sin ageren på Vestbredden, hvor dele af den palæstinensiske befolkning ifølge international lov lever under ulovlig israelsk militær besættelse. Men beskyldningerne om, at Israel er en apartheidstat over for sine egne arabiske borgere, har banet vej for en anden slags reaktioner fra israelsk side. Reaktioner, der mere end antyder, at selv den yderste israelske venstrefløj mener, at Amnesty International er gået over stregen med sine beskyldninger.
”Israel er ikke nogen apartheidstat,” siger Esawi Frej, arabisk minister for regional udvikling i den nuværende israelske regering for venstrefløjspartiet Meretz.
”Jeg er enig med store dele af rapporten, men ikke med dens konklusion. Under et apartheidstyre ville jeg ikke være minister,” siger han.
Gør mere skade end gavn
På mange israelere virker det, som om Amnesty International skærper tonen og blander selve Israel og den israelske besættelse på Vestbredden sammen ud fra formlen overdrivelse fremmer forståelsen.
Rapporten nævner, at palæstinensere i Israel – det vil sige arabere med israelsk statsborgerskab – bliver ekskluderet fra militærtjeneste og derfor ikke har gavn af de goder, der følger med. Der står også, at palæstinensere kan blive ekskluderet fra at stille op til valg og blive registreret som et politisk parti. Faktum er, at palæstinensere godt kan aftjene værnepligt, hvis de vil. Men de skal ikke. Og hvad angår politisk aktivisme, har både jødiske og palæstinensiske aktivister fået deres kandidatur undersøgt på grund af ekstremistiske holdninger, der grænser til billigelse af terror.
Mordechai Kremnitzer, professor ved Det Hebraiske Universitet og forsker på Israels Institut for Demokrati, er blandt dem, der mener, at rapporten gør mere skade en gavn.
”Amnesty råber apartheid uden varsel og går glip af en reel debat,” skriver han i dagbladet Haaretz.
En af Amnestys opfordringer er at lade de palæstinensere, der flygtede ved staten Israels oprettelse i 1948, vende tilbage. Omkring 750.000 palæstinensere flygtede eller blev fordrevet, da fem arabiske lande angreb Israel efter uafhængighedserklæringen. I dag tæller disse flygtninge flere end fem millioner, fordi deres flygtningestatus går i arv.
”Rapportens opfordringer er en uvenlig invitation til national tilintetgørelse,” skriver Kremnitzer med henvisning til, at Israel vil ophøre med at eksistere, skulle fem millioner palæstinensere få lov til at vende tilbage.
Amnesty International afviser kritikken. Ifølge Lisa Blinkenberg er rapporten en del af en langsigtet global kampagne, der skal øge det internationale pres på Israel.
”Vi mener, at det er vigtigt at begynde at italesætte Israels krænkelser og påtale, at Israels politik over for palæstinenserne svarer til apartheid,” siger hun.
På længere sigt er Amnesty Internationals mål sanktioner mod israelske beslutningstagere og en våbenembargo mod Israel.
Artiklen er opdateret, da der ikke decideret står ordet apartheid-stat i Amnesty-rapporten.