Prøv avisen

Atomkraft er tilbage i Japan efter ulykke

Medlemmer af det japanske kommunistparti demonstrerer imod genåbningen af en reaktor på Sendai-atomkraftværket. Foto: Rieko Uekama/Corbis

Fire et halvt år efter Fukushima-ulykken vil atomkraft atter være en del af elektricitetsforsyningen i Japan

Modstanden nyttede ikke noget. Alle appellerne, demonstrationerne og retssagerne i de seneste fire et halvt år efter ulykken på atomkraftanlægget i Fukushima har ikke formået at standse atomkraftens comeback i Japan. I dag kobles en reaktor på Sendai-atomkraftværket i det sydlige Japan til det lokale el-net, og allerede fra på fredag bliver der leveret elektricitet fra værket.

Genåbningen af reaktoren er første skridt i en proces, hvor en række atomkraftværker atter vil blive taget i brug, efter at en ødelæggende tsunami i marts 2011 skyllede hen over værket i Fukushima, og tre reaktorer nedsmeltede. Siden blev alle Japans øvrige atomkraftværker gradvist sat ud af drift. Og i de følgende år var befolkningen så utryg ved atomkraft, at ingen for alvor tog skridt til at åbne dem igen.

Siden premierminister Shinzo Abes regering trådte til i december 2012, har den presset på for at få tændt for kontakten til atomkraft igen. Japan har ikke råd til at fortsætte uden atomkraften, mener regeringen.

De færreste japanere har oplevet energimangel i de seneste år, men det skyldes en kæmpe import af naturgas og andet fossilt brændstof, som erhvervsliv og forbrugere har mærket i form af stigende elpriser.

Lige efter ulykken blev der indført strengere krav til godkendelse af atomreaktorer i Japan - verdens strengeste, siger regeringen - og der blev oprettet en ny myndighed til overvågning af atomindustrien, som skulle være betydeligt mere uafhængig end sin forgænger.

Hvilket den er. Den har håndhævet reglerne langt mere nidkært, end det er sket før, og det har sammen med lokal modstand i de egne af landet, hvor værkerne ligger, medvirket til, at der er gået så lang tid, før en genåbning er kommet på tale.

Det er Abe-regeringens mål, at atomkraft i fremtiden skal levere 22 procent af Japans elektricitet. Det er langt fra de 33 procent før Fukushima-ulykken, men selv hvis de 22 procent skal opnås, skal en række reaktorer, som enten er ret gamle eller ligger på geologisk omstridte steder, godkendes.

Den skærpede modstand mod atomkraft i Japan har sit afsæt i situationen ved Fukushima, men der er forskellige bud på, hvor alvorlig radioaktiviteten har været og stadig er. Det er også omdiskuteret, hvilke konsekvenser ulykken har haft for den lokale befolknings sundhed.

Myndighedernes målinger viser, at radioaktiviteten ikke er voldsomt stor - undtagen tæt ved de nedsmeltede reaktorer. De har sat faregrænserne ned og lader nu evakuerede fra flere landsbyer i evakueringszonen på 20 kilometer omkring værket flytte hjem. Et tilbud, som mange ældre japanere tager imod, mens mange børnefamilier for længst er flyttet væk.

Lokale aktivister måler større radioaktivitetstal end myndighederne og mener, at evakueringszonen burde være større.

127 børn i Fukushima-området har fået konstateret tegn på skjoldbruskkirtelkræft efter ulykken, men forskere siger, at der ikke er nogle tal at sammenligne med, og at de høje tal først og fremmest påviser, at man tester meget.