Prøv avisen

Armensk enklave er ny front mellem Tyrkiet og Rusland

Nationalistiske aserbajdsanere og tyrkere er de seneste uger gået på gaden i blandt andet Istanbul i protest mod Armenien efter nylige blodige sammenstød i grænseområdet mellem det muslimske Aserbajdsjan og det kristne Armenien omkring enklaven Nagorno-Karabakh. – Foto: Sedat Suna/EPA/Ritzau Scanpix.

De værste grænsestridigheder mellem Armenien og Aserbajdsjan siden 2016 skaber frygt for, at årtiers konflikt om Nagorno-Karabakh skal blusse op til en ny front mellem Tyrkiet og Rusland, der støtter hver sin side i Kaukasus

For første gang i fire år falder bomberne igen over den armenske enklave NagornoKarabakh, som Armenien og Aserbajdsjan har kæmpet om i næsten 30 år. Landsbyer er blevet ramt af bomber i en pludselig opblussen, og begge lande beskylder hinanden for at have udløst de alvorligste kampe siden den såkaldte firedageskrig i 2016, hvor 350 mennesker blev dræbt.

Striden blussede op den 12. juli med droneangreb i To-vush-provinsen på den nordlige grænse mellem de to lande, og i alt 11 aserbajdsjanske militærfolk samt en civilperson er blevet dræbt foruden 12 armenske soldater.

Midt i den forgangne uge beskyldte det armenske forsvarsministerium Aserbajd-sjan for at have rettet yderligere bombeangreb mod armenske landsbyer. Aserbajdsjan har også kastet brændstof på den opflammende konflikt med advarsler om, at landets missiler har tilstrækkelig rækkevidde til at kunne ramme det armenske atomkraftværk Metsamor og udløse en atomkatastrofe.

Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan rummer alle elementer til en potentielt eksplosiv cocktail: fra nationalistiske modsætninger mellem det kristne Armenien og det muslimske Aserbajdsjan til økonomiske interesser i olierørledninger og magtspil mellem Tyrkiet og Rusland, der støtter hver sin fløj i konflikten.

Mens russerne støtter Armenien, bakker tyrkerne op om Aserbajdsjan, som kulturelt og sprogligt er knyttet til Tyrket, og ligger midt i den centralasiatiske indflydelsessfære, som præsident Recep Tayyip Erdogan netop nu bestræber sig på at konsolidere.

Som den russiske geopolitiske ekspert Sergej Markedonov fastslår i et indlæg på tænketanken Carnegie Europes hjemmeside, er de nye sammenstød særligt foruroligende, for de finder ikke sted i den omstridte enklave Nagorno-Karabakh, som Armenien har holdt besat siden 1994, men derimod på grænsen mellem de to lande.

”Med andre ord er der ikke tale om et separatistisk spørgsmål om det armenske mindretal, men en grænsekonflikt med en ny international dimension,” skriver Sergej Markedonov.

Nagorno-Karabakh er en armensk enklave i Aserbajd-sjan, som de to lande har krigedes om siden 1994, da Armenien besatte enklaven samt det omgivende grænseområde. Det britiske parlament har fordømt Armenien for at stå bag angrebet den 12. juli, mens FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, via sin talsmand har bedt ”alle involverede parter om omgående at tage skridt til at nedtrappe spændingerne og afholde sig fra provokerende retorik”.

EU’s udenrigschef, Josep Borrell, har haft den aserbajdsjanske udenrigsminister, Jeyhun Bayramov, og dennes armenske kollega, Zohrab Mnatsakanyan, i røret samtidig for at prøve at tale de to lande til fornuft.

Når denne nye raslen med krigssablerne mellem de to lande vækker så stor bekymring, skyldes det frygten for, at Kaukasus skal åbne en ny front mellem Rusland og Tyrkiet, som i forvejen er på kollisionskurs i både Syrien og i Libyen.

Men en konflikt mellem de to lande omkring den armenske enklave ville være langt mere eksplosiv. Tyrkernes folkedrab på omkring 1,5 millioner armeniere fra 1915 til 1917 er stadig et åbent sår i armeniernes kollektive hukommelse og et internationalt stridsemne mellem Tyrkiet og især de vestlige lande.

Og Kaukasus ligger direkte i de to landes baggård og har derfor strategisk betydning for både Tyrkiet og Rusland, påpeger Özgür Ünlühisarcikli, leder af Den Tyske Marshallfonds afdeling i Tyrkiet, over for netmediet Politico.

Armenien, som gennemgik en fredelig revolution i 2018, har siden fjernet sig fra Rusland. Men en mere direkte tyrkisk støtte til Aserbajdsjan kan skubbe landet tilbage i den russiske præsident, Vladimir Putins, arme, advarer Richard Giragosian, leder af den armenske tænketank RCS ligeledes over for Politico.

”Det kunne give Rusland en undskyldning for at sende fredsbevarende styrker ind i konflikten,” siger han til netmediet.

Den russiske præsident har via sin talsmand, Dmitrij Peskov, erklæret sig ”ekstremt foruroliget over eskaleringen” og understreget behovet for at etablere en våbenhvile. Rusland er også villig til at mægle, siger han ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Men Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, har også et godt forhold til Rusland og nærer ingen ønsker om at blive optaget i EU eller Nato, hvilket er den røde linje, Rusland ikke tillader de tidligere sovjetrepublikker at overskride. Alligevel er situationen sprængfarlig, mener Paul Stronski, seniorforsker i tænketanken Carnegie Europe.

”Hver lejr bliver mere og mere stejl, og det lover ikke godt for en forhandlingsløsning,” skriver Paul Stronski på Carnegie Europes hjemmeside.