Modsat Trump har Assad og Putin frit slag på Facebook. Bare de taler pænt

I modsætning til Donald Trump bliver andre anløbne politikere ikke bandlyst fra Facebook, fordi de bruger det sociale medie anderledes end eks-præsidenten

USA's tidligere præsident Donald Trump er suspenderet fra Facebook. Men diktatorer som eksempelvis Syriens Assad og Ruslands Putin kan stadig bruge sin ytringsfrihed på det sociale medie.
USA's tidligere præsident Donald Trump er suspenderet fra Facebook. Men diktatorer som eksempelvis Syriens Assad og Ruslands Putin kan stadig bruge sin ytringsfrihed på det sociale medie. . Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix og Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix .

De er der alle sammen. Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, Syriens præsident, Bashar al-Assad, den russiske præsident, Vladimir Putin, præsident Yoweri Museveni fra Uganda og mange flere af denne verdens mere eller mindre anløbne politiske profiler. De viser sig frem på Facebook med guitarspil, virksomhedsbesøg, ønsker god påske til de troende og beroliger deres vælgere med, at de nok skal vinde det næste valg.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump er der derimod ikke længere. Facebook suspenderede hans konti i januar, og i onsdags meddelte virksomhedens eget tilsynsråd, The Oversight Board, at udelukkelsen var berettiget og kan forlænges med seks måneder.

”Facebook har regler for, hvordan du udtaler dig. Ikke, hvordan du opfører dig,” siger Sander Schwartz, lektor ved Roskilde Universitet med speciale i forholdet mellem sociale medier og politik.

”Det er ikke Facebooks boldgade at forholde sig til, hvordan politikere agerer i det virkelige liv. De straffer ikke folk for at være diktatorer. De ser på retorikken, på teksten, og prøver at skabe et rum, hvor man ikke forfølger nogen eller opfordrer til vold.”

Det var det, der endte med at fælde Trump. For selvom Facebook længe har holdt fast i, at politikere bør have videre rammer for, hvad de kan tillade sig at sige end almindelige brugere, var der ikke mere elastik at give af, da Kongressen blev stormet i januar. Et forløb, som Trump fik en stor del af skylden for, da han undervejs i forløbet lagde en video på det sociale medie, hvor han hyldede de voldelige demonstranter og sagde, at han elskede dem.

”Facebooks beslutning har været længe undervejs, fordi Trump i årevis har tryktestet retningslinjerne mere end nogen anden, men man skal ikke undervurdere, hvor voldsom og svær den er. Det er en flod, Facebook har krydset. Facebook vil gerne se sig selv som en neutral aktør, de vil helst ikke forholde sig til politik og gøre sig til dommere over, hvad et godt samfund er,” siger Sander Schwartz.

Det er netop det, der freder personer som Bashar al-Assad fra Syrien og Kim Jong-un fra Nordkorea. De kan betjene sig af Facebooks ytringsfrihed, så længe de omtaler andre personer og grupper ordentligt. Og det gør de for en stor dels vedkommende. Går man ind på deres Facebook-sider, bliver man mødt af politiske glansbilleder, hvor hovedpersonerne optræder i uskyldige og ukontroversielle sammenhænge.

”Det handler om, hvordan personerne bruger de sociale medier. Facebook har været utroligt vigtig for Trump, fordi den har været en direkte kanal til en stor vælgergruppe i et meget polariseret amerikansk samfund. Mediet er formentlig slet ikke nær så vigtigt for Putin eller Assad. De kan bedre styre informationerne i forvejen,” siger Anne Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med særlig viden om digitalt demokrati.

Et netværk af 17 medieorganisationer skrev i april et åbent brev til Facebook, hvor de krævede større konsekvens over for autoritære ledere. De mener, at Facebook understøtter diktatorer over hele verden. Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra tilsynsrådets danske medlem, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).