Atomkraft er blevet ny værdipolitisk kampplads i Europa

Klimakampen og skyhøje elpriser giver atomkraft et comeback som brandvarmt emne i EU. Men de store lande trækker i hver sin retning

Røgen rejser sig og stiger til vejrs fra de enorme køletårne på atomkraftværket Electricite de France i franske Cruas. Den franske præsident Emmanuel Macron forsikrede i sin nytårstale, at endnu flere atomkraft-energi er på vej.
Røgen rejser sig og stiger til vejrs fra de enorme køletårne på atomkraftværket Electricite de France i franske Cruas. Den franske præsident Emmanuel Macron forsikrede i sin nytårstale, at endnu flere atomkraft-energi er på vej. . Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix.

Atomkraft har levet en forkætret tilværelse i store dele af Europa, siden atomkraftulykken i Tjernobyl i det daværende Sovjetunionen i 1986 spredte radioaktiv forurening og rædsel ud over det europæiske kontinent.

Men det voksende fokus på klimabeskyttelse, de stærkt stigende energipriser og frygt for flaskehalse i energiforsyningerne betyder, at kernekraft nu oplever en renæssance. Ikke alene Kina, Rusland og USA, men også Frankrig, Storbritannien og en række EU-lande satser på atomenergi. Ved udgangen af 2021 blev den første nye atomreaktor i Europa i 15 år, den finske Olkiluoto 3, taget i brug, og Frankrig vil opruste på atomkraft som del af den grønne omstilling.

”For første gang i årtier vil Frankrig relancere opførelsen af atomreaktorer,” sagde præsident Emmanuel Macron i en tv-transmitteret tale før nytår om opførelsen af hele seks nye reaktorer.

EU er godt på vej til at blåstemple den omdiskuterede energikilde. Som en klimapolitisk nytårshilsen meddelte EU-Kommissionen ved indgangen til 2022, at den vil give naturgas og atomkraft et grønt stempel ved at betegne investeringer i disse energiformer som ”grønne”. Planen vil ”fremskynde udfasningen af mere skadelige energikilder såsom kul og bevæge os i retning af et mere kulstoffattigt og grønnere energimix”, skriver Kommissionen.

EU-lande som Tjekkiet, Finland og Frankrig får en meget stor del af deres energi fra atomkraft og ser denne energikilde som helt afgørende, hvis EU skal nedbringe udledningen af drivhusgasser og nå klimamålene. Men udspillet møder voldsom modstand fra Østrig, Luxembourg og især EU’s økonomiske stormagt Tyskland, som for alvor begyndte at udfase atomenergi efter katastrofen i japanske Fukushima i 2011.

Tre tyske atomreaktorer blev lukket nytårsaften, og de resterende tre skal nedlægges ved udgangen af 2022.

Tyskland kan ikke bakke op om EU-forslaget, siger vicekansler og økonomi- og klimaminister for De Grønne Robert Habeck. EU ”udvander det gode bæredygtighedsmærke” ved at stemple atomkraft som bæredygtig, siger han til nyhedsbureauet dpa. En energiform, der kan føre til ”ødelæggende miljøkatastrofer” og efterlade store mængder farligt, højradioaktivt affald, ”kan ikke være bæredygtig”, tilføjer hans partifælle miljøminister Steffi Lemke til mediegruppen Funke.

Frygt sidder dybt

Når atomkraft er så omstridt, hænger det sammen med, at 1970’ernes stærke protestbevægelse og de famøse slogans ”Atomkraft? Nej tak” og ”Hvad skal væk – Barsebäck!” har skabt en kollektiv hukommelse mod atomkraft, som stadig hænger ved. Det mener Lars Kjerulf Petersen, miljøsociolog og seniorforsker ved institut for miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

”Det stammer egentlig helt tilbage fra atomvåbendebatten, og selvom de fleste godt kan skille atomvåben og atomkraft ad, rumsterer frygten for atomkraftens ødelæggende potentiale i baggrunden, når atomkraft diskuteres i dag. Uanset om frygten så måtte være reel eller ej,” siger han.

I Skandinavien er uenigheden også stor. Naturgas og atomkraft skal ”ikke tildeles særlige favorable forhold i EU ved at blive kaldt grønne på linje med vedvarende energi”, mener Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen (S).

”Fossil gas udleder CO2, og atomkraft producer farligt affald. Det udvander derfor betegnelsen grønne investeringer at kalde dem bæredygtige,” skriver han i en pressemeddelelse.

I Sverige er tonen en helt anden. Alle, der ønsker at bygge ny kernekraft i Sverige, er velkomne til at gøre det, lyder det fra den nye socialdemokratiske energiminister Khashayar Farmanbar i et interview i Svenska Dagbladet.

”Vi bliver nødt til at sikre vores eksisterende elproduktion, både den eksisterende vandkraft og den eksisterende atomkraft. Den bør ikke nedlægges for tidligt,” siger han.

A-kraft som svar på klimakrisen

Ifølge folketingspolitikeren og sociologen Henrik Dahl (LA) er problemet med kernekraft, at den udgør ”en bombe under sammenkoblingen grøn-rød”.

”Med kernekraft kan man få et emissionsfrit samfund uden socialisme. Og det går selvfølgelig ikke. Men næsten lige så slemt er det, at man kan få emissionsfri hedonisme (...). Kernekraft giver mulighed for emissionsfri bilferier og flyrejser. Emissionsfri bøffer og svømmebassiner. Væk er de kolde afvaskninger og håndklæderne af hamp. Det er derfor, at modstanden er så stærk,” skriver han på Facebook og kalder grøn omstilling for ”en løftestang for alverdens puritanere”.

Atomkraft er blevet værdikamp, betoner også miljøsociolog Lars Kjerulf Petersen. Fortalerne ser a-kraften som et element i håndteringen af klimakrisen.

”For dem repræsenterer atomkraft drømmen om det teknologiske fix og dermed troen på, at vi trods den grønne omstilling stadigvæk kan rejse, spise og leve præcis som før. At atomkraften klarer det hele for os. Det ligger i forlængelse af hele teknologi-optimismen og troen på det evige fremskridt, som for alvor fik vind i sejlene efter Anden Verdenskrig. Det er den ene side af værdikampen,” siger han.

På den anden side står modstanderne, som har katastroferne på den amerikanske Tremileø, i ukrainske Tjernobyl og japanske Fukushima i tankerne.

”De er bange for sikkerheden omkring atomkraft, fordi man helt fra udvindingen af uran over produktionen og til afskaffelse af affald har behov for enormt mange sikkerhedsforanstaltninger. Der kan være en frygt, hvad angår miljøkonsekvenser og troen på snuptagsløsninger i klimakampen, men der kan også være en frygt for den enormt centraliserede magtudøvelse, der kan knytte sig til atomkraften,” siger han.