Assad går frem, oppositionen er splittet og krigen ventes at fortsætte i lang tid

I opløbet til den planlagte fredskonference for Syrien i januar intensiverer det syriske regime sine angreb for at opnå taktiske vindinger. Dødstallene stiger, præsident Assad står stærkere end tidligere, og den splittede opposition har stadig ingen plan

Det syriske regime har i de senere uger intensiveret angrebene på byerne Raqqa og – som her –Aleppo i den nordlige del af landet. Den næsten tre år lange borgerkrig i landet har kostet over 120.000 mennesker livet. –
Det syriske regime har i de senere uger intensiveret angrebene på byerne Raqqa og – som her –Aleppo i den nordlige del af landet. Den næsten tre år lange borgerkrig i landet har kostet over 120.000 mennesker livet. –. Foto: Mohammed el-Khatieb/AFP/.

Datoen for den syriske fredskonference i Genève rykker nærmere, i takt med at sandsynligheden for et reelt gennembrud bliver mindre. Syriens borgerkrig er i en fase, hvor især regimet anført af præsident Bashar al-Assad forsøger at tilkæmpe sig en række strategiske vindinger, der skal forbedre en eventuel forhandlingsposition, når eller hvis konferencen den 22. januar bliver til noget.

Den syriske opposition kæmper ikke nogen taktisk kamp op til konferencen. Størstedelen af den syriske opposition vil ikke engang deltage i Genève, og for den del af oprøret mod Bashar al-Assad gælder det stadig om at bekæmpe styret på flest mulige fronter og samtidig bevare sine stillinger. En si-tuation, der både er med til at intensivere kampene og mindske muligheden for en aftale i forbindelse med konferencen i Genève.

LÆS OGSÅ: Assad overholder aftale om kemiske våben

Ingen af de grupper, der repræsenterer reelle kamp-enheder, vil være til stede i Genève. Kernen af den islamistiske del af oprøret, den nyligt oprettede Islamiske Front, vil i hvert fald ikke deltage, siger Kirk Sowell, der arbejder for konsulentfirmaet Uticencis i Jordans hovedstad, Amman.

I stedet vil Syriens Nationale Koalition repræsentere oppositionen ved forhandlingerne i Genève. Problemet er, at koalitionen ikke respekteres af de grupper, der kæmper inde i Syrien. Koalitionen kaldes ofte den femstjernede opposition af de andre oppositionsgrupper, fordi koalitionens medlemmer ikke sætter livet på spil, men i stedet rejser rundt til konferencer på dyre hoteller. Omvendt kritiserer koalitionen de andre oppositionsgrupper for ikke at have andre planer end snart tre års gentagelse af parolen om at vælte Assad.

Det Øverste Militære Råd, som også er en del af den syriske opposition, har for nylig taget initiativ til at bekæmpe de islamistiske dele af oppositionen på den sociale front. I løbet af de seneste to år har de islamistiske grupper modtaget mere logistisk assistance end de ikke-islamistiske grupper. De islamistiske gruppers netværk og sporadiske militære sejre har også givet dem ry for at være de mest effektive blandt oppositionens mange grupper.

I en pressemeddelelse skriver Det Øverste Militære Råd, at de islamistiske grupper med tilknytning til al-Qaeda er en trussel for hele Syrien, og at de skal bekæmpes ved for eksempel at gøre det mere attraktivt for almene syrere at slutte sig til de ikke-islamistiske oppositionsgrupper.

På denne måde står Assads hær over for den samme splittede opposition som for to år siden. En opposition, hvor parterne konstant skændes om, hvad det er for et fremtidigt Syrien, de kæmper for.

Regimets fremgangsmåde de seneste uger har været at intensivere bombningerne af oprørsstillinger i de nordlige dele af landet for at svække oppositionens greb om grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet og ved byen Aleppo. I bombninger af byerne Raqqa og Aleppo har mere end 75 personer mistet livet de seneste dage.

I de daglige såkaldte nærkampe mellem styret og oppositionen har Assad ifølge det londonbaserede Syria Observatory indsat veltrænede soldater fra den libanesiske Hizbollah-organisation. De seneste tre uger har Hizbollah kæmpet bitre slag mod islamister fra oppositionen ved byen Nabek i et forsøg på at sikre Assad kontrol over den hovedvej, der forbinder de sydlige dele af landet med de nordlige. Hovedvejen, der også er en vigtig brik i det logistiske spil om at få fragtet kemiske våben ud af landet, har været lukket i 20 dage. I søndags lykkedes det Hizbollah og den syriske hær at ændre på den fastlåste situation. Vejen beskrives nu som åben og usikker.

Aftalen mellem Rusland og USA, der holdt USA fra at igangsætte en militær straffeaktion mod Assad for brugen af kemiske våben den 26. august 2013 i Ghouta, tolkes af Assads regime som en mulighed for at bruge de hårdeste midler over for oppositionen. Så længe der ikke er tale om kemiske våben, vil en hård offensiv ikke tiltrække det internationale samfunds opmærksomhed eller fordømmelser.

Oppositionens splittelse og Assads forbedrede position sammenlignet med tidligere faser i borgerkrigen, hvor regimet var langt mere presset af oppositionen, betyder, at mange spår, at krigen vil fortsætte i lang tid. Eller i det mindste at der skal ske dramatiske ændringer i det nuværende styrkeforhold mellem parterne, før en aftale kan nås. Argumentet er, at så længe Assad ikke føler sig presset, vil han heller ikke give oppositionen de indrømmelser, der skal til for at løse konflikten.

Det er urealistisk at forvente en endelig løsning på konflikten ved Genève-konferencen. Fakta på landjorden har ændret krigens balance, siger Oytun Orhan, der er sikkerhedsanalytiker for Center for Strategiske Studier i Ankara.

En anden årsag til, at forventningerne til Genève-konferencen skrues ned allerede nu, er, at de regionale og internationale aktører i den syriske konflikt har vidt forskellige opfattelser af, hvordan Syrien bedst kommer ud af krisen.

Iran, der er Assads vigtigste allierede, er kommet styrket ud af atomforhandlingerne med 5 + 1-landene og forventes derfor ikke at ville ofre Assad, da det vil svække Irans regionale interesser.

Assad og Iran er vinderne i regionen på nuværende tidspunkt. Både Assad og Iran er nu udstyret med internationale aftaler, der giver dem lov til at fortsætte ad samme vej, siger Alexander Bligh, der er ekspert i Mellemøsten ved det israelske universitet i Ariel.