Prøv avisen

Atomkraft kan øge børns risiko for leukæmi

Atomkraft øger børns risiko for leukæmi Foto: Jean-Pierre Clatot

En fransk undersøgelse viser, at børn, der bor tæt på atomkraftværker, har større risiko for at få leukæmi

Forekomsten af ​​leukæmi er dobbelt så høj i børn, der bor tæt på de franske atomkraftværker, som i børn, der bor på landet. Det viser en undersøgelse franske sundhed og atomsikkerhedseksperter har lavet.

Undersøgelsen, der snart skal udgives i The International Journal of Cancer, mangler dog at klarlægge årsagen til sammenhængen mellem den øgede risiko for børneleukæmi og børnenes bosted.

Undersøgelsen viste, at i årene mellem 2002 og 2007 havde 14 børn under 15 år, der boede inden for en radius af 5 kilometer fra et atomkraftværk, fået diagnosen børneleukæmi.

Det er dobbelt så mange som i resten af landet.

- Dette er et resultat, der er blevet efterprøvet grundigt, og som er statistisk signifikant, siger Dominique Laurier, der er chef for det epidemiologiske forskningslaboratorium på det franske institut for atomsikkerhed.

Instituttet har foretaget lignende undersøgelser siden 1990, men har ikke tidligere fundet flere tilfælde af børn med leukæmi i børn, der boede tæt på atomkraftværkerne.

- Men vi arbejder på tallene, som er meget små, og resultaterne må analyseres med forsigtighed, skriver en af forfatterne til undersøgelsen.

Laurier fortæller, at undersøgelsen ikke viser nogen tegn på forskel på, om atomkraftværket ligger ved havet eller en flod og heller ikke værkets størrelse.

IRSN anbefaler yderligere undersøgelser af sammenhængen mellem årsagerne til tilfældene af leukæmi, der er blevet fundet nær atomkraftværkerne og håber at kunne samarbejde internationalt med andre forskere.

- Det er en sjælden sygdom, og hvis vi fik mulighed for at arbejde med flere tilfælde, ville vi kunne opnå mere sikre resultater.

Frankrig har 19 atomkraftværker, som producerer 75 procent af den strøm, der bliver brugt i landet. Frankrig er dermed det land i verden, der er mest afhængig at atomkraft.