Seancen var enestående, da Argentinas daværende præsident, Néstor Kirchner, i 2007 afgav magten. Han trådte ind foran en jublende skare sammen med sin kone, Cristina Fernández de Kirchner. Landets nye præsident.
Néstor kunne have fejret et sikkert genvalg efter en periode med stor fremgang i Argentina, men i stedet trådte konen frem på scenen. Og holdt sejrs-talen. Publikum råbte begejstret gemalens navn, og han trådte frem og løftede hendes arm i vejret til vild jubel. Analytikerne var imidlertid ikke i tvivl om hensigten; parret ville skiftes til at bestride præsidentposten, så de kunne regere sammen i 16 år.
LÆS OGSÅ: Latinamerikanske karrierekvinder
Tre år efter døde Néstor. Han blev 60 år.
Ekspræsidentens helbred havde skrantet længe, og lægerne havde advaret ham, men han fortsatte livet i den politiske overhalingsbane. Han bestred formandsposten i det altdominerende Peronistparti, og han var fruens rådgiver par excellence. Det høje tempo forårsagede et hjertetstop den 27. oktober sidste år.
Néstor Kirchners død skabte et politisk jordskælv i Argentina. Han var landets stærke mand i en årrække, og han var favorit til at vinde præsidentvalget på søndag, selvom han endnu ikke havde annonceret sit kandidatur.
Nu stod Cristina alene.
Men ikke helt. Argentinerne støttede pludselig op omkring hende. For tre år siden var popularitetstallene ellers i bund. Argentinas absolutte nøglesektor landbruget gjorde nemlig oprør over en række nye eksportskatter , og præsidenten kaldte dem perverse kupmagere . Hun sammenlignede lederne med militærets bødler fra halvfjerdserne, mens landbruget slog igen med store strejker og lammede Argentina. Cristina Kirchner røg helt ned på 23 procents opbakning, og hun tabte midtvejsvalget klart i 2009.
Det dramatiske dødsfald forandrede alt dette. Sorgen ramte nationen dybt. I et land præget af korruption og en hård retorik samlede befolkningen sig pludselig, og selv parrets hårdeste kritikere trak i land i den dramatiske stund.
Cristina Kirchner tacklede situationen med værdighed. Hun var tavs, men klædte sig i sort. Og det gør hun stadig. Hælene er sorte, hattene, kjolerne, taskerne, strømperne, solbrillerne. Og argentinerne elsker det. Præsidenten har mødt en overstrømmende sympati efter dødsfaldet, og hun har længe stået til et sikkert genvalg.
Det tegner nu til en historisk stor valgsejr for den 58-årige præsident med omkring 55 procent af stemmerne, hvilket er rigeligt til at snuppe den samlede sejr i første valgrunde. Det kræver nemlig kun 45 procent af stemmerne, eller 40 procent samt en afstand på 10 procentpoint til nummer to. Og siden hendes nærmeste forfølger socialisten Hermes Binner kun har godt 15 procents opbakning, er sagen afgjort på forhånd. Oppositionen er splittet, og en af de farligste kandidater Buenos Aires borgmester Mauricio Macri har kastet håndklædet i ringen for længst. Han sparer sig selv for et sikkert nederlag og venter på sin chance om fire år. Ingen kan slå Cristina kort efter Néstors død.
Hvordan kan stemningen skifte så voldsomt? Ifølge analytikere ligger svaret i Argentinas nyere historie. Den er centreret omkring en statsbankerot i 2001-02; et kollaps, der efterlod et forarmet samfund uden tro på politikerne eller fremtiden. Néstor Kirchner overtog landet i nødens stund, og under hans ledelse kom Argentina på fode igen via høje vækstrater. Det har givet en enorm politisk kapital.
Kritikere pointerer imidlertid, at væksten i høj grad var og er drevet af stigende verdensmarkedspriser på råvarer. Og siden Argentina rummer et af verdens største landbrug, er fremgangen naturlig. Til gengæld har Néstor Kirchner fået bred anerkendelse for at tage et historisk retsopgør mod bødlerne fra det sidste militærdiktatur, der regerede landet fra 1976 til 83. Det retsopgør er fortsat under Cristina.
LÆS OGSÅ: Det sidste opgør med diktaturet
Samtidig er grimme historier kommet frem. Kirchner-familiens bankkonti bugner i en grad, så ingen tvivler på, at de har raget til sig. Men de har tilsyneladende gjort det lovligt ved at købe yderst billig jord af politiske venner. Den jord er senere solgt til dyre markedspriser. Desuden står de to Kirch-ner-præsidenter bag fire års systematisk svindlen med nationens statistiske nøgletal. Det ved argentinerne, men hvad er alternativet, spørger de i Buenos Aires. Statsbankerotten er i frisk erindring.
Svindlen medfører dumpekarakter i det internationale finansielle system i en tid, hvor naboerne Chile og Brasilien i stigende grad markerer sig som seriøse globale aktører. I Argentinas erhvervsliv tager lederne sig til hovedet over den protektionistiske og delvist løgnagtige økonomiske politik, men samtidig er der en følelse af: Vi ved, hvad vi har. Men vi ved ikke, hvad vi får.
Argentinas økonomi vokser stadig, og Los K får en del af æren. Pingvinerne fra Río Gallegos ved Antarktis er blevet synonyme med Argentinas moderne historie. Tilnavnet var i begyndelsen nedsættende: to opkomlinge fra det tyndt befolkede syd; men latteren i Bue-nos Aires er for længst forstummet og til dels afløst af frygt i takt med, at Los K har udfordret de demokratiske institutioner og kritiseret den frie presse for at være upatriotisk.
Néstors død har i den henseende ikke betydet nogen forandring. Cristina fortsætter i samme autoritære stil. Senest har regeringen udstedt en række bøder og trusler om fængselsstraffe til lederne af de private analysebureauer, der bringer de korrekte nøgletal frem i lyset. Pressen bliver sideløbende truet i en grad, så internationale organisationer kritiserer landets ledelse for omfattende magtmisbrug.
Men Argentina tager fire år mere med Cristina. Néstor vandt valget for hende.