Konturerne af et nyt Mellemøsten er ved at tegne sig, efter at Iran og en række stormagter i går kunne underskrive en 150 sider lang aftale om det iranske atomprogram.
Det er et Mellemøsten, hvor magten er ved at skifte hænder.
Store arabiske magter som Saudi-Arabien bliver sat i skyggen, mens det persiske Iran kommer i centrum efter at have været dømt ude siden den islamiske revolution i 1979.
For selvom aftalen i praksis handler om Irans atomprogram, er essensen af den et spørgsmål om, hvem der får det politiske lederskab i regionen, lyder det fra Hilal Khashan, professor i politiske studier ved Det Amerikanske Universitet i Beirut, Libanon.
”USA har nu accepteret, at Iran står som den vigtigste strategiske partner i Mellemøsten. Iran har rejst sig som en legitim, regional magt, mens arabiske nationer ikke længere spiller samme vigtige rolle i Mellemøstens politik.
Det afspejler den sunni-muslimske verdens kollaps,” siger Hilal Khashan.
Mange af de tidligere sunni-muslimske stormagter i regionen såsom Egypten, Irak og Syrien kæmper i dag alle med hver deres store problemer med Islamisk Stat som den gennemgående fællesnævner.
Mens store dele af Mellemøsten de seneste år har været plaget af kaos og opløsning, har Iran vist, at det er et af de mest stabile lande i regionen.
Spørgsmålet om, hvorvidt den anerkendelse af Iran, der indirekte ligger i atomaftalen, vil skabe et fredeligere eller mere konfliktfyldt Mellemøsten, splitter analytikere og kommentatorer.
En af dem, der mener, at stormagternes aftale med Iran blot gør det hele værre, er Joshua Teitelbaum, professor ved Institut for Mellemøststudier ved det israelske Bar-Ilan Universitet med ekspertise i Saudi-Arabien.
Han mener, at atomaftalen er med til at grave kløften endnu dybere i konflikten mellem sunni- og shia-islam, der i stadig stigende grad præger Mellemøsten.
”Atomaftalen betyder en alvorlig destabilisering af regionen. Vi vil uden tvivl se et accelererende våbenkapløb. Det vil især få betydning for, hvordan Saudi-Arabien vil agere,” siger han.
Saudi-Arabien har i mange år været en af USA's tætteste allierede i Mellemøsten og har med dets mange oliemilliarder stået som den regionale sunni-muslimske stormagt.
Derfor har landet også været en af de hårdeste kritikere af atomaftalen, der lukker det shia-muslimske Iran ind i varmen.
”Der er ingen tvivl om, at saudierne nu vil gøre endnu mere for at få fat i atomvåben. Saudi-Arabien stoler ikke længere på USA og vil forsøge at fremstå stærk og magtfuld på egen hånd,” siger han.
I Israel er frustrationen over atomaftalen lige så stor som i Saudi-Arabien. I går kaldte den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, aftalen for ”en historisk fejl”.
Ifølge Joshua Teitelbaum vil frygten for et stærkt Iran højst sandsynligt få Israel og sunni-muslimske lande som Saudi-Arabien, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater til at knytte tættere bånd.
Israel er især bange for, at et styrket Iran også vil betyde en styrkelse af den shia-muslimske og stærkt antiisraelske terrororganisation Hizbollah, der holder til i Libanon, men har en tæt forbindelse til styret i Iran.
Den libanesiske professor Hilal Khashan siger, at der ingen tvivl er om, at et styrket Iran er gode nyheder for Hizbollah.
Når USA alligevel har turdet indgå en aftale med Iran, skyldes det, at Hizbollah den seneste tid har skiftet fokus, så næsten al energi bliver brugt på at bekæmpe Islamisk Stat i Syrien, mens der er skruet ned for den antiisraelske kamp.
”Vi hører, at amerikanerne er begyndte at tale anderledes om Hizbollah.
Tidligere har USA fordømt, at Hizbollah kæmper i Syrien for præsident Bashar al-Assad. Nu lyder det, at Hizbollah er engageret i kampen mod terrorister i Syrien.
Det er nye toner fra amerikanerne,” siger han.
