Armeniere føler sig svigtet af våbenhvile

Rusland har skitseret en våbenhvile for Nagorno-Karabakh til Aserbajdsjans fordel. Rasende demonstranter angriber parlamentet i hovedstaden Jerevan, nu da Armenien står til at afgive landområder til Aserbajdsjan

Tusindvis af mennesker protesterede i Armeniens hovedstad, Jerevan, imod premierminister Nikol Pashinyan. ”Vi opgiver ikke vort land,” råbte de både i og udenfor parlamentsbygningen ifølge flere medier.
Tusindvis af mennesker protesterede i Armeniens hovedstad, Jerevan, imod premierminister Nikol Pashinyan. ”Vi opgiver ikke vort land,” råbte de både i og udenfor parlamentsbygningen ifølge flere medier. Foto: Karen Minasyan/AFP/Ritzau Scanpix.

Tusindvis af mennesker samlede sig mandag aften på Republikkens Plads i Armeniens hovedstad, Jerevan, med tudende bilhorn og råbte skældsord imod premierminister Nikol Pashinyan. Hundreder brød ind i parlament og forsøgte at indtage talerstolen.

”Vi opgiver ikke vort land,” råbte unavngivne demonstranter både i og uden for parlamentsbygningen ifølge flere medier.

Vreden gjaldt den våbenhvileaftale, som Pashinyan få timer forinden havde sat sit navn under. En aftale, der skal sætte en stopper for kampene mellem Armenien og Aserbajdsjan over den armenske eksklave Nagorno-Karabakh.

Det var Ruslands præsident, Vladimir Putin, der offentliggjorde våbenhvileaftalen. Ud over at standse kamphandlingerne og udveksling af fanger og dræbte stadfæster aftalen også, at Aserbajdsjan beholder kontrollen over de syv provinsområder vest for eksklaven, der har været under armensk kontrol siden 1994, og som azeriske, altså aserbajdsjanske, styrker delvist har genindtaget under de seneste seks ugers kampe.

Russiske fredsbevarende styrker vil blive posteret langs frontlinjen og langs en korridor mellem Nagorno-Karabakh og Armenien.

Nikol Pashinyan erkendte mandag aften i undskyldende vendinger på Facebook, at aftalen er ”ubeskriveligt smertefuld for mig og mit folk”, men at han havde skrevet under efter at have ”foretaget en dybdegående analyse af situationen”.

Armenien havde ikke tabt, så længe man ikke følte sig besejret, skrev Pashinyan, men indrømmede tirsdag middag ifølge netmediet Al Jazeera, at militæret havde bedt ham om våbenhvilen.

Aserbajdsjanspræsident, Ilham Aliyev, optrådte til gengæld sejrstolt på et online-møde med Vladimir Putin på aserbajdsjansk fjernsyn og skrev på sin Twitter-konto, at det er ”en historisk dag, hvor den armensk-aserbajdsjanske konflikt om Nagorno-Karabakh sluttede”.

Tyrkiet, der har understøttet Aserbajdsjan i krigen, er en del af våbenhvilen og vil ifølge den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu overvåge, at de syv azeriske provinser bliver overdraget til Aserbajdsjan.

Våbenhvilen kom dagen efter, at Aserbajdsjan havde erklæret at have indtaget den næststørste by i Nagorno-Karabakh-eksklaven, byen, som azerierne kalder Shusha, og armenierne kalder Shushi, og yderligere et dusin byer i de syv andre provinser.

Aserbajdsjans styrker var ifølge rapporter meget tæt på også at indtage den næsten affolkede hovedstad i Nagorno-Karabakh, Stepanakert.

I Jerevan kom vreden stadig til udtryk i gadebilledet.

”Situationen her er meget anspændt. Folk er vrede og vil ikke acceptere premierministerens underskrift på den aftale. Ikke kun folk, også de politiske partier,” fortæller Nane Khachatryan, der arbejder for Dansk Armeniermission i Jerevan, til Kristeligt Dagblad.

Politiet stod i går med skjolde rundt om parlamentsbygningen i Jerevan, men demonstrationerne fortsatte. Premierminister Pashinyan bekræftede samtidig, at armenske soldater i Nagorno-Karabakh endnu ikke havde indstillet kampene. Samtidig begyndte de første af de over 1600 russiske fredsstyrker at ankomme til eksklaven.

I Aserbajdsjans hovedstad, Baku, kørte unge mennesker derimod sejrsjublende rundt i byen med det azeriske flag ud af bilvinduerne.