Prøv avisen
Fattigdom i verden

Asien trækker læsset i kampen mod ekstrem fattigdom

Siden 2000 er antallet af ekstremt fattige faldet til omkring det halve på globalt plan, og fremgangen fortsatte i 2017. Billedet her er fra Indien, der fører i at udryddelse af ekstrem fattigdom. Foto: Arkiv/Jens Dige/ritzau

Det forventes, at i alt 38 millioner mennesker vil være kommet ud af deres ekstreme fattigdom i 2017. Det er Asien, der holder tallet oppe

Præcis klokken 12 i går befandt 631.042.274 mennesker sig i ekstrem fattigdom, svarende til cirka otte procent af verdens befolkning. Et minut senere var tallet faldet til 631.042.208, kunne man se på verdens fattigdomsur, World Poverty Clock, hvor små sorte figurer i en konstant strøm undslipper fattigdommens cirkel og løber ud til højre. De allerfleste fra Indien, men også mennesker fra andre asiatiske lande som Kina, Myanmar og Usbekistan. Til gengæld kom der flere fattige i afrikanske lande som Sydsudan og DRCongo.

”Uret” beregnes af den private udviklingsorganisation World Data Lab med økonomisk støtte fra det tyske udviklingsministerium og har til formål hele tiden at minde verden om, hvor langt den er kommet i forhold til at nå FN’s verdensmål nummer ét om at have udryddet al fattigdom inden 2030.

Siden 2000 er antallet af ekstremt fattige faldet til omkring det halve på globalt plan, og fremgangen fortsatte i 2017. Det forventes, at i alt 38 millioner mennesker vil være kommet ud af deres ekstreme fattigdom, når året slutter, hvilket er en smule flere end i 2016, hvor omkring 34 millioner mennesker undslap ekstrem fattigdom. Men selvom tallet i øjeblikket falder med 66 personer i minuttet ifølge fattigdomsuret, er det ikke nok til at nå målet om nul fattigdom i 2030. Det kræver et fald på 90 personer i minuttet, og gabet bekymrer store indflydelsesrige organisationer som FN og Verdensbanken. Efter deres mening er udviklingen vendt fra prangende til mindre pæn, og de gør, hvad de kan for at forstærke indsatsen mod fattigdom, ikke mindst i Afrika.

Homi Kharas, vicedirektør i forskningsinstitutionen Brookings, og cheføkonom i Verdensbanken Wolfgang Fengler peger i en nylig analyse på, at selvom fattigdommen samlet set falder, er fremgangen meget ulige fordelt. I Asien går det hastigt fremad med at bekæmpe den ekstreme fattigdom, mens det i Afrika kun går ganske langsomt fremad eller ligefrem baglæns. Globalt steg fattigdommen i 30 lande i 2017, og yderligere ni millioner mennesker blev kastet ud i ekstrem fattigdom.

Så selvom i alt 47 millioner mennesker blev løftet ud af fattigdom i 2017, ender det netto kun med en fremgang på 38 millioner. Derfor kan verden ikke tillade sig at hvile på laurbærrene, understreger de to økonomer.

”Som forudsigelserne ser ud nu, vil fattigdommen ikke være udryddet i 2030. Der vil formentlig være 200 millioner færre fattige, men 438 millioner – omkring fem procent af verdens befolkning – vil stadig leve i ekstrem fattigdom. Det skyldes, at der er en stor sandsynlighed for, at tempoet i fattigdomsbekæmpelsen vil falde markant i de kommende år. Vores model anslår, at der i 2022 kun vil være 16 millioner, der slipper ud af fattigdom, halvt så mange som det nuværende niveau,” skriver de.

FN maler også med den alvorlige pensel i sin statusrapport for de globale udviklingsmål for 2017 og understreger, at fremskridtene ikke sker af sig selv.

”Trods det faktum, at den globale fattigdomsrate er blevet halveret siden 2000, er der brug for en kraftigere indsats for at øge indtægterne, udrydde lidelserne og opbygge modstandskraft hos alle de mennesker, der stadig lever i ekstrem fattigdom, særligt syd for Sahara,” hedder det i rapporten, som er udsendt af FN’s generalsekretær, António Guterres.

Den ekstreme fattigdom er specielt svær at udrydde i skrøbelige stater, som er præget af krig eller konflikt. Det gælder blandt andet Syd- sudan og DRCongo, der som nævnt hvert år får flere nye fattige, end der hjælpes ud af fattigdom. Ifølge OECD, de rige landes økonomiske sam-arbejdsorganisation, må 56 lande betragtes som skrøbelige. Det anslås, at 80 procent af verdens ekstremt fattige i 2030 vil være at finde i et af disse lande.