Arbejdspladser er nøgleordet, hvis EU vil standse indvandringen af unge afrikanere

Flere end 80 stats- og regerings- ledere deltager i dag i et topmøde mellem AU og EU. Målet er at skabe arbejdspladser til Afrikas omkring 70 millioner arbejdsløse unge

For EU’s vedkommende er det ikke mindst risikoen for en yderligere illegal indvandring af unge, håbefulde afrikanere, som sætter livet på spil tværs over kontinentet og over Middelhavet, der får unionen til at interessere sig for Afrikas unge. På billedet ses sydsudanske flygtninge.
For EU’s vedkommende er det ikke mindst risikoen for en yderligere illegal indvandring af unge, håbefulde afrikanere, som sætter livet på spil tværs over kontinentet og over Middelhavet, der får unionen til at interessere sig for Afrikas unge. På billedet ses sydsudanske flygtninge. Foto: Jerome Delay/AP/ritzau.

Mark Amaza er heldig. Han har arbejde, et godt arbejde, som konsulent i det nigerianske reklamebureau Mind Capital i hovedstaden, Abuja, og adskiller sig dermed fra millionerne af unge arbejdsløse i Afrika.

Han deltog i sidste måned i et særskilt topmøde mellem afrikanske og europæiske unge, som blev holdt forud for et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union, som finder sted i dag i Abidjan i Elfenbenskysten. Som på dagens topmøde var temaet arbejdspladser til Afrikas unge. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, er omkring 70 millioner afrikanere mellem 15 og 24 år arbejdsløse – og tallet risikerer at vokse, hvis der ikke bliver sat massivt ind.

”Hvis man skal skabe flere arbejdspladser til Afrikas unge, er der brug for at investere mere i uddannelse og i områder, hvor de unge har en chance for at få arbejde. Man må tage hensyn til deres uddannelsesniveau. Derfor er det bedst med sektorer som vejbyggeri, industri og landbrug,” skriver Mark Amaza i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

For EU’s vedkommende er det ikke mindst risikoen for en yderligere illegal indvandring af unge, håbefulde afrikanere, som sætter livet på spil tværs over kontinentet og over Middelhavet, der får unionen til at interessere sig for Afrikas unge. Som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der deltager i topmødet på Danmarks vegne, formulerer det: ”Det gælder om at skabe håb”.

”I 2050 vil hvert tredje unge mennesker i verden bo i Afrika. Det giver en masse muligheder, men det er også en enorm udfordring, hvis der ikke bliver investeret i deres uddannelse og jobmuligheder,” siger hun.

Mark Amaza peger på, at jobs er alfa omega, hvis man skal den desperation til livs, der forårsager migrationen.

”Vi må indse, at der ligger en meget stor portion modløshed bag, når folk beslutter sig for at risikere en rejse for at lede efter grønnere græsgange. Så med mindre man løser årsagerne til den modløshed ved at skabe jobs, som giver folk bedre chancer, vil migrationen fortsætte,” skriver han– uden i øvrigt selv at have planer om at forlade Nigeria og sit gode job.

”Det har jeg ingen grund til. Jeg kan gøre mest nytte her.”

Ifølge Ulla Tørnæs vil EU i dag præsentere en ny investeringsplan for Afrika, som skal opmuntre det private erhvervsliv til at investere yderligere i Afrika. Det skal blandt andet ske i energisektoren, så man er sikker på, at der er lys, strøm og varme til de fabrikker, som skal levere arbejdspladser.

”Der er brug for massive investeringer, og EU vil gøre sit,” siger hun.

Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der arbejder med udvikling i en række afrikanske lande, minder om, at selvom private investeringer er nødvendige, hvis man vil sikre arbejdspladser i Afrika, kan de også have den modsatte effekt. De skaber ikke nødvendigvis arbejdspladser, og de kan ende med at koste landet penge, hvis virksomheden ikke betaler skat, men trækker overskud ud.

”Det er enormt vigtigt at tale om, hvilke investeringer der er tale om. Er det investeringer, der medfører anstændige jobs – eller er det tværtimod investeringer, der koster jobs,” siger han.

Tim Whyte nævner som eksempel investeringer i landbruget, hvor udenlandske virksomheder opkøber jord og opbygger en effektiv eksport af en eller flere afgrøder, der dyrkes højintensivt og ved hjælp af mange maskiner. Det skaber ikke mange jobs, men overflødiggør alle de små bønder, der før dyrkede jorden.

”Men der er også masser af eksempler på gode investeringer, som fører arbejdspladser med sig, For eksempel inden for grøn energi med produktion af solpaneler. Man skal bare være opmærksom på, hvad man gør,” siger han.

Dertil kommer, at investeringer i det private erhvervsliv ikke kan stå alene, når der skal opbygges et stærkt arbejdsmarked. Børnene skal også have en god grunduddannelse. Der skal være et godt sundhedsvæsen og veje, telefon, skattevæsen og retsvæsen skal fungere. Blandt andet.

”Det er hele samfundet, der skal fungere. Folk og varer skal kunne transporteres rundt. Man skal kunne blive hjulpet, hvis man er syg, og alle skal betale skat, så det hele kan finansieres,” siger Tim Whyte.