En fredsaftale med en oprørsgruppe i det sydlige Filippinerne hører til sidste års gode nyheder i Asiens kamp mod terrorismen. Også verdens største muslimske land, Indonesien, tæller med på plussiden, mens de befolkningsmæssigt største lande, Indien og Kina, slås med stigende problemer.
Efter flere års tilløb indgik den filippinske regering i marts sidste år en fredsaftale med Moro Islamic Liberation Front (Milf) i den sydlige del af landet.
Området huser landets muslimske mindretal, der har kæmpet for selvstændighed i det overvejende katolske land.
Konflikten har kostet titusinder livet og sendt millioner af civile på flugt og har desuden skabt grobund for terrorgrupper.
Aftalen indebærer øget selvstyre, men den har også sine svagheder. Milf har lovet at lade sig afvæbne, men først når andre grupper i området har gjort det samme. Og dem er der mange af, herunder terrorgruppen Abu Sayyaf, som ifølge USA har forbindelser til al-Qaeda-netværket.
I Indonesien har en effektiv indsats reduceret terrortruslen efter det spektakulære angreb på vestlige turister på Bali i 2002.
Gruppen bag angrebet, Jemaah Islamiyah, er siden blevet mere eller mindre elimineret, og landet har ikke oplevet større terrorangreb i de sidste fem år.
Dog udfører islamister stadig angreb på især politiet, og flere har sluttet sig til Islamisk Stat i Syrien og det nordlige Irak. Myndighederne frygter, at de vil vende tilbage til Indonesien og oprette nye terrorgrupper. Præcis som det skete med de indonesere, der havde kæmpet i Afghanistan og siden vendte hjem med forbindelser til al-Qaeda.
Indien har heller ikke været udsat for et stort, koordineret terrorangreb siden tragedien i Mumbai i 2008, men landet er alligevel et af de mest terrorplagede i verden. Ifølge Global Terrorism Index, der rangerer lande efter antallet af terrorangreb, var Indien i 2013 nummer seks på listen, kun overgået af lande som Irak, Afghanistan og Pakistan.
Det er stadig Pakistan og konflikten i Kashmir og Jammu, der er kilde til angreb fra islamister, men også maoistiske grupper, der opererer fra det nordøstlige Indien, udfører angreb på især politiet og politikere.
I Kina har der været et stigende antal angreb på civile mål i og uden for den oprørske Xinjiang-provins.
Provinsen, der huser det muslimske mindretal uighurerne, har længe udgjort et problem, og konflikten er skærpet efter en række angreb, der som noget nyt har været rettet mod civile på banegårde og markeder.
Kinas ledelse har svaret igen med en hårdhændet kampagne mod det, man betragter som en terrortrussel fra især Etim, East Turkestan Islamic Movement, med forbindelser til terrornetværk uden for landets grænser. Ifølge Kina har hundredvis af uighurer også sluttet sig til Islamisk Stat.
USA tøver dog med at anerkende Kinas terrorproblem, og det samme gør menneskeretsgrupper, der ser undertrykkelsen af uighurernes kultur og religion som hovedårsag til konflikten. Seneste tiltag er et forbud mod, at kvinder i Xinjiang bærer slør, der dækker ansigtet, mens mænd ikke må have langt skæg.